Opstarts seminar 29.august

Velkommen til valgmodulet: Natur, miljø og udeliv!

Som en del af arbejdet med friluftsliv arbejdede hold PN.13-S med forskellige tilberedningsteknikker, som er velegnede at anvende i institutioner, da de alle giver muligheder for at mange kan deltage i processer på mange forskellige niveauer (sværhedsgrader motorisk mm.).

Stormkøkken / trangia
Trangia har en lille sprit brænder og er nem at tage med i rygsækken ud i naturen. 

Kærnemælks friskost

En liter økologisk kærnemælk varmes langsomt op til 50 grader. Rør ikke i mælken undervejs - træk forsigt en grydeske gennem mælken for at fordele varmen.

Efter et stykke tid skiller mælken i ostemasse og valle. Dræn massen i et dørslag - gem vallen til at bage af (jernalderkiks - se nedenfor) eller til at komme i suppe. Stil osten til afkøling.

Når osten er afkølet kan den krydres med salt og friske urter fra din biotop - eksempelvis ramsløg.

Hybenmarmelade

Hybenfrugterne ( er fra rosa rogusa) skæres i halve og renses fra frø - det er lettest hvis de ikke er alt for modne... 

Der tilsættes fint revet citronskal fra en økologisk citron, for at få frugter til at safte mere.

Tilsæt 2½ dl vand og en stang vanilje til ½ kg hybenskal og kog det ca. 20 minutter med låg på. Tilsæt herefter 200gr sukker og lad det simre videre uden låg i ca. 15 minutter.

Grydeoven

Oven er et rigtig godt alternativ til de traditionelle snobrød - ovnen kan også anvendes til tærter, kanelsnegle mm. Anvend en jerngryde og fyld ca. 5 cm sand i bunden for at undgå at det bagte bliver sort i bunden. Anvend metal bageforme med en mindre diameter end gryden, så formen ikke rører ved grydens kant. Brug evt. bagepapir i formen (må ikke røre ved gryden, da det så brænder). Placerer gryden ovenpå et lag af gløder og pak gløder omkring grydens sider og lad den varme op.

Det er en fordel hvis dejen er fast, således at bollerne kan vendes undervejs - bålet varmer sjældent ens hele vejen rundt om gryden ;-)

Jernplade / pander

Jernalderkiks bages på jernpladen - de bliver bedst, hvis de er så tynde som muligt. I dejen er der valle fra osten (se ovenfor), mel, kerner, nødder (du kan også bruge bog fra bødetræet), lidt honning og salt.

Find flere ideer til bålmad på VNT-undervisningsbloggen God appetit :-)

Modul 11 - natur, miljø og udeliv - UCSyd, Aabenraa

Naturvidenskabsfestival - praksisafprøvning 1. forløb

Net-merit foråret 2016

Praksisafprøvning 1.del - lav en mini naturfestival

Du skal lave en mini-festival (I må gerne arbejde flere sammen, hvis det er praktisk muligt) med et forløb (på min. 3 timer) som du afprøver i en selvvalgt institution. Forløbet skal afprøves i uge 18.

På din blog skal du beskrive følende inden forløbet afprøves:

1. Det emne du/I arbejder med
2. Målet for børnenes / borgernes udbytte
3. De tegn på læring du/I vil iagttage undervejs i forløbet
4. Den pædagogisk-didaktiske tilgang du/I anvender i forløbet

På din blog skal du efterfølgende dokumentere forløbets afprøvning - husk at indhente foto tilladelse eller evt. sløre ansigter.

1. Evaluer forløb og skriv dine /jeres refleksioner i forhold til mål, tegn og den pædagogisk-didaktiske tilgang.

Her er et eksempel på nogle tanker omkring et forløb omkring ligevægt

Inspireret af et forløb fra Science i børnehøjde i Bramming, vil jeg udvikle et forløb, hvor vi arbejder med begrebet ligevægt - herunder også begreber som tung og let - med de ældste børnehavebørn. Børnene har allerede eksperimenter lidt med vægte.

Børnene er optagede af at skabe ligevægt i de to skåle med sand og vand 

- er det mon smartest at flytte en kop sand eller vand?

