Lerperler på bålet

Lerperler – primitiv brænding

 

Vi eksperimenterer med at lave små lerperler og brænde dem i bålet, mens vi også laver bålmad og plantefarver.  Her ses processen:

Perlerne tørrer i solen - heldigvis blæser det også lidt, hvilket hjælper på processen.

Når perlerne er næstens tørre kan de glattes - vi eksperimenterede med at anvende flintesten til at glatte med - men den blankeste overflade fik vi ved at bruge bagsiden af en teske.

Mens perler har tørret, har vi også tørret græsafklip forsigtigt over bålet. Nu lægges perler ned i en kagedåse lagvis med tørret græs (hø eller visne blade kan også bruges)

Lav et par huller i kagedåsens låg - varm dåsen langsomt op ca. ½time - herefter stables gløder og småt brænde op omkring dåsen. Perlerne brændes ½-1time mere - hold ilden ved lige.

Perlerne er blevet flotte - kun et par stykker revnede - måske fordi ikke al luft var æltet ud af leret. Perlerne er blevet sorte fordi brændingen har været iltfattig. Hvis man vil have en blank overflade kan perlerne gnides med voks.

Nu skal der bare findes en passende snor til at trække perlerne på.

God fornøjelse!

Hovedet i havet - pædagogiske aktiviteter ved kysten

I dette indlæg kan du læse om aktiviteter i det lave vand ved kysten med udgangspunkt i de dyr (rejer, fisk, krabber, muslinger) du kan fange og de tangplanter du kan indsamle.

Rejer

Når du vil stryge (fange rejer med et rejestrygenet) skal du stubbe nettet foran dig tæt på bunden. Rejerne gemmer sig ofte imellem tangplanter eller i ålegræs, du kan også fang sandrejer på sandbund Du kan fange
    fjordrejer / roskilderejer som bliver rød når du koger den
    tangrejen (kaldes også tigerrejer på grund af striberne) som bliver orange ved kogning
    sandrejen som bliver grålig eller hvid ved kogning
Tag en spand med lidt vand med ud (hænger fint i selen på dine waders) så rejerne holder sig friske.

 

Rejerne puttes i spilkogende vand og skifter straks farve som beskrevet ovenfor.

Det blev - efter en times pilleri til denne portion rejer, som smagte hel forrygende på grydeovns boller med lidt citron henover.

   

Fisk


Det er vigtigt at have styr på mindstemål og fredningstider, når du fisker - se Miljø- og fødevareministeriet Det er også nødvendigt med et fisketegn - det kan købes via en App på din telefon - se fisketegn App . Hvis du har børn med under 18år skal de ikke have fisketegn.

En rødspætte som denne skal være min. 25cm når du, som os, fisker i bælterne.

 

Se på dette filmklip hvordan du renser en fladfisk

Vi har flået skindet på rygsiden af men har ladet bugskindet sidde, så er det nemmere at stege dem. Du kan se at fiskene er meget fiske fordi vender halerne op, når vi steger dem ;-)

Fisk - plankning

Du kan plante både fisk og kød (f.eks. medister) - det kræver en frisk flækket kævle og en stor sten, der kan anvendes som reflektor. Kævlen og stenen placeres på hver sin side af en lille glødebål.

Vi har haft net ude natten over - og siden har fiskene hold sig friske i hyttefadet. Vi vil planke en rødtunge. Når fisken er renset sættes den fast på en frisk flækket kævle med stålsøm. Det er vigtigt at have et godt glødebål klar.

Stil fisken så den får indirekte varme. Det kan være en fordel at vende kævlen under vejs. Fisken er færdig når den slipper benene.

Læs  mere på de studerendes blog

Udefestival

Til udefestivalen arbejder de studerende med at skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på skabe rammer for børns naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Vi havde besøg af 3 klasser fra Louiseskolen i Haderslev. Forløbet er de studerendes 1. praksisafprøvning og forløbet danner afsæt for prøven i slutningen af VK5-modulet.

Der er afprøvet 3. forløb udenfor på vores campus område. Forløbene havde alle fokus på udvikling af naturvidenskabelige kompetencer - bl.a.:
at observere / kigge nøje efter bestemte ting
at kommunikere / bruge fagord om aktiviteten
at forudsige / beskrive hvad man tror der vil ske
at undersøge / håndtere, vende og dreje, bruge udstyr og redskaber
at eksperimentere / gennemføre en systematisk undersøgelse som måske
     naturfaglige kompetencer
at kategorisere / finde forskelle og ligheder og systematisere disse
(Se grundbogen, Natur og udeliv side 183 / kap. 6.1)

Små dyr i ferskvand

Børnene introduceres til forløbet via pictogrammer og et akvarie med et udvalg af de dyr der findes i vandhullet.

