Natur og udeliv: January 2024

Tuesday, January 30, 2024

Primitiv lejrslagning, optænding og udegrej

Det simple friluftsliv

Eftersom at friluftslivet generelt set synes at vægte rige oplevelser med enkle midler i nær kontakt med naturen (Tordsen, 2006, s.15), ville vi gerne afprøve nogle lejrslagningsteknikker der fulgte den tanke yderligere. Den primitive lejrslagning giver anledning til refleksioner over det udstyrsfokus, der ofte knytter sig til friluftslivet, ligesom det også giver anledning til at sætte tempoet ned. Det betyder ikke at det nødvendigvis går langsomt, for der er mange opgaver og ting, der skal gøres for at sikre varme, læ og mad. Den primitive lejr tilbyder noget andet end moderne udstyr og faciliteter, hvor vi hurtigt kan tjekke ind og ud igen. Det fordrer en stedsbundenhed og en processuel langsommelighed hvor vi må gøre os bekendt med vore omgivelser og den natur, der omgiver os (Payne & Wattchow, 2008). Det primitive lejrliv kræver således viden om planter, naturtyper og et kendskab til teknikker og færdigheder (Tordsen, 2006).

Vi vil derfor afprøve hjemmelavede optændingsblokke samt lave bålkroge og trefod som vi skal bruge til tebrygning af hunderose.

Godt fif til at lave spåner

Inden vi afprøver vores optændingsblokke til vores hunderosete skal der laves spåner. I videoen viser vi et fif til at lave spåner for personer uden snitteerfaring.

Optænding med hjemmelavede tændblokke

Vi har tidligere lavet optændingsblokke med stearin, fnuller fra tørretumbler og savsmuld - se underviserbloggen HER

Vi afprøver at tænde de hjemmelavede tændblokke
- som man kan høre på videoen er vi udfordrede af blæsevejret.

Her prøver vi at tænde en med savsmuld - vi kunne ikke
iagttage at der var forskel på de to typer tændblokke.

Næste gang vil vi prøve at bruge frø fra dunhammere
til at lave optændingsblokke.

Bålkrog og trefod

Her viser vi hvordan du kan lave en bålkrog og trefod så du kan få en gryde eller kedel op og hænge over dit bål.

Bålkrog:

Til bålkrogen skal du bruge to "Y" grene, reb/snor og en dolk.

2 Y-grene af hassel. Sættes sammen "modsat" så de former et "Z".
Det kan være nødvendigt at snitte grene til, så de sidder
tæt sammen, det gør det nemmere at lave taklingen.

Start med at forme et "øje" som placeres i revnen mellem
de to Y-grene. Øjet skal være lidt længere end bålkrogen
og i enden af snoren således at der er en kort ende (tampen)
og en lang ende (rebet).

Før nu det længste stykke snor (rebet) bag om bålkrogen
og tilbage ind over taklingen. Fortsæt således hele vejen om
af bålkrogen.

Når rebet er viklet hele vejen op til toppen af bålkrogen føres
det gennem det "øjet" i toppen, og taklingen sluttes af, ved at
hive i den korte snor (tampen) i bunden.

Trefoden:

Til trefoden skal du bruge tre pinde af nogenlunde samme længde, reb/snor og en dolk (til at skære rebet med).

Der laves først et dobbelt halvstik omkring den yderste pind, hvorefter der flettes over og under pindende 3 gange. Der sluttes af med et dobbelt halvstik ved den sidste pind. Det er vigtigt at man forsøger at stramme snoren relativt meget, for at stativet ikke bliver for ustabilt.

Trefod med bålkrog og kedel er nu klar til kogning af tevand
Hunderose-te

Indsamling af spiselige planter, kræver viden om plantearter og tilberedning af dem (konceptuel). Vi kan anbefale App'en VILD MAD hvor man får indblik i hvilke planter man kan indsamle i hvilke naturtyper; kort oversigt med hvilke planter man kan samle hvor man befinder sig samt opskrifter.