Børnene fra skovbørnehaven i Winchester (England) eksperimentere også med at

 skabe ligevægt- hvor skal vi stå på vippen..? Hov nu stod pædagogen af...hvad nu?

Der skal skabes en ramme der inspirerer til eksperimenter og undren ' setting the stage' ved at medbringe forskellige simple vægte som rummer mulighed for at sammenligne to genstande - hvad er tungest/lettest? Jeg fravælger digitale vægte og vægte med tal skalaer, fordi jeg tænker at arbejdet med begreberne tung, let og ligevægt, kommer før 'hvor tung? / hvad vejer...?' Mine overvejelser omkring 'setting the stage' baserer sig på forskning omkring Inquiry-Based Science Education se hæftet Wynne Harlen - Inquiry i naturfagsundervisningen og erfaringer fra Fibonacci Projektet

En vægt med 2 vægtskåle

Denne vægt minder om legepladsens vippe - jeg er spændt på,

 hvilke eksperimenter den kan inspirere til... 

Med udgangspunkt i ting fra institutionen eksperimenteres med ligevægt. 

Målet er:

1. at børnene får begyndende erfaringer med formulere hypoteser / forudsige (gætte på) hvad de tror, for efterfølgende at afprøve deres forudsigelser
2. at børnene kan anvende begreberne ligevægt tung og let, og de relative begreber tungere end / lettere end 
3. at børnene kan sortere og kategorisere forskellige hverdagsgenstande efter deres vægt
4. at børnene oplever at størrelse og vægt ikke altid hænger sammen

Børnene gætter på, om de forskellige genstande de har valgt / fundet  er tunge eller lette, laver evt. forskellige kategorier eller en sortering efter vægt. Herefter vejer de deres udvalgte ting.

Tegn / undervejs i forløbet vil jeg lægge mærke til:

1. Om børnene anvender begreberne i forløbet - og kan overføre dem til andre situationer
2. Ting som børnene undrer sig over, som jeg kan tage afsæt i til et kommende forløb...

Kan man selv bygge en vægt?

Medbring forskellige materialer så som ting der kan fungere som vægtskåle (plast krus, bøtter med hank, poser med hank osv.), ting der kan fungere som vægtstang - det er vigtigt at finde pinde, grene evt. rundstokke der har samme tykkelse i hele længden; snore til ophæng mm.

Jeg afprøver på forhånd at bygge en vægt - da min bambuspind er ret glat, sætter jeg hankene fast på pinden med ledningsstrips, så bøtter ikke falder af, når eksperimenterne går igang.

Nu er forløbet klar til afprøvning i et dagtilbud...

God fornøjelse
Ib og Ida

Biotopopgave netstuderende

"Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø"

For netstuderende: 

På modulet skal du arbejde med at tilegne dig viden om dyr og planter i pædagogisk arbejde, derfor skal du finde dig en biotop - et naturområde hvor du kan arbejde praktisk med afprøvning, indsamling, undersøgelser mm. Området skal være ca. 10x10 m²

Du skal arbejde individuelt med denne opgave og dokumentere arbejdet på din blog  I skal arbejde individuelt (med mindre I kan mødes på biotopen ugentligt).

Hvad er en biotop?

Et afgrænset naturområde - overvej at områder hvor to naturtyper støder op til hinanden rummer flere muligheder: Løvskov-nåleskov; vandhul-eng; strandbred-klit osv. Du skal være sikre på at du har lov at færdes der - altså at området ikke er privat.

Hvordan udvælge en biotop? 

Udvælg et sted hvor du har mulighed for at komme ofte (en gang om ugen) - hellere lidt mindre 'vild' natur tættere på din daglige radius... Det vil også være meget fint, hvis du kan besøge din biotop på forskellige tider af døgnet. Forskellige overvejelser (klik på linket)

Opgave A: Start på biotopen

Lav en skitse over biotopen set fra oven, hvor du indtegner de væsentligste punkter - som vandhuller, åer, grøfter, større træer, skrænter mv. Marker verdenshjørnerne på din skitse. Se undervisnings bloggen om at tegne kortskitser. Lav en beskrivelse af en oplevelse / iagttagelse du finder væsentlig eller som har fået dig til at tænke anderledes, end du plejer. Tag fotos fra din biotop - medbring evt. disse ting på det andet seminar (se studieplanen)

For at kunne tilrettelægge pædagogiske aktiviteter med et naturvidenskabeligt udgangspunkt er det relevant at få indblik i hvilke dyr og planter der findes på din biotop.
Du skal derfor indsamle 10 forskellige dyr og 10 forskellige planter på biotopen. Du skal dokumentere disse fund på din blog. Læs mere om indsamling og bestemmelse planter:

VINTER: 10 dyr på vinterbiotopen og 10 planter på vinterbiotopen

FORÅR/SOMMER:  urter (link) og træer (link) samt bestemmelse af dyr (link)på underviserbloggen

Opgave B: Aktiviteter på biotopen

Afprøv 4 forskellige aktiviteter med afsæt i mulighederne på din biotop. Præsenter min. 2 aktiviteter på din blog inden slutningen af uge 5 (inden næste seminar). Alle 4 aktiviteter skal være gennemført senest i slutningen af uge 8.

1. Beskriv de aktiviteter, du har afprøvet på din biotop - anvend foto /film til at fastholde forsøg, processer, produkter mm. på din blog
2. Beskriv og begrund dine pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med dine aktiviteter. Formuler mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbogen til at underbygge dine argumenter og anvend evt. en didaktisk model. 

Arbejdet med de pædagogiske aktiviteter (opgave B) fremlægges på seminaret i uge 9 - se ItsLearning for flere detaljer.

Her er nogle ideer til arbejdet med din biotop om vinteren (forår/sommer se nedenfor)

Hvordan kan man arbejde naturfagligt med biotopen om vinteren?

Ofte går studerende i gang med at indsamle visne blade - her er det relevant at overveje hvilket naturfagligt læringsudbytte man tænker børnene / borgerne skal have af at arbejde med blade? Vi tænker ikke kun på navne på træerne men også at opdage naturfænomener, forskelle og ligheder (former, farver, tykkelser, strukturer mm), at sammenligne, at sortere og begynde at kategorisere mv. Hent også didaktiske argumenter i  'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 48 og frem..

Vi indsamler blade fra et birketræ og udvælger forskellige farvenuancer fra de næsten grønne til de helt brune. Jeg tørrer dem i en telefonbog og vil prøve at klæbe dem op så farveskiftet bliver tydeligt.

Men hvorfor skifter bladene farve om efteråret/vinteren? Prøv eksperimentet fra skoven-i-skolen

Du kan stadig nå at bestemme træerne ud fra bladenes udseende - anvend en bestemmelsesdug eller en håndbog som 'Træer og buske i landskabet' - du finder en bestemmelses tavle på skoven-i-skolens hjemmeside:  (se bladnøgle / kopiark i højre spalte)

Her er et udpluk af forskellige blade som vi kan bruge til at arbejde med sortering... udover farve, tykkelse, størrelse,  kunne jeg kigge på formen og særligt bladets kanter også kaldet bladrand:

Birketræets blade har en takket bladrand mens bøget træets blad er helrandet. De næste to er eksempler på sammensatte blade:

Hylden har finnede sammensatte blade, mens kastanjen har fingrede sammensatte blade (det tegnede blad).

Vi kunne også kigge på bladene med en lup og måske finde ædespor

Efteråret er et godt tidspunkt at kigge efter dyrespor - gemte reder i træerne bliver nu synlige og den fugtige jord er et godt sted at lede efter aftryk efter poter og klove - her et rådyr spor

Se her på undervisningsbloggen, hvordan du laver en afstøbning af sporet i gips.

Her har vi samlet nogle kogler spist af forskellige dyr - (fra venstre) egern, mus og spætte. Læs mere om kogler og ædespor på skoven-i-skolen

Andre ædespor kunne være uglegylp - se undervisningsbloggen. Ideer til forløb om spor i skoven om efteråret (skoven-i-skolen)

En anden efterårs aktivitet er indsamling af svampe - se Lones blog og Angelikas blog

..endelig er der et væld af aktiviteter med opsætning af fælder og indsamling af små dyr på biotoperne - se Hannes forløb med kartoffelfælder og nedenfor.

Det er en god ide at samle en posefuld blade(førn) og en spandfuld jord af de øverste 10-15 cm jord og tage det med indenfor for at sprede det ud på en avis - især nu hvor det bliver koldere. Efterhånden som bladene og jorden bliver varmere indenfor vil det myldre frem... Inspiration fra undervisningsbloggen: Lav dit eget edderkoppe-terrarium eller undersøg hvilke blade regnormene nedbryder hurtigst

I forlængelse af arbejdet med at indsamle 10 dyr på din biotop, kunne du afprøve forskellige typer af fælder og terrarier.

Kartoffelfælder

Se hvordan på undervisningsbloggen 

Faldfælder / duftfælder
Eksperimenter med at lokke forskellige dyr til med forskellige dufte... se undervisningsbloggen 



Du kan også vælge at holde nogle af de dyr, du finder på din biotop, i et terrarium. Det er en god ide at samle en posefuld blade(førn) og en spandfuld jord af de øverste 10-15 cm jord og tage det med indenfor for at sprede det ud på en avis - især her i starten af forløbet hvor det stadig er lidt koldt. Efterhånden som bladene og jorden bliver varmere indenfor vil det myldre frem... Inspiration fra undervisningsbloggen: Lav dit eget edderkoppe-terrarium eller undersøg hvilke blade regnormene nedbryder hurtigst . Eller byg et regnorme terrarium (kuvette), hvor du kan følge hvordan ormene blander jordlagene (også kaldet omrøring) - se hvordan på skoven-i-skolens hjemmeside Måske finder du snegleæg…

æg plettet gråsnegl

...hvilke snegle er det mon fra? Find Miljøstyrelsens  bestemmelsesnøgle her - hvis du indsamler æggene og opbevarer dem fugtigt og køligt, kan du se hvilke...

I forlængelse af arbejdet med at indsamle 10 planter, kunne du prøve at finde ud af hvilke planter på din biotop, der er spiselige - og prøve at tilberede noget... Her er en oversigt med ideer til hvilke planter du kan finde og tilberede  Hvis vi har en mild vinter kan du snart finde tusindfryd og brændenældeskud.

Tusindfryd / bellis - smager fint i salat

Sommer aktivitet: Farvefælder / farvelokning
Hvis du har prøvet at have en gul trøje på en varm sommerdag, har du sikkert oplevet at farven tiltrækker insekter. Hvilken farve tiltrækker flest insekter? Hvilke insekter er det? Se undervisningsbloggen for inspiration.

God fornøjelse!

 Christoffer og Ida

1

Biotop - dyr og planter i pædagogisk arbejde

På modulet skal I arbejde med at tilegne jer viden om dyr og planter i pædagogisk arbejde, derfor skal I finde jer en biotop - et naturområde hvor I kan arbejde praktisk med afprøvning, indsamling, undersøgelser mm. Området skal være ca. 10x10m  / 10m²

I skal arbejde i studiegruppen med denne opgave og dokumentere arbejdet på jeres gruppe blog

Hvad er en biotop?

Et afgrænset naturområde - overvej at områder hvor to naturtyper støder op til hinanden rummer flere muligheder: Løvskov-nåleskov; vandhul-eng; strandbred-klit osv. I skal være sikre på at I har lov at færdes der - altså at området ikke er privat.

Hvordan udvælge en biotop? 

Udvælg et sted hvor I har mulighed for at komme ofte (en gang om ugen) - hellere lidt mindre 'vild' natur tættere på jeres daglige radius... Det vil også være meget fint, hvis I kan besøge jeres biotop på forskellige tider af døgnet. Forskellige overvejelser (klik på linket)



Start på biotopen
Lav en skitse over biotopen set fra oven, hvor I indtegner de væsentligste punkter - som vandhuller, åer, grøfter, større træer, skrænter mv. Marker verdenshjørnerne på jeres skitse. Se undervisnings bloggen om at tegne kortskitser. Beskriv også en oplevelse / iagttagelse I finder væsentlig eller som har fået jer til at tænke anderledes, end I plejer.

Opgave i ugerne 23 til 34 - vejledning se studieplanen
Indsaml og bestem min. 10 dyr (eller spor fra dyr - se nedenfor) og min. 10 planter fra din biotop og dokumenter dette på din blog. Hent ideer på Bentes blog til, hvordan I kan dokumentere jeres fund: Planter
Dyr

Det kan være en god ide at presse de indsamlede planter, således at I har materiale til din udstilling til prøven - se hvordan du bestemmer planterne og laver et herbarium (samling af tørrede, pressede planter).

Hvilket grej er godt at bruge til indsamling af dyr og planter / undersøgelser på jeres biotop?


Pædagogiske aktiviteter på biotopen
Afprøv 2 forskellige aktiviteter med afsæt i mulighederne på jeres biotop.

1. Beskriv de aktiviteter, I har afprøvet på jeres biotop - anvend foto /film til at fastholde forsøg, processer, produkter mm. på jeres blog
2. Beskriv og begrund jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med jeres aktiviteter. Formuler mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbøgerne til at underbygge jeres argumenter og anvend evt. en didaktisk model. 

Studiegrupperne udvælger en af de to biotopaktiviteter og præsenter / afprøver denne med resten af holdet - ca. 25min. pr. gruppe + 5min. feedback. Datoen for præsentationen kan ses i studieplanen.

Her er nogle ideer til arbejdet med jeres  biotop

Hvordan kan man arbejde naturfagligt med biotopen?

I forlængelse af arbejdet med at indsamle 10 dyr på jeres biotop, kunne I afprøve forskellige typer af fælder og terrarier.



Kartoffelfælder

Se hvordan på undervisningsbloggen - se også Hannes forløb med kartoffelfælder

Faldfælder / duftfælder / barkfælder
Eksperimenter med at lokke forskellige dyr til med forskellige dufte... se undervisningsbloggen 

Farvefælder / farvelokning
Hvis I har prøvet at have en gul trøje på en varm sommerdag, har I sikkert oplevet at farven tiltrækker insekter. Hvilken farve tiltrækker flest insekter? Hvilke insekter er det? Se undervisningsbloggen for inspiration.

I kan også vælge at holde nogle af de dyr, I finder på jeres biotop, i et terrarium. Det er en god ide at samle en posefuld blade(førn) og en spandfuld jord af de øverste 10-15 cm jord og tage det med indenfor for at sprede det ud på en avis - især her i starten af forløbet hvor det stadig er lidt koldt. Efterhånden som bladene og jorden bliver varmere indenfor vil det myldre frem... Inspiration fra undervisningsbloggen: Lav jeres eget edderkoppe-terrarium eller undersøg hvilke blade regnormene nedbryder hurtigst . Eller byg et regnorme terrarium (kuvette), hvor I kan følge hvordan ormene blander jordlagene (også kaldet omrøring) - se hvordan på skoven-i-skolens hjemmeside Måske finder I snegleæg...

æg plettet gråsnegl

...hvilke snegle er det mon fra? Find en bestemmelsesnøgle her - hvis I indsamler æggene og opbevarer dem fugtigt og køligt, kan I se hvilke...

I forlængelse af arbejdet med at indsamle 10 planter, kunne I prøve at finde ud af hvilke planter på jeres biotop, der er spiselige - og prøve at tilberede noget... Her er en oversigt med ideer til hvilke planter I kan finde og tilbede 

Tusindfryd / bellis - smager fint i salat

Perspektivering: Hvordan kan man arbejde naturfagligt med biotopen i vinterhalvåret?

Ofte går studerende igang med at indsamle visne blade - her er det relevant at overveje hvilket naturfagligt læringsudbytte man tænker børnene / borgerne skal have af at arbejde med blade? Vi tænker ikke kun på navne på træerne men også at opdage naturfænomener, forskelle og ligheder (former, farver, tykkelser, strukturer mm), at sammenligne, at sortere og begynde at kategorisere mv. Hent også didaktiske argumenter i  Natur og udeliv side 201 - 212 

Her er indsamlet blade fra et birketræ og udvalgt forskellige farvenuancer fra de næsten grønne til de helt brune. De er tørret i en telefonbog og man kan efterfølgende klæbe dem op så farveskiftet bliver tydeligt.

Men hvorfor skifter bladene farve om efteråret? Prøv eksperimentet fra skoven-i-skolen

I kan stadig nå at bestemme træerne ud fra bladenes udseende - anvend en bestemmelsesdug eller en håndbog som 'Træer og buske i landskabet' - I finder en bestemmelses tavle på skoven-i-skolens hjemmeside:  (se bladnøgle i højre spalte) 

Her er et udpluk af forskellige blade som man kunne bruge til at arbejde med sortering... udover farve, tykkelse, størrelse,  kunne man kigge på formen og særligt bladets kanter også kaldet bladrand:

Birketræets blade har en takket bladrand mens bøget træets blad er helrandet. De næste to er eksempler på sammensatte blade:

Hylden har finnede sammensatte blade, mens kastanjen har fingrede sammensatte blade (det tegnede blad).

Man kunne også kigge på bladene med sin lup og måske finde ædespor

Vinterhalvåret er et godt tidspunkt at kigge efter dyrespor - gemte reder i træerne bliver nu synlige og den fugtige jord er et godt sted at lede efter aftryk efter poter og klove - her et rådyr spor

Se her på undervisningsbloggen, hvordan I laver en afstøbning af sporet i gips.

Her er der samlet nogle kogler spist af forskellige dyr - (fra venstre) egern, mus og spætte. Læs mere om kogler og ædespor på skoven-i-skolen

Andre ædespor kunne være uglegylp - se undervisningsbloggen. Ideer til forløb om spor i skoven om efteråret (skoven-i-skolen)

God fornøjelse med jeres biotop!Ib og Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Naturvidenskabsfestival 2015

Festivalens formål: Naturvidenskabsfestivalen ved UC Syd er efterhånden en tilbagevendende begivenhed for elever, lærere og pædagoger i Sønderjylland samt de studerende i de naturvidenskabelige eller naturfagsbeslægtede fag på UC Syddanmark

Festivalen afholdes i uge 39 og har som formål at sprede glæden ved at beskæftige sig med naturvidenskabelige emner. Den skal desuden give UC Syds studerende en øvelsei at tænke konkret didaktisk i forbindelse med formidling af naturvidenskab til store grupper af børn
At beskæftige sig med naturvidenskab drejer sig ikke kun om at besidde en vis viden om naturen, men skal først og fremmest ses som en oplagt vej til at søge svar på mange af livets små og store spørgsmål

At fremme undersøgelsen af disse spørgsmål gennem forsøg, undersøgelser, værksteder, præsentationer og aktiviteter er omdrejnings-punktet for Naturvidenskabsfestivalen ved UC Syd. Ud over at give børnene oplevelser om naturvidenskab, håber vi også på at kunne inspirere lærere og pædagoger gennem de studerendes konkrete værksteder og fagdidaktiske overvejelser.

Se mere på festivalens hjemmeside

Værkstedstilmelding for studerende

Tilmeld jeres værksted på hjemmesiden senest 9.september  - I finder skemaet her

Forløbet er en del af den praksisafprøvning der skal foregå på modulet og anvendes til den mundtlige prøve - hvis du er netstuderende og ikke kan deltage i UC Syds festival, skal du lave din egen mini-festival i praksisfeltet - se mere her

Ib & Ida

Kompetencemål for Natur og udeliv.

Natur og udeliv.

Området retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

Modulets indhold:Udelivet med forskellige brugergrupper i det pædagogiske arbejde. Teoretisk og praktisk tilgang til udeliv. Viden om aktiviteter fra natur- miljø- og friluftlivspædagogik, som kan understøtte, udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis i uderummet. Viden om aktiviteter fra natur- miljø- og friluftlivspædagogik der kan bidrage til aktivitetsglæde.

Modulets læringsmål:
Den studerende har

• viden om og færdigheder i at kunne planlægge, skabe rammer for, igangsætte, evaluere og vurdere natur-, miljø- og friluftsaktiviteter i pædagogisk arbejde
•  viden om og erfaring med natur- og miljøforhold og kan vurdere og reflektere over, hvilken betydning dette kan have i pædagogiske arbejde 
• har praktiske og håndværksmæssige færdigheder, der er relevante for friluftsliv og udeliv 
• har kendskab til den naturvidenskabelige tilgang til viden og aktiviteter 

Modulets evaluering:
Evaluering af modulet fremgår af studieplanen. Modulet leder frem til en prøve (VK5). 

VK5.NU, UC Syd

UC Syd