Planter i pædagogisk praksis 1 - Mikrogrønt, bønne og lnagsommelighed

 

 Net-merit opgave uge 17 og 18

Planter i pædagogisk praksis 1 

Mikrogrønt, bønne og langsommelighedens pædagogik

Hvordan kan vi opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i, at arbejde med planter på institutionen? Og hvordan får man planter til at vokse og trives? 

Opgaven har 2 dele; en individuel del og en fællesdel. Den individuelle del handler om at opnå praktiske erfaringer med at så og spire mikrogrønt, samt undersøge hvordan vi kan synliggøre hvad der sker under jorden når planter spirer. Fællesdelen er en faglig drøftelse om koblingen mellem planter i pædagogisk praksis og langsommelig pædagogik. 

Den individuelle del 

Den individuelle del handler om din egen læreproces og om at få erfaringer med at spire og dyrke planter. Til dette skal du dyrke de mikrogrøntfrø, du har fået udleveret/tilsendt. Du kan se på underviserbloggen her hvordan du kommer i gang. Vær undervejs opmærksom på hvilke barrier, arbejdsgange og opgaver, der er forbundet med igangsættelse af dit mikrogrønt-plantehold. 

Bønne i plastikpose.
Bliver det her tydeligt
 hvad der sker under jorden?

Udover mikrogrønt har du også fået 4 bønner, to pralbønner (de hvide) og 2 borlotto buskbønner (de brogede). Med disse skal du igangsætte 2 spireforsøg, ud fra spørgsmålet; "hvordan kan vi synliggøre hvad sker der under jorden?" 

Vigtigt for begge dele er det, at du får taget notater og billeddokumenteret processen omkring planternes vækst og pasning. Rart kan det eks. være at holde styr på hvornår der bliver sået, hvornår frøene spirer, hvor hurtigt de vokser osv. Dette skal du bruge senere til at oprette en plantelogbog på studiegruppens blog (mere omkring bloggen på første seminardag).  

Fællesdelen 

I studiegruppen skal I diskutere om arbejdet med planter kan understøtte en langsommelig pædagogik (Clark, 2023), og hvorvidt langsommelighed muliggør nye naturfaglige erkendelser om hvad planter er. Notér jeres væsentligste overvejelser, erkendelser, pointer og 

argumenter i et Word-dokument. Jeres noter kan blive til et fremtidigt blog-indlæg til brug i modulprøven.

Frit efter Clark, A (2023)

Summa summarum:

Hvert gruppemedlem skal dyrke mirkogrønt og forsøge at så to bønner på en måde, der viser hvad der sker under jorden i en spireproces. Her er det vigtigt at I fotodokumenterer både hvad i gør rent praktisk i forhold til at så, men også jeres spirer udvikling. Det anbefales også at I løbende får skriftliggjort jeres arbejde (logbog). 

I studiegruppen skal I diskutere hvilke koblinger der kan være mellem langsommelighed og et planterhold. Jeres væsentligste pointer skrives i et word dokument til senenere brug på bloggen. 

God spirelyst! 

Ida & Christoffer

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Mikrogrønt - en guide

 

Mikrogrønt - en guide

Når I dyrker mikrogrønt, kan I høste lige efter at kimbladene er færdigudviklede - kimbladene er de første blade som kommer op af frøet – I kender det måske fra karse. Processen frem til noget I kan smage på, er hurtig (1-2 uger) og kræver ikke meget plads. Og der er meget at lægge mærke til undervejs imens I passer planterne.

Fremgangsmåden er enkelt og består af 4 trin:

1. Vælg noget at så i (mælkekartoner, spirebakker el. lign.) og kom dit så-medie i (et tyndt lag jord, vat(rondeller), hampemåtter el. lign.).
2. Vand vækstmediet inden der sås, det gør det nemmere at så jævnt.
3. Så dine frø i et tyndt jævnt lag, I må gerne så (meget) tæt.
4. Sørg for løbende at holde frøene fugtige og brug gerne en forstøver til vanding. 

Der er mulighed for at I kan eksperimentere med forskellige frø (plantearter og sorter), forskellige så-metoder samt så-medier (hvad sår I på eller i?) og måske ikke mindst smage og bruge i maden. Dog må I ikke anvende bønnefrø til mikrogrønt!

I kan også plante nogle af jeres mikrogrønt (kim)planter ud og se hvad der sker, hvis man lader dem udvikle sig. I vil kunne høste egne frø hvis I lader planter stå og sætte blomster (purløg, radise, rucola) – nogle først andet år – eks. kålplanterne, gulerod m.fl.

God fornøjelse 

Mit natursted (biotop) 2

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Denne opgave er todelt:
- en individuel del, hvor du arbejder med at opdage naturfænomener - dyr og planter mm. på dit natursted, disse opdagelser danner afsæt for
- en fælles del, hvor I arbejder med afsæt casen (se nedenfor) i studiegruppe

Hvordan få erfaringer med og viden om pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt?

Afsættet for at undersøge, hvad det vil sig at arbejde naturvidenskabeligt, er at opdage de dyr og planter du kan finde på dit natursted / din biotop. 

I studiegruppen skal I sideløbende arbejde med denne case: I er på den institutionen, hvor I arbejder, blevet bedt om at udarbejde forslag til, hvordan I kan tilrettelægge og igangsætte et forløb med fokus på oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I får til opgave at præsentere dette for jeres kolleger på næste afdelingsmøde, hvad jeres pædagogisk didaktiske overvejelser omkring forløbet? Inddrag følgende litteratur til at underbygge jeres didaktiske valg og pædagogiske argumenter: Læring i naturen (s. 26-52/kap. 2)I: Ejbye-Ernst, Niels (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (vores grundbog)
I bestemmer selv institutionstype, målgruppe og antal personer - der er ikke krav om at I skal afprøve forløbet i praksis med en målgruppe.

Hvordan få øje på forskel-ligheder? Se nærmere på dyr og planter på dit natursted

Børnene har fundet svampe og er her optagede af sortere dem efter størrelse og farve

I den første opgave med dit natursted arbejdede du med naturdannelsens fem elementer med fokus på det følelsesmæssige element med henblik på at skabe opmærksomhed på hvad og hvordan man kan udvikle tilknytning til et sted i naturen i den pædagogiske praksis. At opdage naturens mangfoldighed (biodiversitet) kan også fremme dette, men også stimulere lysten at kigge nærmere på det man finde. Dette er et vigtigt step på vejen til at arbejde naturvidenskabeligt - i denne opgave er det ikke fokus på hvad det er (altså at navnegive - artsbestemme kunne vi også kalde det), men er opleve forskelle og ligheder - hvordan ser tingene ud, hvis vi kigger nærmere efter?

Det ser forskelligt ud - nedenfor har vi beskrevet tre eksempler på, hvordan du med en brugergruppe kunne inspirere til at opdage og kigge nærmere på de naturfænomener du kan finde på dit natursted.

Hvem ser Dim? - tæt på naturen 

Thore, Maria Nilsson (2024) Hvem ser Dim? Turbine forlaget.

En billedbogs fortælling: Dim bor i skoven og er så lille at han tænker på, om han overhovedet eksisterer - historien 'Hvem ser Dim 'læses højt udenfor i skoven / et krat. En lille ring (30cm diameter til børnehavebørn, ellers større / flere hvis man er mange) lægges i skovbunden - sæt dig/jer på knæ eller læg dig/jer på maven og se nu nøje efter, hvad der findes indenfor din / jeres ring. Hvis fik du / I øje på? Beskriv hvad I så / sansede? Måske var der noget der var ens eller forskelligt? Noget der havde en særlig farve eller duft? 

Forskel-ligheds duge - hvad kan vi se?

Forskellighed dug - kilde: Naturvejlederforeningen
Du finder mere materiale HER (LINK)

Dugen bruges til at få øje på forskelle og ligheder mellem de dyr - hvad kan du se? Dugen kan klæde pædagogen på til samtaler om det fundne - jeg kan se en farve / et mønster? Hvordan mon den bevæger sig? Vi anvender åbne produktive spørgsmål - se mere om produktive spørgsmål i grundbogen 'Natur og udeliv' side 197 og  HER på underviserbloggen

Bark-vinduet

Bark-vindue

Hvordan ser træerne på din biotop ud - prøv at mærke på barken. Brug evt. et bark-vindue til at understøtte at du får øje på forskelle og ligheder, såsom farver og mønstre. Du finder bark-vinduet på Itslearning og et længere forløb om træer / bark-vinduet her på underviserbloggen. (LINK)

Hvis dit natur sted (biotop) er på en strand, kan du finde inspiration i dette indlæg på underviserbloggen 'vi undersøger forskellig og lighed på sten.' (LINK)

De lugter og smager forskelligt - sanke spiselige planter og dyr

Lige nu bugner natur af spiselige planter og dyr - for mange brugergrupper vil det være en spændende indgang til at opdage naturens mangfoldighed. Hvilke spiselige dyr og planter er der mon på dit natursted?

Skvalderkålsfrikadeller - opskrift på underviserbloggen (LINK)
i forløb omkring legitim-perifer deltagelse

En velegnet måde at blive klogere på, hvad du kan sanke (indsamle) og spise er via App'en Vild mad

På underviserbloggen finder flere forløb og ideer til 'spis naturen' og 'spiselige planter'

Friskkogte blåmuslinger

På studiegruppens blog 

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)

1. Fotos af dyr og/eller planter fra din biotop med en forklarende tekst - hvad har du opdaget?
2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 2 + dit navn
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn

På bloggen skal I lægge i et nyt indlæg (fælles arbejde i studiegruppen)

1. Jeres beskrivelse af jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring, hvordan I vil tilrettelægge og igangsætte oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I skal fagligt begrunde jeres valg ved at henvise til relevant viden (mindst 1 henvisning til en faglig tekst fra seminarundervisningen / net-perioderne).
2. Giv jeres indlæg en titel: Oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted 2 + studiegruppe

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa