Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Wednesday, February 17, 2021

Dyrehold melbiller og vandregræshoppe - logbog 6/2 - 17/2

 Melbiller  

Melbillerne vokser hurtigt, og de er helt vilde med æbler, så skroget af det daglige æble ender ca. hver andet dag hos melbillerne. Her kan du se dem i aktion.




Det er lidt svært af få dem til at lægge stille, men de er vokset fra ca. 16 mm til 26 mm på de første 10 dage.


Det ser ud som det sidste hudskifte foregår når de er ca. de 26 mm lange. I hvert fald dukker der nogle  lyse dyr op i kassen, som man måske kan se har de lidt bredere hoved og lidt længere ben. Vi antager at de er på vej ind i puppestadiet, hvor forvandlingen fra melbillelarve til melbille foregår.



De første pupper er dukket op, de er skrumpet lidt i længden og blevet mere fladtrykte og sammenbøjede i formen, det bliver spændende at se om der kommer voksne biller ud af det.
Her er to pupper sammen med en larve, pupperne bevæger sig næsten ikke.


Græshopper



Græshopperne er glade for hveden og de bruger en del tid på at sidde og spise den.

Første forsøg med spiring af forskellige kornsorter gik i vasken, men der er nu sat en ny spiring i gang.  spirebakken står i skyggen i vindueskarmen, med plastoverdækning. Det virker bedst på kornets spiring at det bliver holdt fugtigt.  


Hveden er spiret efter tre døgn og er allerede ca. 50mm høj, rug er så småt igang med 2 mm lange spirer og havren rør ikke på sig endnu.



Græshopperne er vokser fra 15mm til 30mm. Ud af de oprindelige 15 dyr er der nu kun 3 tilbage. Selv om de står varmt kræver de måske endnu mere varme. De sidder nemlig og soler sig så snart solen når ind i terrariet. Så der skal arrangeres noget med en lampe. Der er bestilt nye græshopper. 

Herunder er der lige sket et hudskifte græshoppen forrest er lige kravlet ud af sin gamle hud, der hænger tilbage i terrariets loft. Billedet illustrerer godt at græshopperne bliver overraskende meget større, når den har fået fyldt den nye hud ud. 



Her er nærbillede af det tomme hudskelet. Hudskellet hænger ikke ret længe inden græshoppen spiser det.


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

No comments:

Post a Comment