Små vanddyr på biotopen - vinter

 Hvirvelløse dyr i bækken om vinteren

Vi vil tage afsæt de naturvidenskabelige kompetencer, især vil vi have fokus på at klassificere - se Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Side 183.
De 13 naturvidenskabelige kompetencer er sammenskrevet til 4 mere generelle færdigheder der understøtter udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - vi vil fremhæve de to:
"2. Evnen til at se forskelle og ligheder indenfor de naturfaglige /  videnskabelige områder - se nøje efter [...]
4. Praktisk-færdighedsmæssige evner, der understøtter naturfaglig forståelse - de første erfaringer med systemer og kategorier." (Ibid s. 184)

Indsamlingsgrej

Vi starter med at lave udstyr til indsamling af de hvirvelløse dyr i bækken

Man kommer langt med en kæp, en køkken si og en rulle gaffertape :-)

Ved bækken - indsamling af dyr

Selvom det er hundekoldt er dyrene i det strømmende vand, dvs. åer og bække stadig aktive. At se på dyr her er en aktivitet der kan gennemføres året rundt. 

Møllebækken er helt reguleret og nyopgravet - de stejle brinker er en udfordring

Den er god vandgennemstrømning i bækken

Dyrene her sidder gemt under sten eller lever helt eller delvist nedgravet i den øverste del af bundlaget, ellers bliver de taget af den kraftige strøm. Så vi graver lidt i bundlaget med ketsjeren når vi fisker og forsøger at fange den sky af sand og andet materiale vi hvirvler op efterfølgende.

Der kommer hurtigt is i bakken, men der er mange dyr, og også mange forskellige. 

Sortering og kategorisering af dyrene

Tilbage i varmen, vil vi arbejde med at se på forskelle og ligheder, hos de dyr vi har fundet. Vi hælder dem op i en fotobakke (en lys opvaskebalje er også velegnet) tager udgangspunkt i at forsøge at sortere dem i små kar (petriskåle) med en alm. spiseske, som er god til at håndtere vanddyr med uden at gøre skade på dem. 

Vi havde også lidt bøger og en bentæller nøgle / bestemmelsesdug at støtte os til i bestemmelsen af dyrene, og til at slå op i for at kunne finde flere oplysninger. 

Når man skal sortere dyrene kigger man efter forskelle og ligheder mellem dem og der er mange måder at kategorisere dyrene på...

Vi fandt MANGE ferskvandstanglopper og de har MANGE ben - vi fandt FÅ igler og de har INGEN ben. Man kan også kigge på hvor forskelligt ferskvandstanglopper og igler (og andre af dyrene) bevæger sig.Nogle er HURTIGE andre LANGSOMME; nogle SVØMMER mens andre KRYBER osv.

 

Iglerne bevæger sig ved at suge sig fast til underlaget med sugeskiverne. De har en lille forrest og en større bagerst. Iglen består af en masse led som den trækker sammen og strækker ud når den bevæger sig.

Ferskvandstanglopperne minder lidt om små rejer. De svømmer på siden ved at bevæge halen og de bagerste halefødder.

Vi bruger primært antallet af ben som måden at systematisere dyrene. Den naturvidenskabelige tilgang tilbyder en kvantificerende måder at forholde sig til fænomener, som er nært knyttet til det at arbejde med systemer og kategorier, her altså antallet af ben. Vi forsøge at at se nøje efter og beskrive det vi faktisk kan se med det blotte øje eller forstørret via telefonens zoomfunktion. Vi forsøge at tilbyde begreber der kan understøtte i at se forskel og kunne sprogliggøre hvori forskellene og karakteristiske træk består.

Nogle af dyrene havde ingen ben som denne myggelarve. Til gengæld kan man se at der er nogle led på kroppen. Vi tæller leddene og får det til ca. 11 led. I den ene er der 2 "tråde" der stikker ud fra kroppen. Vi kigger efterfølgende i bogen og kan se at det er en larve, som engang forvandler sig til en myg, efter at have forpuppet sig (fuldstændig forvandling).

Her er anden slags dyr. Det er lidt svær at se på dette billede men dyret har 6 ben og to lange tråde bagerst på kroppen. Dyret er en slørvingenymfe. Den har ufuldstændig forvandling, dvs. at den skifter mellem flere nymfestadier, når den vokser men forpupper sig ikke. Se et foto at den voksne slørvinger her (LINK)

Her et nærbillede at et tredje dyr som også har seks ben men 3 lange tråde på bagkroppen. Vi finder dyret i bogen. Det er en døgnfluenymfe (ufuldstændig forvandling) Se et foto at den voksne døgnflue her (LINK)

Så var der disse to. De har begge seks ben forrest på kroppen og på dyret der ikke bærer "hus", kan vi se to "haler" i bagenden. Dyrene er vårfluelarver - de har fuldstændig forvandling (æg - larve - puppe - voksen). Se et foto af den voksne vårflue (LINK)

 

Vi fandt også 2 forskellige  dyr med mange leddelte ben, over ti. Den første her havde et mørkt bånd hen over ryggen og nogle smukke lyse mønstre på ud på siderne. Der er to lange antenner forrest der er inddelt i led. Kroppen er også delt op i det der ligner 8 led. Vi kigger efterfølgende i bogen, det er en vandbænkebider. 

De her dyr var der flest af. De var i mange forskellige størrelser, formet lidt  som en banan eller et C. Også de havde mange ben, en krop i mange led og antenner forrest. Det viser sig at være ferskvandstanglopper.  

Dyrehold med hvirvelløse dyr fra bækken - i strømakvarie

Vi vil forsøge at holde dyrene, og sætter et strøm akvarie op. Vi har vand med fra åen, og sætter dyrene ud i det strømmende vand. I modsætning til dyr fra stillestående vand, der er meget nemme at holde i akvarier, kræver det gennemstrømning i vandet med disse dyr, der har et stort behov for iltrigt vand. Vi skyller noget groft sand, og bruger det som bundlag.

Væggen ned gennem akvariet giver forskellige strøm forhold i akvarier og sikrer en cirkulation i akvariet, når vi sætter en pumpe i. Vi bruger en gammel springvandspumpe til at sætte vandet i bevægelse. 

Vi har også lagt små sten ned på gruset i bunden, som dyrene kan søge læ bag. De er svært at få øje på dyrene i akvariet.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa