Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Friday, March 7, 2025

Mit natursted (biotop) 2

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Denne opgave er todelt:
- en individuel del, hvor du arbejder med at opdage naturfænomener - dyr og planter mm. på dit natursted, disse opdagelser danner afsæt for
- en fælles del, hvor I arbejder med afsæt casen (se nedenfor) i studiegruppe

Hvordan få erfaringer med og viden om pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt?

Afsættet for at undersøge, hvad det vil sig at arbejde naturvidenskabeligt, er at opdage de dyr og planter du kan finde på dit natursted / din biotop. 

I studiegruppen skal I sideløbende arbejde med denne case: I er på den institutionen, hvor I arbejder, blevet bedt om at udarbejde forslag til, hvordan I kan tilrettelægge og igangsætte et forløb med fokus på oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I får til opgave at præsentere dette for jeres kolleger på næste afdelingsmøde, hvad jeres pædagogisk didaktiske overvejelser omkring forløbet? Inddrag følgende litteratur til at underbygge jeres didaktiske valg og pædagogiske argumenter: Læring i naturen (s. 26-52/kap. 2)I: Ejbye-Ernst, Niels (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (vores grundbog)
I bestemmer selv institutionstype, målgruppe og antal personer - der er ikke krav om at I skal afprøve forløbet i praksis med en målgruppe.

Hvordan få øje på forskel-ligheder? Se nærmere på dyr og planter på dit natursted


Børnene har fundet svampe og er her optagede af sortere dem efter størrelse og farve

I den første opgave med dit natursted arbejdede du med naturdannelsens fem elementer med fokus på det følelsesmæssige element med henblik på at skabe opmærksomhed på hvad og hvordan man kan udvikle tilknytning til et sted i naturen i den pædagogiske praksis. At opdage naturens mangfoldighed (biodiversitet) kan også fremme dette, men også stimulere lysten at kigge nærmere på det man finde. Dette er et vigtigt step på vejen til at arbejde naturvidenskabeligt - i denne opgave er det ikke fokus på hvad det er (altså at navnegive - artsbestemme kunne vi også kalde det), men er opleve forskelle og ligheder - hvordan ser tingene ud, hvis vi kigger nærmere efter?

Det ser forskelligt ud - nedenfor har vi beskrevet tre eksempler på, hvordan du med en brugergruppe kunne inspirere til at opdage og kigge nærmere på de naturfænomener du kan finde på dit natursted.

Hvem ser Dim? - tæt på naturen 



Thore, Maria Nilsson (2024) Hvem ser Dim? Turbine forlaget.

En billedbogs fortælling: Dim bor i skoven og er så lille at han tænker på, om han overhovedet eksisterer - historien 'Hvem ser Dim 'læses højt udenfor i skoven / et krat. En lille ring (30cm diameter til børnehavebørn, ellers større / flere hvis man er mange) lægges i skovbunden - sæt dig/jer på knæ eller læg dig/jer på maven og se nu nøje efter, hvad der findes indenfor din / jeres ring. Hvis fik du / I øje på? Beskriv hvad I så / sansede? Måske var der noget der var ens eller forskelligt? Noget der havde en særlig farve eller duft? 

Forskel-ligheds duge - hvad kan vi se?



Forskellighed dug - kilde: Naturvejlederforeningen
Du finder mere materiale HER
(LINK)


Dugen bruges til at få øje på forskelle og ligheder mellem de dyr - hvad kan du se? Dugen kan klæde pædagogen på til samtaler om det fundne - jeg kan se en farve / et mønster? Hvordan mon den bevæger sig? Vi anvender åbne produktive spørgsmål - se mere om produktive spørgsmål i grundbogen 'Natur og udeliv' side 197 og  HER på underviserbloggen

Bark-vinduet


Bark-vindue

Hvordan ser træerne på din biotop ud - prøv at mærke på barken. Brug evt. et bark-vindue til at understøtte at du får øje på forskelle og ligheder, såsom farver og mønstre. Du finder bark-vinduet på Itslearning og et længere forløb om træer / bark-vinduet her på underviserbloggen. (LINK)
Hvis dit natur sted (biotop) er på en strand, kan du finde inspiration i dette indlæg på underviserbloggen 'vi undersøger forskellig og lighed på sten.' (LINK)


De lugter og smager forskelligt - sanke spiselige planter og dyr

Lige nu bugner natur af spiselige planter og dyr - for mange brugergrupper vil det være en spændende indgang til at opdage naturens mangfoldighed. Hvilke spiselige dyr og planter er der mon på dit natursted?


Skvalderkålsfrikadeller - opskrift på underviserbloggen (LINK)
i forløb omkring legitim-perifer deltagelse


En velegnet måde at blive klogere på, hvad du kan sanke (indsamle) og spise er via App'en Vild mad


På underviserbloggen finder flere forløb og ideer til 'spis naturen' og 'spiselige planter'

Friskkogte blåmuslinger



På studiegruppens blog 

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)
  1. Fotos af dyr og/eller planter fra din biotop med en forklarende tekst - hvad har du opdaget?
  2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 2 + dit navn
  3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn
På bloggen skal I lægge i et nyt indlæg (fælles arbejde i studiegruppen)
  1. Jeres beskrivelse af jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring, hvordan I vil tilrettelægge og igangsætte oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I skal fagligt begrunde jeres valg ved at henvise til relevant viden (mindst 1 henvisning til en faglig tekst fra seminarundervisningen / net-perioderne).
  2. Giv jeres indlæg en titel: Oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen
  3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted 2 + studiegruppe
Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

No comments:

Post a Comment