Vi har tænkt at indsamle hunderoser - de ligner hyben men er mere aflange... Men ovenpå en periode med med sne, er der langt mellem frugterne - drosler som solsorte spiser gerne frugterne. Der lå flere halvt spiste på jorden under buskene.

Frugterne fra hunderoser tåler frost
- læg mærke til tornene på grenene.

Hyben (rosa rugusa) rådner i frostvejr

Frugterne halveres og tørres - evt. i varmen fra bålet.

Frugterne kommes i det kogende vand. Du kan også koge frugterne med over bålet, men pas på de ikke koges helt ud og de ender som grød i teen.

En varm kop te er god på kolde vinterdage.

Det er også lækkert at lave marmelade af hunderose frugterne - ser hvordan på underviserbloggen.

Naturdannelse

I arbejdet med de primitive lejrslagningsteknikker og brygningen af huderose-te opleves naturen som et sted løsrevet fra hverdagens strukturer og pres, hvor mere basale behov tilfredsstilles gennem løsningen af mindre komplekse opgaver. Det er samtidig en proces hvor vores bevidsthed om tilknytning til steder (det følelsesmæssige element) og den materielle afhængighed (det materielle element) står tydeligt frem (Hartmeyer & Præstholm, 2021).

Litteratur:

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse - Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg (LINK til tekst)

Payne, P. G. & Wattchow, B. (2008): Slow pedagogy and placing education in post-traditional outdoor education. Australian Journal of Outdoor Education, 12(1), 25-38, 2008

Tordsson, B. (2006):Perspektiv på friluftsliv. CVU Sønderjylland ( Indscannet på ItsLearning)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Friday, January 26, 2024

Olielampe af ler, med lyse-sivs væger

Som et bud på en biotopaktivitet om vinteren har vi lavet en olielampe bestående af en hjemmebrændt lerlampe af ler fra Gram lergrav og væger af marven fra lysesiv. Før bomuldsvægen gjorde sit indtog brugte man forskellige andre materialer til fremstilling af lys og lanterner, herunder marven fra lysesiv.

Lyse-siv står i store tætte tuer i våde enge,
søbredder og overdrev. Her er det fra udearealet
på campus.

Stråene er lysegrønne og stift oprette. På
billedet ses også den lysebrune blomsterstand.

Væge af marv.

Vi høster et par lange strå, og efter at have flækket et hul i bunden af lyse-sivet kan marven drives ud med en tommelfingernegl. Det er den hvide marv, der skal blive til væge i lampen.

Den hvide marv "rulles" sammen og lægges i blød i alm. madolie. Her har vi brugt solsikkeolie.

Traditionel set har man høstet marven om sommeren og ladet den tørre i flere måneder inden brug, men vi vil gerne undersøge om det er muligt at bruge friskhøstet siv (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015. s. 203). Vores hypotese er, at eftersom vi ikke har tørret plantevæsken ud af den friske marv, vil den have svært ved at brænde. Da vi ikke har langtidstørret lyse-sivsmarv vil vores eksperiment efterprøve om frisk lyse-siv marv overhovedet kan brænde (se nederst i opslaget).

Olielampe af ler fra omgivelserne

Mange steder i Østjylland og på Fyn er det muligt at grave ler op - måske findes der også ler på din biotop?

Ved kysten kan ler ligge som synlige lag i skrænter,
som her ved Tormaj Strand

Vi har hentet leret i Gram Lergrav - læs også om de forskellige pædagogiske muligheder i Gram Lergrav

Leret fra Lergraven er meget mørkt.

Ælt en klump ler godt igennem og form det til en kugle.

Udhul klumpen med tommelfingrene til en lille skål.

Vi har besluttet at brænde lampen på bålet, men man kunne også bruge den ude at brænde den først så leret kunne lægges tilbage på biotopen bagefter.

Vi tørrer skålen natten over dækkes med et stykke avis, for at undgå at den revner når vi brænder den. Et andet fif er at lave siderne og bunden lige tykke, så de brænder ens.

Klar til brænding i bålet. Skålen er blevet lysere
i farven, fordi leret er tørret.

Vi brænder lampe-skålen i en gammel kagedåse af metal, som vi har fyldt med tørre spåner. Det kunne også være tørt halm, hø eller avisstrimler.

Lampe-skåles dækkes med spåner.

Kagedåse sættes ind i bålet. Man behøver ikke at vente på gløder, så brænding af ler kan være en god aktivitet imens man venter på madlavningsgløder.

Vi havde dåsen i bål ca. 30minutter.

Man kan sagtens lukke op og kigge undervejs. Når ler tingen er helt sort er den færdigbrændt. Leret bliver sort fordi brændingen i kagedåsen er uden ilt. Ilten opbruges af de spåner, hø eller andet organisk materiale der er i dåsen.

Det er en god ide at lade tingene køle langsomt ned,
så det ikke sprækker.

Vægen har ligget i madolie et par timer inden
den kommer i lampeskålen

Når den færdigbrændte lampeskål er helt kold, fylder vi madolien i samt en gennemvædet lyse-sivs væge. Som det kan ses brænder lampen med flot skær.

Se også på underviserbloggen hvordan du kan lave lerperler på bål.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Thursday, January 25, 2024

Vinter biotopen - undersøgelse af træer

I dette indlæg præsenter vi en biotop aktivitet med udgangspunkt i træerne på din biotop. Vi har lavet aktiviteten i januar, men aktiviteten er relevant på alle årstider.

Først vil vi give et overblik over de forskellige aktiviteter du kan sætte i gang på din vinter biotop, ved at linke til forskellige indlæg her på underviser bloggen:

VINTER-BIOTOPEN - overblik over aktiviteter

Skoven om vinteren - på jagt efter hvirvelløse dyr. Kobling til naturvidenskabelige kompetencer og vidensformer.

Lav til eget ekskursionsgrej - til indsamling af hvirvelløse dyr. Kobling til mikroforsker metoden.

Undersøgelse af dyreliv i en bæk om vinteren. Kobling til naturvidenskabelige kompetencer.

Undersøgelse af uglegylp (dyrespor)

Dyrespor - afstøbning i gips

Dyrespor på biotopen Kobling til vidensformer og bearbejdning via vendespil.

Spiselige planter og dyr ved kysten om vinteren - tilberedning af muslinger, strandsnegle og hunderose (hyben)

Muslinger og tang - pædagogiske aktiviteter ved kysten - tilberedning af muslinger og tang. Kobling til vidensformer

Spiselige planter og svampe fra skoven om vinteren - tilberedning af korsknap og fløjlsfod (svamp)

Dyrespor i sneen. Kobling til produktive spørgsmål.

UNDERSØGELSE AF BARK - vi opdager forskelle og ligheder

Vi har udviklet et materiale som vi håber inspirer til undersøge træers mangfoldighed gennem konkrete sanselige oplevelser og dialoger omkring dette. Et langsigt mål vil være at øge omverdens forståelsen - at træer er meget forskellige samt at få en begyndende forståelse for planters biodiversitet. Vi har ikke fokus på konceptuel viden (katalog viden - se grundbogen s. 60) med i højere grad kropslig og dialogisk viden.

Materialet afprøves i 8 dagtilbud i løbet af februar 2024 og vi vil inddrage erfaringer fra dette og videreudvikle materialet.
Vi tager afsæt i de pædagogiske mål for læreplanstemaet for natur, udeliv og science (Se EMU her):
1. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen [...]"
2. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden [...]"

Vi tænker at materialet rummer mulighed for at følge barnets perspektiv - hvad får de øje på og synes er spændende? Hvordan / hvor meget / hvordan skal jeg som pædagog begrebsliggøre det børnene er optagede af?

