En dyre-veksel
Et godt sted at lede efter dyrespor er på og langs med de stier som dyrene laver i skovbunden, også kaldet veksler.
Spor af mus
Overalt i skovbunden er der spor efter mus. Der er et væld at musehuller og afgnavede kogler af rødgran, vi finder også en knogle som musene har gnavet i for at få et kalktilskud.
Imellem nåletræerne var der enkelte egetræer, som du kan se på de visne blade. I læ af en gammel træstub har en mus tit siddet og spist agern
Spor fra myrer
Under rødgranerne finder vi flere myretuer. Det fryser et par grader så der er ingen tegn på liv.
Spor fra ræv
Flere steder finder vi ekskrementer fra ræv. Rævelort er tit tilspidset i den ene ende og er ofte placeret på små forhøjninger i terrænet, så luften spredes mere rundt og ræven på den måde kan markere sit territorium. Man kan se den har spist en fugl af en slags, der er masser af fjerrester i lorten.
Spor fra grævling
Her har en grævling været i gang med at grave i sit bo. Man kan kende grævlingeboet på at den, i modsætning til ræven, ikke kaster jorden op bag sig, men bakker op med forbenene samlet, så der danner sig den fure der hvor den trækker op. I modsætning til ræven forer grævlingen sit underjordiske leje og man kan se, at der er blandet mos og grannåle i det materiale den trækker op.
Spor fra ugle
Vi finder gylp fra ugle - se i dette indlæg på underviser bloggen hvordan vi undersøger det. (LINK)
Spor fra egern
Udover de mange rødgran kogler spist af mus (den til venstre), er der også kogler der ikke er gnavet så tæt men er mere flossede af se på, de er spist af egern.
Spor fra hare
Spor fra rådyr
I foråret og sommeren fejer råbukken sit nye gevir. Fejning foregår ved at råbukken gnider sit gevir op ad små træer i skoven. Fejning er en måde at markere territorie på. De små træer mister næsten altid al bark på den side, hvor bukken fejer fra og jorden på den side bære tydeligt præg at af aktiviteten, fordi vegetationen er slidt væk.
Ekskrementer fra rådyr
Vidensformer
Katalog viden: På turen har vi medbragt forskellige materialer der kan hjælpe os med at koble begreber på de oplevelser og samtaler vi har undervejs. I det her tilfælde er det laminerede ark og bøger med forskellige dyrespor. På den måde bliver vi opmærksomme på forskelle og ligheder der skærper vores blik for, og giver os sprog og begreber om det vi bliver optaget af.
Analog viden: Turen i skoven er fyldt med sanselige udtryk. Der er oplevelser af granskovens mørke og pibende lyde fra små fugle der bevæger sig rundt oppe i granerne, der er duften af harpiks og skovbund, stemninger der vækkes og erindringer der aktiveres. I analogier kobles de nye fænomener vi møder til andre kendte fænomener - koglen spist af et egern er mere 'busket' som egernets hale og koglen spist af mus er mere glat'håret' som musens hale.
Dialogisk viden: Undervejs undersøger og taler vi om de ting vi finder. Vi sammenligner ting vi har fundet, udveksler gæt, og taler om hvad det bedste bud mon er på baggrund af den viden vi har i forvejen og den viden der er repræsenteret på vores plancher og i fortolkningen af det aktuelle fund eller oplevelse vi har haft sammen. Vi indsamler vores fund og tager fotos som vi vil bruge til en udstilling, dermed forsætter dialogen om fund og oplevelser tilbage på campus (institutionen).
Kropslig viden: Vi lærer også gennem kroppen, når vi går gennem skovbunden. Vi udvikler kropslige fornemmelser af skoven og af det konkrete sted. Af underlagets beskaffenhed, fornemmelser for blade, mos og træers materialitet, hvordan de føles og sanses uden vi kan sætte ord på det.
Phronesis: Når vi leder efter dyrspor trækker vi på vores erfaringer og dømmekraft fra andre ture i lignende naturtyper, vi aflæser landskabet og følger dyreveksler, ser efter de forskellige træarter (vælger områder med rødgran istedet for sitkagran), hvis vi havde en børne-/brugergruppe med i skoven vil dette have stor betydning for de læringsmuligheder de vil have.
(side 59 - 62 i Ejby-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime)
Pædagogisk bearbejdning og udstilling / dokumentation
Vi har brugt de fotos vi har taget af dyresporene til at lave et billedlotteri - her er 3 spilleplader:
Mus, ræv og ugle. Man kan spille 4 personer.
3 spillere trækker en plade, og den 4. er opråber
Brikkerne lægges med bagsiden op.
Opråberen trækker en brik og fortæller hvad der er på.
Den spiller der har billedet på sin plade råber 'her' og får kortet og lægger det hvor det passer på pladen
Den der først får sin plade fuld har vundet
Brikkerne lægges med bagsiden op.
Opråberen trækker en brik og fortæller hvad der er på.
Den spiller der har billedet på sin plade råber 'her' og får kortet og lægger det hvor det passer på pladen
Den der først får sin plade fuld har vundet
Når børn / borgere spiller benævnes dyrene og fundene fra turen i skoven og den kataloge vidensform anvendes.
Her er det et vendespil (huskespil / memory) hvor man skal kombinere dyr med fotos af lorte. Hvis institutionen har iPads findes der Apps hvor man kan bruges egne fotos til at lave digitale vendespil.
Se også Stine og Anettes blog: Natur binko-banko (LINK)
Hent mere inspiration til arbejdet med dyrespor på skove-i-skolens hjemmeside (LINK)
No comments:
Post a Comment