Dyreholdsopgave A og B

Dyreholdsopgave A

Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

Vi vælger at arbejde med de ældste vuggestuebørn (2-3årige). Vi er nysgerrige på, hvordan vi kan skabe rammer for udvikling af børnenes opfattelser af hvad et dyr er (Didriksen Ulla, 1999 side 27 - 31). Vi vil arbejde med hvirvelløse dyr, da vi tænker at børnene i denne aldersgruppe endnu ikke har udviklet utryghed i forhold til disse dyr og vi kan være medopdagere og skabe rammer for spændende og håndterbare naturoplevelser. (Ejby-Ernst, Niels 2015 s. 109-119)

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

Overordnet set vil vi have fokus på børnenes udvikling af naturfaglige kompetencer gennem det pædagogiske forløb med dyreholdet -

at observere / kigge nøje efter bestemte ting

at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten

at forudsige / beskrive hvad man tror der vil ske

at undersøge / håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber

at eksperimentere / gennemføre en systematisk undersøgelse som måske

     naturfaglige kompetencer

at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse
( Ejby-Ernst, Niels 2015 s. 183 / kap. 6.1).
Hvordan vi konkret arbejder med de enkelte kompetencer vil blive uddybet senere.
Konkret mål i forhold til arbejdet med det udvalgte hvirvelløse dyr:
- børnenes vil tilegne sig viden om dyret udseende (herunder kunne benævne enkelt dele af dyret med fagsprog som følehorn)samt begyndende forståelse for dyrenes levevis (livscyklus), herunder erfaringer med den daglige pasning og håndtering af dyrene

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Vi vil placere dyrehold til garderobe området monteret på væggen (i nåhøjde for børnene) i et terrarie med stor overflade således at det giver et godt indkig. Vi vælger hvirvelløse dyr der bevæger sig langsomt (low arousal), da vi ønsker at fremme muligheden for at observere og samtale om dyrene mellem forældre-barn, pædagog-barn i afleverings- og hentesituationerne.
Der placeres grene i terrariet således at dyrene fordeler sig rundt og det bliver udfordrende at få øje på de godt camouflerede dyr.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Vi vil arbejde med følgende begreber: ben, krop, følehorn, mund, øjne, hudskifte, camouflage, æg, nymfer 

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

Tegn på læring:

- at børnene anvender overstående naturfaglige begreber

- at børnene viser øget interesse for andre hvirvelløse dyr i deres omgivelser, samt at de kan sammenligne disse med dyrene fra dyreholdet og finde forskelle og ligheder.

Litteratur: 
Didriksen Ulla, (1999), Er dyr til børn? Er børn til dyr? Skoletjenesten Zoologisk Have
Ejby-Ernst, Niels og Stockholm, Dorte (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis, Systime. 

Dyreholdsopgave B

Vi har valgt at holde vandrende pinde - vi har 4 voksne, næsten kønsmodne dyr.

Naturfaglig viden 
6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv.


Vandrende pinde bevæger sig meget langsomt og er på den måde et velegnet dyr at lære at håndtere for vuggestuebørnene. Den langsomme bevægelse er en del af dyret camouflage strategi, der sammen med udseendet gør den meget svær at få øje på. 
Vi indretter terrariet med lange grene som de vandrende pinde kan sidde på, når de skifter hudskellet. Vi fodrer med brombær blade sprayet med vand fra en forstøver på bunden af terrariet. På bunden har vi jord og store barkstykker med sprækker til at lægge æg i. 

Kilde: Fokus på dyr fundet 6.august 2019 

Etablering af dyreholdet

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

Terrariet er 50x50x10cm, hvilket giver gode muligheder for at iagttage de vandrende pinde. Dyrene har adgang til friske foder. Brombærbladene kan evt. sættes i vand, gerne i en glas med låg hvor der er lavet hul til grenene, så de små nymfer ikke falder i vandet. 

Ved terrariet ophænger vi en info seddel om de vandrende pindes forvandling, således at forældrene har mulighed for at snakke med børnene om dyrene.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem). 

Er på vej :-)

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. Du kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Ideer til logbogen: Vi vil undervejs fotografere nymferne sammen med en genstand (duplo figur) som børnene kan relatere til for at følge med i hvordan / hvor meget de vokser, når der forhåbentlig kommer nogle nymfer. Vi vil gennem de tomme hudskelletter. Vi vil afprøve forskelligt anden foder som vi har læst de vandrende pinde måske også spiser så som efeu, jordbær blade og liguster Kilde: Fokus på dyr fundet 6.august 2019 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa