Dyrehold - etablering

 Græshopper og melbillelarver (melorm)

Overvejelser om valg af dyr

Klik på fotoet for at læse navnene på græshoppens kropsdele.

Vi har valgt dyrene af flere grunde. 

For det første: begge dyr er insekter, hvilket umiddelbart kan ses på at de voksne dyr har seks ben og vinger. De fleste mennesker kender de voksne insekter, men hvordan lever de og ser  ud inden de bliver til voksne kønsmodne insekter. De fleste kender f.eks. græshopper med hvordan ser græshoppens liv egentlig ud fra den bliver lagt som æg til den bliver til den græshoppe vi kender? Det er noget af det som dette dyrehold skal give mulighed for at få oplevelser og erfaringer med.

For det andet har vi valgt dyr som kan illustrere de to forskellige slags livscyklus som vi ser hos insekterne. Den ufuldstændige forvandling og den fuldstændige forvandling. Melbillen har fuldstændig forvandling og græshoppen har ufuldstændig forvandling.

Den ufuldstændige forvandling hos græshoppen er her vist med tomme hud-skelletter som græshoppe nymfen kravler ud af når den vokser. Den fuldstændige forvandling er her illustreret med en anden bille end melbillen, nemlig en mariehøne. Den fuldstændige forvandling er den hyppigste forvandlingsform hos insekter, måske kender du den fra sommerfugle, myrer, bier eller fluer?

For det tredje; selvom begge de dyr vi har valgt ikke er dyr som vi normalt ser i den danske natur, findes der lignende dyr her som i  store træk har identiske valg af føde og samme livscyklus. Det vil altså være lignende dyr dvs. andre græshoppearter og andre billearter som vi vil kunne koble til når vi møder dem i nærmiljøet.

Her eksempelvis en oliebille.

For det fjerde dukker græshoppen og melbillens larve, melormen, ofte op i medierne som bud på fremtidens fødevarer, der kan bidrage til løsningen af klima-, og biodiversitetskrisen og skabe billig højkvalitets mad i fremtiden.

Overvejelser omkring indretning af terrarier

Dyrkning af foder til græshopperne

Vi har valgt at eksperimenter med at dyrke foder til vores græshopper. I første omgang antager vi at græshopper godt kan lide græs! Så vi sætter inden dyrene ankommer gang i spiring af tre forskellige græsser; hvede, havre og rug. Vi gætter på (forudsiger) at græshoppen helst vil have hvede, fordi hveden oprindeligt hører hjemme på nogenlunde de samme breddegrader som vores ørkengræshopper.

Vi sår græsserne(kornet) i vat i en tom kikse-embalage

Den 3. februar, dvs. efter 5 dage er hveden i gang med at spire, der er lidt spiring hos rugen og ingen spiring endnu hos havren

Opstilling og indretning af terrarierne til Vandregræshoppe

Vandregræshopper skal have det varmt, gerne op omkring 37 grader. Derfor vi har valgt at placere terrariet op ad en masseovn, det kunne også have være i nærheden af en radiator eller man kunne placere en lyskilde ovenpå terrariet der kunne give varme til dyrene.

Som bundlag er der valgt pottemuld som er fint til at holde lidt på fugtigheden. Der er sat grene ind hentet i haven, som kan fungerer som skjulested, når græshopperne skifter hudskelet. De kan godt lide at hænge på undersiden af en gren i den proces. Længst fremme mod fronten er der gjort plads til foderet så man bedre kan iagttage græshopperne når de spiser.

 Til slut sættes fragtbeholderen ind så dyrene selv kan kravle ud. Vi undersøger om græshopperne spiser hveden.

Græshoppe nymfe

Indretning af terrarie til melbiller

En plastkasse, eller et stort glas er fint til melbiller. De har det fint i stuetemperatur. Terrariet 3-deles så vi kan sortere dem i larver, pupper og voksne biller, efterhånden som de udvikler sig. De voksne biller har det nemlig med at spise af pupper og larver. 

Der placeres et tyndt lag havregryn, der også for melbillelarver er et fantastisk foder. Melbillelarverne kan klare sig med meget lidt væske, så vi placere et stykke æble, som de kan få væske fra. Æblet skal skiftes ud ca. hver 3. dag og kan erstattes med anden frugt f.eks. vandmelon eller agurk.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa