Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Wednesday, August 23, 2017

Friluftslivstur


Målet med turen er:

 -at I får afprøvet jer selv under primitive forhold.

- at I reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.

- at I tilegner jer kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur

Overnatning i hjemmebygge bivuak

Forud for turen

Aftal i gruppen nogle regler for brug af mobil og alkohol lign. på turen. Det enkle friluftsliv lægger i teorien op til fordybelse, nærvær, kontemplation, naturindlevelse, kropslig deltagelse!!
I forhold til målene for turen overvej, hvordan I på turen får arbejdet med:



- at I  afprøve jer selv under primitive forhold. (Hvad er det konkret I afprøver?)


- at I reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv. (Hvilken pædagogisk tilgang?)


- at I tilegner jer kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur (Hvilke kompetencer vil I arbejde med udviklingen af…)


Under turen

Individuelle refleksioner, skriv gerne i hånden i lille notesbog el. lign., vi foreslår at I både om aftenen på turen og umiddelbart efter turens afslutning bruge 20 min. på nonstop-skrivning hvor I fastholder indtryk og oplevelser fra turen. Optegnelserne er personlige. I kan evt. have nedenstående i spørgsmål i baghovedet. Fasthold turen med fotodokumentation evt. suppleret med video og indsamlede materialer.



Friskslagtede høns til aftensmad




Efter turen og før jeres fælles drøftelser og planlægning af fremlæggelsen

Reflekter individuelt over følgende:
  • Hvilke muligheder for deltagelse og samarbejde oplevede du at turen lagde op til såvel i planlægning som i gennemførelsen? Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det? Understøttede den form i havde valgt for turen dette? Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation
  • Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?
  • Hvordan vurderer du turens betydning for det fremtidige samarbejde i gruppen?

Efter turen 

Forberedelse af turfremlæggelse. I gruppen reflekterer i fælles over turen med udgangspunkt i jeres individuelle refleksioner. Målene for turen er udgangspunktet for fremlæggelsen. I har 20 min til rådighed til fremlæggelsen og ud over f.eks. billeder og refleksioner over turen skal gruppen eksplicit koble til de tre stykker litteratur (se links på itslearning i studieplanen) der tilhører undervisningen d. 7 juni dvs.

Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard. 

 Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.
Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33

Supplerende: Friluftspolitisk redegørelse: Alle tiders friluftsliv; Miljøministeriet 2015
http://naturstyrelsen.dk/media/136153/friluftspolitisk-redegoerelse-alle-tiders-friluftsliv.pdf

God tur!
Ida & Christoffer 
Natur og Udeliv - UC Syd, pædagoguddannelsen, Campus Aabenraa



Thursday, January 19, 2017

Dyrespor

Ideer til arbejde med indsamling og iagttagelse af dyrespor

Aftryk

En god måde at samle på dyrespor (her klov aftryk af rådyr), er at lave en gipsafstøbning. Find et tydeligt spor - vær opmærksom på, om jorden er meget fugtig - da synker dyret mere i og sporet bliver større ( og dermed ikke et realistisk aftryk).




Hvis der er faldet småsten eller kviste i sporet, rens det inden du går i gang, så får du et flottere aftryk. Du skal bruge: Karton, en clips, bærger + ske, gips samt vand - evt. en graveske til at løfte sporet op. Se Mai-Britts rådyrespor her.


Vi har gode erfaringer med at bruge reparations gips, der tørrer hurtigt. Lav en form af karton, hvis du vil have en ensartet kant på aftrykket - og fyld gipsen i.



Her løftes sporet op....


Fugle kan være svære at indfange med kameralinsen - så oplevelsen af fugle kan med fordel gøres meget mere konkret, hvis man også kan finde nogle spor...


Dette aftryk i sandet er sat af en blishøne - der lå en flok længere ude på fjorden udenfor det digitale kameras rækkevidde. Sporet er let genkendeligt på grund af hudlapperne på tæerne.
Det næste spor er fra en krage, der gik og rodede efter noget spiseligt mellem opskyllet på bredden af fjorden.




Andre spor

Der er også andre spor af fugle i området, hvem mon flytter ind, når det bli'r varmere i vejret?




Måske finder du også lorte, pels eller fjer...





Bogen 'Fuglefjer' af Einhard Bezzel; Forlaget Lindhard & Ringhof; København 2004 ( http://www.lrforlag.dk/) er rigtig god, når man skal finde ud af, hvilke fjer man har fundet og evt. hvor på fuglen de har siddet.
Fjeren overfor er svingfjer fra stor flagspætte - sammen med bogen nedenfor ses  3 fasan fjer, den lange fra halen samt en fjer med vingespejlet fra en gråand andrik i en flot metalblå farve.





Ædespor


Hvis du er så heldig at finde uglegylp, prøv forsigtigt at pille det fra hinanden - og du kan være heldig at finde kranier, kogler, tænder og en masse pels. Du kan se slørugle gylp på Maibritts blog - og se her hvad der var i gylpen...

Her er nogle knoglefund fra uglegylp sat op på karton:



Du kan finde flere ideer til arbejde med kranier på skolen i skoven og i hæftet Knogler, takker, tænder. / Aaris-Sørensen, Kim; Andersen, Mogens; Rosenlund, Knud. I: Natur og Museum, Nr. 4, 2007.



Her har jeg samlet nogle kogler spist af forskellige dyr - (fra venstre) egern, mus og spætte. Læs mere om kogler og ædespor på skoven-i-skolen


God sporjagt!




















Wednesday, December 14, 2016

Dyreholdopgave

DYREHOLDSOPGAVE





Alle studerende skal etablere et dyrehold gruppevis - dyreholdet skal være i gang gennem hele VK5 modulet således at det kan anvendes til prøven. I kan vælge at købe eller at indfange dyr til jeres dyrehold - se hvilke dyr der er fredede i Danmark Dyreholdet kan indgå som en af aktiviteterne på naturfestivalen (praksisafprøvning)


I skal løbende arbejde med nedenstående spørgsmål / emner og dokumentere / fastholde dette på jeres gruppeblog vha. fotos, tegninger, modeller, forskellige former for skriftlighed, osv.  Brug gerne etiketten dyreholdsopgave hver gang I poster et nyt indlæg til denne opgave på bloggen.

Uge 50 arbejdes med  OPGAVE A afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
                   
Uge 1: I denne uge skal dyreholdet etableres OPGAVE B afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Naturfaglig viden
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.



 



Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).
9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).



Uge 2 
OPGAVE C  afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning  (udefestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)





Uge 3 OPGAVE D 
 afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)




Uge 3 OPGAVE E  afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?


Formidling:
Dyreholdet formidles 28.januar 2023

Til formidlingen: Med udgangspunkt i dyrene - vis og håndter gerne ;-)   formidles de pædagogiske aktiviteter, refleksioner over dyr i pædagogisk praksis og perspektiver (demokratisk dannelse, opgave E) med kobling til relevant teori.


DIDAKTISK og FAGFAGLIG LITTERATUR om dyrehold

Obligatorisk:

Er dyr til børn? Er børn til dyr? af Trine Hyllested og Ulla Didriksen, nyrevideret i 2008 s. 27-31 er indscannet til ItsLearning

Supplerende:
Temanummer om dyrehold - praktisk økologi 6/2009 og dyr i haven
Børn, dyr og natur af Bent Leicht-Madsen, Forlaget Børn og Unge, København 1988 - kapitel 4 og 11

 TEMA: DYR I PÆDAGOGIK. Dyr er en øjenåbner- Børn og unge 18.oktober 2012 side 12-24

Noter hvilken litteratur du har anvendt - ud over ovenstående vil du have behov for at læse litteratur om dit konkrete dyr.


Se eksempler på andres studerendes dyrehold:


Sommeren 2020 (Høns, kaniner, vinbjergsnegle, ørkenrotter, afrikanske kæmpesnegle, landskildpadder)

Dyrehold vinteren 19/20 (kyllinger, græshopper, mus, snegle (afrikanske kæmpe, vinbjerg m.fl.)

Vinteren 18/19:
Kaninhold - Hilde, Ditte, Sofie og Frida
Hønsehold - Maria, Jørn og Stines blog
Musehold - Mathias, Susan og Charlottes blog

Hønsehold med dagplejebørn - Lones blog
Kompostorm i børnehaven - Christinas blog

God fornøjelse!

Ib og Ida


Wednesday, June 8, 2016

Naturvidenskabsfestival 2018




Årets tema: Den yderste grænse



TORSDAG d. 27. september  2017 kl. 9.00-13.00

Festivalens formål: Naturvidenskabsfestivalen ved UC Syd er  en tilbagevendende begivenhed for elever, lærere og pædagoger i Sønderjylland samt de studerende i de naturvidenskabelige eller naturfagsbeslægtede fag på UC Syd

Festivalen afholdes i uge 39 og har som formål at sprede glæden ved at beskæftige sig med naturvidenskabelige emner. Den skal desuden give UC Syds studerende en øvelse i at tænke konkret didaktisk i forbindelse med formidling af naturvidenskab til store grupper af børn
At beskæftige sig med naturvidenskab drejer sig ikke kun om at besidde en vis viden om naturen, men skal først og fremmest ses som en oplagt vej til at søge svar på mange af livets små og store spørgsmål

At fremme undersøgelsen af disse spørgsmål gennem forsøg, undersøgelser, værksteder, præsentationer og aktiviteter er omdrejningspunktet for Naturvidenskabsfestivalen ved UC Syd. Ud over at give børnene oplevelser om naturvidenskab, håber vi også på at kunne inspirere lærere og pædagoger gennem de studerendes konkrete værksteder og fagdidaktiske overvejelser.

Se mere på 
festivalens hjemmeside

Værkstedstilmelding for studerende

Tilmeld jeres værksted på hjemmesiden senest 20.august - I finder skemaet 
her


•GRUNDUDDANNELSE (SÆT KRYDS)
•KONTAKTPERSON
•MAIL
•TELEFON
•TITEL (find på en inspirerende titel der også siger noget om indholdet)
•EMNE (uddyb indholdet)
•MÅL FOR ELEVERNES UDBYTTE (hent inspiration her: Link til kompetencemål for natur/teknologi )
•ARBEJDSFORM (brug begreberne fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode, skriv også om det er i grupper eller individuelt)
•TIDSRAMME (giv et kvalificeret bud på hvor længe jeres aktivitet tager, brug erfaringerne fra 1. praksisafprøvning med Louiseskolen)
•STED (her skriver I ønsker til lokale (ude eller inde) ca. m², behov for borde, stole, adgang til strøm og vand)
•LÆRERENS ROLLE (beskriv hvordan I gerne vil have at lærerne deltager, hvis de følges med eleverne)


Link til kompetencemål for natur/teknologi (efter 4.klasse og efter 6.klasse)
Forløbet er en del af den praksisafprøvning der skal foregå på modulet og anvendes til den mundtlige prøve

Ib & Ida

Wednesday, April 13, 2016

Forårstræer

Hvilke træer findes på min biotop

Lige nu er det oplagt at lægge mærke til hvordan træerne på din biotop springer ud - du kan næsten se udviklingen fra dag til dig. Prøv at følge en bestem gren eller knop...

Kastanje knop

Links til træbestemmelse


Skoven i skolen – blade og knopper



God fornøjelse på biotopen!


Natur - miljø og udeliv, UCSyd, Aabenraa

Spire eksperimenter

Indsamling af frø fra naturen


Det er efterhånden flere år siden jeg plantede at agern - men eg gror langsomt og kan stadig være i en krukke - heldig nok da min have ikke er så stor.

Jeg var ude og kigge efter frø her i starten af april og fandt disse ahorn frø på jorden - nogle var næsten hele, andre mere nedbrudte og nogle var begyndt at spire (se kimbladene)


Er du i tvivl om hvilket træ det er du har fundet frø fra, kan du hjælp i denne lille bog: Naturskolens træer - billedbog for de yngste - (download ved at klikke på linket)

Der er gang i spireforsøgene rundt på bloggene - se Susannes eksperimenter med frø fra vejbred, skræppe og hyben , Anja har fundet kerner fra sidste års mirabeller , Brittas kastanje er begyndt at spire 

Frø er fascinerende 

Hvad sker der når et frø spirer - jeg har lavet dette spire eksperiment med i en A5 plastlomme med pladevat, så jeg kan følge med i hvordan både roden og kimbladene udvikler sig?

Frø fra ært og pralbønne
Eksperimentet står i min vindueskarm.

Ærtefrøet har udviklet både rod og kimbladene kan lige spottes - pralbønnen har udviklet flere rødder, men var længere om at spire end ærten


- læg mærke til det flotte mønster solsikkefrøene danner - som fibonacci tallene -1 2 3 5 8 13 21....

Natur - miljø og udeliv - på UC Syd, Aabenraa

Tuesday, April 5, 2016

Gang i biotoperne

De første forårstegn

Et lille forårstegn er nældens takvinge. Jeg så den allerede i slutningen af marts på en solrige dag. Den overvintret på lofter og kældre eller lignende steder. Når man kan se den så tidligt på året, er det fordi den overvintrer som voksen, og ikke skal gennemgå den fuldstændige forvandling fra æg til voksen i løbet af foråret.
Jeg kan lede efter æg i slutningen af april - og larver i maj og juni i områder med brændenælder – deraf navnet nældens takvinge. Måske kunne jeg følge udviklingen i et terrarie...


Kig forbi dine medstuderendes blogge - hent inspiration og læg gerne en kommentar :-)

Skov

Johannas biotop i Jelling Skov
Camillas dyr og planter fra skoven
Mikkel skov i Hørup

Vandløb, mose, sø...

Carina H.J. lille bæk
Gitte Låddenmose dyr og planter
Malene - Haderslev Dam - dyr og planter
Peter - Vindinge Å

Det åbne land

Andre biotoper / haver - parker

Johnnys mors have
Kenneths nabos vildehave
Susanne offentligt anlæg i Skrillinge - dyr og planter
Mettes have m. vandløb


Plantebestemmelse

Det kan være en udfordring at bestemme planter - hent fif på undervisningsbloggen  Lidt urter fra skoven lige nu:

Hvid anemone
- familie: Ranunkel (se grundbogen s. 101) 

Vorterod
- familie: Ranunkel (se grundbogen s. 101) 
Alm. milturt
- familie: Milturt (ikke mange arter)

God fornøjelse på biotoperne!