Som pædagoger er følgende refleksion altid væsentligt: "Det kræver [...] pædagogisk dømmekraft at vurdere, hvorvidt man skal insistere på i en given situation at pege ud og fokusere et barns opmærksomhed i retning af et bestemt fokus, eller hvorvidt man skal lytte til og bekræfte barnets i øvrigt relevante opfattelser af, hvad der er betydningsfuldt i forhold til at indgå ikke blot i naturvidenskabelige fællesskaber, men i fællesskaber generelt." (Stockholm 2022, side 9)

Hvad kan man føle, lugte, se gennem vinduet...? Et mønster? En farve? Hvordan føles barken? Vi tænker at piktogrammerne kan understøtte didalogen.

Et bark vindue - området med saksen klippes ud.

Vi har testen arket og vinduet størrelse af på træer omkring campus.

Vi kigge på kastanjetræet gennem 'bark-vinduet'

Robinie træet har en meget riflet bark
som er blød at røre

På det gamle, store ege træ er mange steder,
hvor der vokser gråt lav i runde pletter.

Birketræet har mange farver - den hvide bark er tydelig.
Træet er stort og gammelt og der gror en del blødt mos på det.

Hvis I har lyst til at prøve 'bark-vinduet' af på jeres biotoper, finder I det på Itslearning.

Litteratur

Stokholm, D.; Blomgreen, C. B.; Christiansen M. & Ejbye-Ernst, N. (2022): Børns perspektiver på science – En publikation om børns perspektiver på science i pædagogisk arbejde i daginstitutioner LINK til materialet

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Thursday, January 18, 2024

Friluftslivstur - forberedelse af turen

Inden friluftslivsturen kan det være en god ide at tænke igennem, hvad I har brug for at medbringe, således at I får mulighed for at udvikle og tilegne jer nye færdigheder og kompetencer under primitive forhold. I jeres kommende pædagogiske praksis, vil det være relevant at overveje hvordan I kan inddrage jeres målgruppe i forberedelsen og evt. planlægningen af en friluftslivstur - læs de obligatoriske tre tekster inden turen (se ItsLearning). Se også friluftslivsopgaven (net vinter)

Hjemmelavede tændblokke - vi forbereder og tænder bål sammen

Randi Sølvik beskriver det hun kalder kropslige samhandlingen som en væsentligt egenskab ved friluftsliv - en samhandling som et middel til at opnå et mål for eksempel at tænde et bål sammen, så vi kan tilberede vores mad. (Sølvik, R. (2011) side 88) Bålet bliver et samlingspunkt for samtale og samhandling.
I sin ph.d. undersøgte Sølvig læringspotentialerne i friluftslivet med udgangspunkt i en specialskolekontekst. Her beskriver hun ilden som samlingssted: ”Ilden fremstår som en samlende kraft i friluftslivet. De unge giver udtryk for et særegent og sanseligt sammenhold omkring bålet, som igen åbner op for gode samtaler” (Abelsen og Leirhaug 2022).

Når vi forbereder turen ved på forhånd at fremstille forskelligt grej - her tændblokke - giver det os muligheder for at få indsigt hvilke forventningerne børn, unge eller borgere har til turen og dens aktiviteter - vi skal tænde bål, hvilke erfaringer er der med dette? Hvad kunne vi mere have brug for at medbringe? Skal vi øve os på at tænde op inden vi tager afsted. Se underviserbloggen: Hvordan tænder man et bål og får gode gløder til madlavning eller optænding af bål i et læringsperspektiv
Du kan også finde ideer fra underviserbloggen til andet grej til optænding af bål så som pustepinde og stearinbomber.

... opskriften på tændblokke

Du skal bruge, stearinstumper, fnuller fra en
tørretumbler og evt. tørt savsmuld.

Fnulleret fra tørretumbleren og det
tørre savsmuld fordeles i æggebakken.

Kom stearinstumperne i en bøtte, så du kan smelte
den over et vandbad.

Det er bedst at smelte stearinen udenfor som
du undgår at indånde partikler fra stearinen.

Hæld forsigtigt den varme stearin i
æggebakkerummene. Den størkner
hurtigt når det er koldt.

Del æggebakken i mindre stykker - nu er de
hjemmelavede tændblokke klar til brug.

Da der er meget sne lægger vi tændblokken på et stykke
tørt træ sammen med nogle spåner, så det får godt fat
inden vi lægger det i bålet.

Litteratur

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: T. Souilé & B. Therkildsen (red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92 af 210 s). Handicapidrættens Videnscenter. (indscannet på Itslearning)

Abelsen, Kristian og Leirhaug, Petter Erik (2022) Engagerede lærere med bål på gymnasiets skema In: Tidsskrift for forskning i kunst- og idrætsundervisning. Bind 6 s. 21 – 36 LINK til artiklen

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Wednesday, January 17, 2024

Biotopen - de næste trin

Når du har fundet dín biotop og lavet indlæg med fotos, beskrivelse og kortskitse, er det tid til næste trin i biotop opgaven (net)

Hvilket grej kan jeg tage med på min biotop...

Du skal nu i gang med at finde 10 dyr og 10 planter - her er lidt fif til grej:

Film med præsentation af indsamlingsgrej

Lav dit eget grej

Du kan også selv lave forskellige grej til at indsamle dyr på din biotop, så som ketchere til at fange dyr i vand eller en bankeskrærm til at indsamle dyr fra træer og buske. Se underviserbloggen her!

En hjemmelavet ketcher

Hvilke vidensformer kan inddrages i aktiviteterne med indsamling af dyr og planter på din biotop?

Læs om vidensformer i grundbogens kapitel 3 - side 53-61 - og evt. også i denne nyere tekst på scienceklog.dk/ i publikationen Ejbye-Ernst, N., Hansen, H. H. M. & Stokholm, D. (2022): Science i daginstitutioner - Filmbaseret inspirationsmateriale til pædagogers arbejde med science. VIA: Aarhus
Link til hæftet 'science i daginstitutioner'

"Konceptuel viden (deklarativ viden, epistemisk viden) er viden, som er sproglig, eksplicit og videnskabelig. Det er fagbegreber og faktuel viden om dyr og planter..." (Scienceklog s. 72)

Vi begynder at kunne navngive nogle af de forskellige dyre- og plantearter der er på biotopen - lægger mærke til hvordan knopperne på hasselbusken bliver større og hvordan det får rakler.

hasseltræ med rakler

"Kontekstuel viden (sanselig, metaforisk, narrativ) er kendskab til eksempelvis melorme, myrer, undersøgelser og konstruktioner, som børnene har fået gennem oplevelsesbaserede erfaringer." (Scienceklog s. 72)

Vi tager nogle bænkebidere med tilbage til institutionen og gætter på hvad de spiser - her inddrages den allerede eksisterende viden (måske hverdags viden) om hvad forskellige dyr spiser. Vi gætter (forudsiger) og prøver det af, imens vi iagttager hvad der sker. Vi kigger nærmere på de dyr eller planter, vi har fundet og tegner dem eller former dem i modellervoks (eller trylledej).

En snegl på et blad.

"Dialogisk viden er viden omsat til sprog, typisk gennem de samtaler, der foregår mellem børn og pædagoger, børn og forældre eller børn og børn imellem."(Scienceklog s. 72)

Vi snakker om hvordan vi kan bygge en vandkikkert, så vi kan se på dyrene nede i vandet.

"Situationsbestemt og erfaringsbaseret viden – phronesis – [...] er den situationsbestemte dømmekraft, der er baseret på erfaringer tidligere situationer." (Scienceklog s. 73)

Når biotopen besøges mange gange tilegnes viden om eksempelvis: Hvordan stangketchen kan bruges til at fange dyr i søen helt inde under brinken eller hvordan den store træstub kan vendes rundt med gren så vi kan finde bænkebidere, tusind og skolopendere på den fugtige bagside.

Kropslig viden - at have mulighed for at gøre sig konkrete kropslige erfaringer.

Fyrrekoglen er svær at brække af grenen og fingrene bliver klistrede af harpiks., når vi prøver Vi kan lugte harpiksen på fingrene længe efter vi er kommet hjem fra skoven.