Mikrogrønt - en guide
Når I dyrker mikrogrønt, kan I høste lige efter at kimbladene
er færdigudviklede - kimbladene er de første blade som kommer op af frøet – I kender
det måske fra karse. Processen frem til noget I kan smage på, er hurtig (1-2
uger) og kræver ikke meget plads. Og der
er meget at lægge mærke til undervejs imens I passer planterne.
- Vælg noget at så i (mælkekartoner, spirebakker el. lign.) og kom dit så-medie i (et tyndt lag jord, vat(rondeller), hampemåtter el. lign.).
- Vand vækstmediet inden der sås, det gør det nemmere at så jævnt.
- Så dine frø i et tyndt jævnt lag, I må gerne så (meget) tæt.
- Sørg for løbende at holde frøene fugtige og brug gerne en forstøver til vanding.
Der er mulighed for at I kan eksperimentere med forskellige
frø (plantearter og sorter), forskellige så-metoder samt så-medier (hvad sår I
på eller i?) og måske ikke mindst smage og bruge i maden. Dog må I ikke anvende bønnefrø til mikrogrønt!
I kan også plante nogle af jeres mikrogrønt (kim)planter ud og se hvad der sker, hvis man lader dem udvikle sig. I vil kunne høste egne frø hvis I lader
planter stå og sætte blomster (purløg, radise, rucola) – nogle først andet år –
eks. kålplanterne, gulerod m.fl.
God fornøjelse
No comments:
Post a Comment