 

Indfangning af dyr med stangketcher - vi har mulighed for at guide processen en-til-en, da vi er mange voksne og også at støtte begrebstilegnelsen med åbne spørgsmål i forhold til de dyr børnene fanger - "Hvad kan du se?" Og guidende spørgsmål.. "Jeg kan se former / farver / kropsdele (ben, antenner, hale osv.)"

Dyrene iagttagelse nøje i de forskellige lupper. Den digitale lup kræver lidt guidning, når der skal stilles skarpt.

Iagttagelserne omsættes til tegninger - vi havde valgt fedtfarver, så børnene havde mulighed for at blande farverne og få de rigtige nuancer frem. det var tydeligt at de var vant til at farve med fedtfarver.

 

Børnene var særligt optagede af salamanderlarverne. Læs mere om stor vandsalamander 

 Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At følge, vurdere og evaluere læreprocesser' (side 80- 119)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Læs mere om denne aktivitet på de studerendes blog

Optænding af bål og konstruktion af forskellige båltyper

Hvilke materialer er bedst når man skal tænde et bål? Er de mon visne blade, bark, avis eller noget helt fjerde...?

Børnene forudsiger, hvad de tror er det bedste optændings materiale og bagefter afprøver de dette. Her er det vigtigt at støtte børnenes observationer af hvordan de forskellige materialer brænder, så det muligt at samle op på og systematisere erfaringerne (data) efterfølgende, således at forskelle og ligheder bliver tydelige for børnene og nye erkendelser kan kobles til det de første troede (deres forudsigelser).

Her efter får børnene mulighed for at bygge og afprøve forskellige båltyper og at tænde op med strygestål.

Læs mere om aktiviteten på de studerendes blog

Litteratur:

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Bålaktiviteter i pædagogisk praksis'(side146-162)

Hvirvelløse dyr på land - aktivitet med snegle

For at vække børnenes interesse for snegle havde de studerende på forhånd indsamlet nogle forskellige arter til et terrarie (feed forward). Herefter skulle børnene selv på sneglejagt. De indsamlede også nogle af de blade (rød hestehov) som de fandt sneglene på.

Efter at have iagttaget de fundne snegle, undersøgte børnene sneglenes lugtesans. Kan man lokke sneglen med blade eller æbler? Er de store vinbjergsnegle hurtigere end de små have- og lundsnegle?

Hvordan ser det ud når de spiser? Børnene prøvede også at lade sneglene krybe på en glasplade, så de kunne se fodens bevægelse nedefra.

Læs mere på de studerendes blog + evaluering af forløbet med GLK-model


Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Brillon, Grilles (1993) Se på edderkopper, snegle og andre småkryb

VK5 - natur og udeliv, pædagoguddannelsen i Aabenraa

Biodiversitet på campus

Vi arbejder med at udvide antallet af dyr og planter (øge biodiversiteten) på vores nye Campus Aabenraa. Vi har fokus på naturligt hjemmehørende arter.

Dansk Ornitologisk Forening vurderer, at i alt 2.945.158 fugle er forsvundet i Danmark de sidste 40 år. https://www.dr.dk/ligetil/tre-millioner-fugle-er-forsvundet-i-danmark og i et tysk forskningsprojekt har man registeret mere end 75 procent fald i alt flyvende insektbiomasse i et beskyttet område i en periode på 27år. http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0185809

At øge biodiversiteten lokalt er måde at arbejde med udvikling af miljøbevidsthed ud fra et lokalt perspektiv med forskellige børne- og borgergrupper på en konkret og håndterbar måde.

Hos mig er blåmejsen (og musvit og stær) flyttet ind i deres kasser her i slutningen af marts

Boer, kasser, sprækker, huller til hvirveldyr

Her er links forskellige kasser mm. der kan hjælpe med at øge biodiversiteten.

Fuglekasser mål til forskellige arter: https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/fugle-i-haven/fuglekasser 

eller  http://dengroennekaravane.dk/dokumenter/fuglekasse_konstruktionsskitser.pdf

Flagermusekasse: http://www.naturninja.dk/oplevelser/byg-en-flagermuskasse/

Flagermus kasse - du kan se den hænge på et af kastanjetræerne i alleen mod Vestvejen

Bygning af insekthotel - find det ved broen over søerne / ellesumpen

 

Pindsvinebo: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Files//Filer/Undervisning/Projekt%20pindsvin/NewFolder3-6/byg%20et%20pindsvinebo.pdf

Boer, kasser, sprækker, huller til hvirvelløsedyr

Hvilke materialer til hvilke hvirvelløse dyr, primært insekter: http://www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf

og http://bieridanmark.dk/byg-insekthotel-bierne/

travlhed i pilen

Biodiversitet indendørs

Der arbejdes med at etablere flaskehaver - både små

og store flaskehaver og kodedamaer - se de studerendes blog:

https://nordisknaturogudeliv.blogspot.dk/2018/03/indendrs-biodiversitet.html 

Find en vejledning til at lave en flaskehave her: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Files//Filer/Undervisningsvejledninger/FLASKEHAVEN.pdf

K4 - kvadrant 4 aktiviteter på natur og udeliv

Hvad er en K4 aktivitet?

K4 aktiviteter er initierede af studerende og ligger indenfor fagets kompetecemål "Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø."

Det kan være områder der er arbejdet med på modulet, som man ønsker at fordybe sig yderligere i / opøve færdigheder i / læse/lytte sig til mere viden om (eksempelvis ved at læse supplerende litteratur / lytte til potcast eller webinarer) mm.

Vi har en forventning om at den enkelte studerende gennemfører min 2 K4 aktiviteter i løbet at hele moduler og dokumenterer disse på bloggene. Man må gerne inddrage K4 aktiviteter til prøvern.

Eksempler på Ka aktiviteter

Her kan du se nogle spændende K4 aktiviteter som tidligere hold har lavet - du kan hente inspiration her:

Østerstur til Rømø - Mai, Sandra og Mona


Magnus' røgning af fisk (ørred)

Her røges sild

Susans bygning af fuglehus







Sofie - om den genfundne bro




Kan man mon så tomater i gær?- Hilde


Hilde og Sofie: Brænd lerperler på bålet (ler fra Gram Lergrav)

Bettina - flaskehave, ravtur mm. 


Hvornår har du sidst oplevet rigtigt mørke - Didde

Måske kunne du gå på opdagelse i nattehimlen netop nu: https://www.nafa.dk/AktuelHimmel.shtml

Pasning af seminariets fårekyllinger og melbillelaver så der er mad til Skorpionen: Jørn, Stine og Maria

Ditte: Hvor er alle insekterne henne?

God fornøjelse med dine K4 aktiviteter!

Ib & Ida

Snitte aktivitet i birk

Vi eksperimenterer med at snitte i friskt birketræ

Træet er fældet for 3-4 dage siden - og vi vil prøve at snitte runde ringe, som alt efter størrelsen kan bruges som armbånd, nøgle- eller serviet ringe

Vi borer et hul i midten med et 10mm bor, således at vi kan komme til med kniven. Træet er helt fugtigt at mærke på. Vi har valgt en stykke uden knaster, så det er lettere at skære i.

Træet er overraskende let at skære i - her er Asbjørn i fuld gang. Han sørger for hele tiden at dreje træskiven, således at hullet bliver jævnt rundt. Da han nærmere sig kanten bliver det sværere at komme til - og det går lidt ud over tommelfingeren. Vi beslutter at snitte videre ved et fast underlag.

Når vi ikke snitter opbevarer vi træskiven i en plastposen sammen med et stykke fugtigt køkkenrulle, således at skiven ikke tørrer for hurtigt - og måske revner.

Det er lettere at styre kniven, når ringen hviler på et hårdt underlag (et bord).

Vi lader træet tørre lidt igen. Det er vigtigt at kniven passer i størrelsen til hånden - her er det en junior spejderdolk med fingerstop. Den er nysleben, således at der ikke skal lægges for mange kræfter i for at snitte.

Armringen er ved at tage form - den er ikke helt cirkelrund og mangler stadig en del finish: 'Fin-snitning' og pudsning med sandpapir i forskellige kornstørrelser. Endelig skal vi beslutte om den skal behandles med olie eller andet...

Andre birketræs aktiviteter

Fremstilling af birkesaft - se undervisningsbloggen her

Fremstilling af tegne trækul - se undervisningsbloggen her

Forløb i børnehaven om birketræer: birkefigurer, fortællinger og meget mere - se Dorthe Trips blog

Andre snitte aktiviteter

Hyldefløjte - se Trines blog

Brummere, krybskyttefløjter, hvæsegaser, hyldebøsser, gafler, bue og pile mv. - se Skoven-i-skolen

God fornøjelse!

Ib og Ida