Spiselige planter - skvalderkål

Spiselige planter i pædagogisk praksis

Aktiviteter med indsamling og tilberedning af spiselige planter i den nære natur indeholder mange forskelligartede delopgaver og dermed rige muligheder for forskellige deltagelses- / involveringsmuligheder med afsæt i den enkeltes interesser og kompetencer, samt muligheder for at meddefinere egne opgaver og processen.

Vi vil i vores forløb anvende teorien om legitim perifer deltagelse til at reflektere over forløbets pædagogiske muligheder og læringspotentialer. Teorien blev oprindelig udviklet af Lave og Wenger i begyndelsen af 1990'erne, og beskriver "at menneskelig læring forløber som en integreret del af de sociale processer og sammenhænge, den lærende er involveret i." (Wenger-Trayner, E. og Wenger-Trayner, B. (2012) side 127), hvor også situeret læring beskrives som værende et centralt begreb. Teorien kan anvendes til at analysere læringskonteksten og de mulige læreerfaringer denne kan rumme.

Nedenfor vil vi beskrive hvilke forskellige deltagelsesmuligheder en aktivitet med indsamling af skvalderkål og tilberedning af skvalderkåls frikadeller kan rumme: Et forløb hvor den enkeltes erfaringer kan øges gennem deltagelse i læringsfællesskabet.
Skvalderkål er en meget almindelig plante, som du kan finde hele sommerhalvåret - de første skud finder du allerede i marts langs veje, marker og grøfter - og i mange haver (som ukrudt).

Skvalderkål kan indgå i alle retter hvor du ellers ville anvende spinat. Vi vælger at lave frikadeller både fordi vi benytter os af flavour-flavour-læring ved at kombinere noget kendt 'frikadeller' med noget ukendt 'skvalderkål' (smag for livet) og fordi tilberedningsprocessen kan rumme mange forskellige deltagelsesmuligheder af forskellige sværhedsgrad.

Her har vi lamineret nogle skud som børn/borgere kan tage med, når planterne skal indsamles - på de laminerede planter er størrelse, bladform og farve meget tydelig. Det er vigtigt at være sikre på at indsamle de rigtige planter.

   

Farven på de laminrede blad kan falme efter et stykke tid

Vi samler ca 1liter friske skvalderkåls skud til 6 frikadeller - blomsterne bruger vi ikke. I køkkenhaven hentes friske hvidløg, fra planter vi satte i efteråret. Vi bruger 3-4 fed.

 

Vi bruger en gammeldags kødhakkemaskine fordi den giver muligheder for erfaringer med sammenhængen mellem den kraft du drejer håndtaget med - og hastighed skvalderkåls farsen kommer ud med. Hvor mange kræfter skal der bruges? Vi kan kigge på maskinens enkelt dele - sneglen der fører bladene frem, knivsbladene mv.

Kødhakkemaskinen kan monteres udenfor - her for enden af et bord således af alle kan komme til at dreje på håndsvinget.

 Både skvalderkål og hvidløg køres igennem maskinen.

I vores fars blander vi også havregryn, så det giver lidt mere struktur i frikadellen - og ikke mindst muligheden for at prøve at valse vores egne havregryn, og opleve hvordan havrekernerne bliver mast (valset) til gryn. Havregryn er kendte fra hverdagslivet, men de færreste har tænkt over eller erfaringer processen fra kerne til gryn. Vi bruger havrekerner uden skaller, da vi tidligere har eksperimenteret os frem til at det giver det bedste resultet. Vi smager på kernerne inden vi valser og på grynene efter. Brug de friske gryn med det samme, da de bliver harske efter nogle uger, hvis de ikke bliver varmebehandlede. Vi har sået havre i et af vores højbede. Det er ikke spiret endnu, men det kunne være spændende selv af høste kornet således at vi får hele processen 'fra-jord-til-bord', som med hvidløget. 

Kornvalsen rummer de samme muligheder som kødhakkemaskinen, og er bedst at foretrukke fremfor en elektrisk kværn eller en færdig posegryn. 

Med skruen forrste på valsen kan vi regulere hvor fine / grove vi vil have vores havregryn.

Til 6 frikadeller1 liter skvalderkålsskud
3-4 fed hvidløg
1 æg
1 håndfuld (1dl) havregryn1 håndfuld (1dl) knuste cornflakes
peber
salt (kun lidt da cornflakesene også er salte)

2 ts spidskommen

olie eller smør til stegning

Hvis du fylder ønskede mængde cornflakes i en frysepose, er de lettere at knuse - måske en opgave der kunne være rift om ;-)

Farsen røres sammen og formeres til frikadeller. Denne del kræver måske nogen støtte for at lære at forme frikadeller i hånden med en ske

De er nemmeste at stege hvis farsen er fast og frikadellerne ikke for store. Vi steger på trangia, men de kunne også steges på pander over bål - så er det en fordel at de ikke er for store og kan gennemsteges inden de bliver sorte udenpå...

Vi vurderer at ovenstående forløb (og de efterfølgende hverdagsrutiner med borddækning, opvask mv.) rummer en variation af forskellige deltagelsesmuligheder og således giver en lærende mulighed for at indgå i "meningsfulde praksisformer, [ved]at skabe adgang til ressourcer, der stimulerer deres deltagelse, at udvide deres horisont, så de selv kan gå ind i læringsforløb de kan identificere sig med, og at involvere dem i handlinger, diskussioner og refleksioner, der gør en forskel for de fællesskaber de sætter pris på." (Wenger-Trayner, E. og Wenger-Trayner, B. (2012) side 147).

Velbekomme!

Litteratur:

Lave, J. & Wenger, E. (2004). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels forlagWenger-Trayner, E. og Wenger-Trayner, B. (2012) Praksisfællesskaber og læringslandskaber (2019) I Illeris, K. 15 Aktuelle læringsteorier; Samfundslitteratur
Se liste med spiseligeplanter på fødevarestyrelsens hjemmeside

Links:

Underviser bloggen spiselige planter - en oversigt

Christinas blog - didaktisk forløb med skvalderkålspesto (biotop opgave 2)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Spiselige planter - rosenblomster

Kandiserede hybenroseblomster 

Hybenrosen eller Rynket Rose er kendt af de fleste  for sine magentarøde velduftende blomster og orangerøde hyben. Den bekæmpes mange steder, fordi den er en invasiv art. Hvis man ønsker andre farver kan man også bruge bladene fra alle de dyrkede roser fra haver. Blomstringen foregår fra juni til august.

 

Blomsterbladene plukkes enkeltvis. Hvis du sorterer dyrene fra, behøver du ikke skylle dem inden brug, hvilket bare gør bladene sjaskede og svære at kandisere. 

Bladene vendes på den ene side i pasteuriserede æggehvider, hvorefter samme side dyppes i sukker eller flormelis.

 

Herefter et par timer i ovnen ved 40 grader indtil de helt tørre og sprøde, herefter  kan de kommes på glas og holde i lang tid og tages frem til kagepynt. 

Se evt. mere om rynket rose her
Se liste med spiseligeplanter på fødevarestyrelsens hjemmeside

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

 

Spiselige planter - skovsyre

Skovsyrepandekager

Skovsyre er en lille nøjsom plante, der tåler megen skygge og gror både i løv og nåleskov, hvor den begge steder er meget almindelig. De tredelte blade ligner kløverblade meget, men den er faktisk slet ikke beslægtet med kløver. Gode kendetegn er udover dens tredelte blade, de især i bunden rødligt anløbne bladstængler og selvfølgelig den syrlige smag. Til forskel fra mange andre spiselige planter fra naturen, kan den indsamles stort set hele året.

Opskriften er enkel; bladene blandes i en ikke for tyk pandekagedej, og steges som man nu gør med pandekager.

Læs mere om andre anvendelsesmuligheder for skovsyre og kulturhistorie her.
Se liste med spiseligeplanter på fødevarestyrelsens hjemmeside

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - hvirvelløse dyr økologi

Vi har tidligere arbejdet med at bestemme de hvirvelløse dyr vi fandt i vores fælder efter systematik - se indlæg Hvis man ønsker at holde dyrene i terrarier eller vide mere om dyrenes tilpasning, kan man også sortere dyrene efter rolle i økosystemet: Er de planteædere eller rovdyr - eller måske begge dele? Spiser de levende eller døde planter - altså er nedbrydere af organisk materiale? Eller er de nedbrydere der spiser døde dyr eller deres lort.

Da vores fælder var gravet ned i skovbunden mellem visne blade fandt vi ingen planteædere i dem, heller ikke selvom noget af fodret var frisk grønt som tomater eller kartofler. Se alle fundende her

Vi fandt mange nedbrydere som forskellige arter af bænkebider og tusindbed

I gruppen af rovdyr fandt vi forskellige insektarter af løbebiller og mindre rovbiller. Vi fandt spindlere som mejer og edderkopper.

I gruppen af ådselsædere fandt vi skarnbasser.

Da vi satte fælderne op så vi en spidsmus som kunne have alle de ovenstående hvirvelløse dyr på menukortet, og da kunne man kalde den for at toprovdyr  - men den kunne også ende et andet sted i fødekæde....

Her forsøger en krumbenet ådselsbille at flytte en død spidsmus, så den kan grave den ned.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Plantehold - spireeksperiment med bønne frø 3

3 ½ uge

 

Fra den ene dag til den anden voksede bønnens stængel og blade frem og op over kanten på kruset. Vi kan næsten forskel fra dag til dag.

Uge 4

 

Planter er nu lige høje hvis man måler fra frøet, så forskellen med at vende det ene frø på hovedet har helt udlignet sig og begge måler 38cm.

Borlotto bønnerne flytter vi med hjem henover sommeren. I par dage rykker vi dem ud i solen nogle timer ad gangen, for at vænne dem til uv-strålingen, inden de bliver plantet ud i en større krukke udenfor med noget at vokse op ad...

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - hvirveløse dyr bestemmelse

Bestemmelse af hvirvelløse dyr efter systematik: 

Herunder et lille klip med dyr fundet i faldfælderne. De er alle hvirvelløse dyr, der lever et liv i skovbunden og som bevæger sig rundt i bladlaget, sandsynligvis en afgørende årsag til at der mangler flyvende insekter, orme og snegle. Der kan være mange måder at inddele dyrene på, og alene det at forsøge sig med en inddeling skærper blikket på ligheder og forskelligheder mellem dyr. I et naturvidenskabeligt perspektiv er det vigtigt at opøve en evne til at observere, og også danne et grundlag for forståelse af videnskabens måde at systematisere på, der i mange tilfælde beror på ligheder, der ikke umiddelbart lader sig iagttage eller er intuitive. I forhold til hvirvelløse dyr ligger den videnskabelige opdeling måske tættere på en intuitiv opdeling i det man bl.a. kan bruge antallet af ben og kropsled til det.(Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015) Natur og udeliv. s.201-203))

Ved hjælp af bentællernøglen eller en bestemmelsesdug for hvirvelløse dyr på land som herunder, kan man sortere dyrene forholdsvis enkelt. 

Herunder to slags tusindben 3 med flad brun krop, og en mørkere med cylinderformet krop. Under dyr med mange ben(flere end 30) og 4 ben pr. led(kan være vanskeligt at se med det blotte øje)

Bænkebiderne herunder har også mange ben(14), kroppen er inddelt i en del

 led(som hos tusindben) og som dugen forsøger at hjælpe en med at se, er der et karakteristisk knæk på antennerne.

Her nogle af de biller vi fangede, billerne er insekter fordi de har 6 ben og vinger. Faktisk har de 4 vinger, to bløde der ikke umiddelbart kan ses, herover 2 hårde dækvinger, - tænk på en mariehøne der skal til at flyve!

Litteratur til bestemmelse af hvirvelløse dyr i skoven:

Olsen, L., Sunesen, J., Pedersen, B. V. (2016) Små dyr i skoven. Gyldendal.

Plantehold - status og udtynding

Vores plantehold er vældig i gang og her efter 2 uger er det blevet tid til at tynde lidt ud i det der er kommet op, så der er plads til at planterne kan udvikle sig. Du kan se hvordan det startede her: Plantehold spirekasse

udtynding

De plantespirer vi har fjernet

 

 Det er lidt utydeligt på fotoet, men vores hvidløgs spire er nu 25cm, der sker også meget hvis vi vender potten om...

Hent også ideer til dit plantehold på Christinas blog - her er blandt andet spændende også indlæg om planternes økosystem.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Aktiviteter på biotopen - fælder 2

Her på dag 2 er vi ude for at tømme vores fælder, da det har regnet voldsomt er vi spændte på hvilke dyr vi finder. I går inden vi tog hjem så vi en spidsmus, så måske har den eller andre dyr været omkring fælderne og spise indholdet...?

Vi tømmer først fælderne med vegetabilsk indhold

Vegetabilsk

1. kartoffel: 2 bænkebidere, rovbille, springhaler
2. tomat: 2 løbebiller, tusindben, bænkebider, edderkop
3. løg: skarnbasse, tusindben

Vi forestillede os at fælderne med det vegetabilske indhold ville tiltrække planteædere som snegle samt nedbrydere som bænkebidere og tusindben. Noget viste sig at passe, men løbebiller, rovbiller og edderkopper er rovdyr - måske er de blevet tiltrukket af de andre mulige byttedyr (bænkebidere, springhaler og tusindben), eller måske er de tilfældigt landet i fælden...? Vi har slet ikke fundet nogle snegle eller myrer.

Sødt

4. kammerjunke: 2 tusindben, edderkop, mejer, bænkebider, lille rovbille,
5. banan: skarnbasse, mejer, bænkebider, springhale
6. syltetøj: løbebille
7. citron: tusindben

Vi forudsagde at fælderne med det søde indhold vil trække planteædere (og omnivorer) som myrer og ørentviste. Det viste sig at de ikke var markant forskellige fra de andre fælder .

tusindben i citronfælden

Animalsk

8. æg: 3 skarnbasser, rovbille
9. gær: 3 skarnbasser, edderkop, løbebille, tusindben
10. spegepølse: løbebille, 2 tusindben
11. fisk: skarnbasse, løbebille, tusindben, rovbille, bænkebider
12. leverpostej: 5 skarnbasser, 2 løbebiller

Vi forudså at fælderne med det animalske indhold ville tiltrække kødædere som rovbiller - især løbebiller, hvor mange er nataktive. Det var rigtigt, men løbebillerne fandt vi også ved de andre typer af lokkemad. Overordnet set fandt vi mange forskellige slags biller

Gær m. løbebille

Gær m. løbebiller

mejer

4 tomme krus: 9 myrer, 2 edderkopper, skarnbasse, kuglebænkebider, 3 alm. bænkebider, 2 tusindben, 5 rovbiller, 3 løbebiller, springhaler,

Vi har kun fundet myre i de tomme krus. Vi har fundet overraskende mange dyr, som man ikke lige får øje på hvis man bare roder rundt i skovbunden, så fald fælder natten over har vist sig at være en god ide!

Plantehold - de første spirer

Det er nu 3 dage siden vi såede vores plantebakke til - og første spirer har allerede vist sig.

Vi er meget overraskede over at bukkehornsfrøene er så hurtige til at spire, det har vi ikke forudsagt.

Ruculaen er spiret

Kamut, som er en gammel ægyptisk hvedesort, er også lige begyndt at spire - det er væsentligt når man sår i institutionen også at have noget der kommer hurtigt, således at børn / borgere ikke mister motivationen




Følg med i forløbet under etiketten Plantehold spirekasse :-)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Plantehold - efter en uge

Det er nu en uge siden vi såede i vores spirekasse - og det går rigtigt stærkt.

Bukkehornsfrøene vokser stadig godt og nu er birkes også spiret

 

Hørfrøene er også 3cm høje - gad vide om vi kan få planterne til at udvikle sig med blomster, hvis vi planter dem om? Det må vi prøve - hørblomster er så smukke :-)

Det lille hvidløg vi fandt i bunden af køleskabet, har nu en spire på 17 cm

Følg med i forløbet under etiketten Plantehold spirekasse :-)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa