Mit natursted (biotop) 4

Net-merit opgave uge 24, 25 og 26 + 33

Her i juni skal du arbejde med at omsætte dine erfaringer fra dit natursted, fra undervisningen på seminarene samt den naturfagsdidaktik vi arbejdet med (på seminarerne / du har læst om) til en pædagogisk praksis.
Du skal med andre ord vise, at du "kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt med fokus" på en selvvalgt målgruppes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø." (kompetencemålet for natur og udeliv).


I studiegruppen kan I enten:
a. udvælge en pædagogisk arbejdsplads og aftale tidspunkter i ugerne 24-26, hvor I som studiegruppe kan besøge stedet og gennemføre jeres natur og udelivsforløb, eller
b. udvælge flere pædagogiske arbejdspladser og i perioden et tidspunkt ugerne 24-26, hvor I gennemfører jeres natur og udelivsforløb parallelt,

Måske kan I have målgruppen med på et af jeres natursteder? Måske skal I finde et natursted i nærheden af den valgte institution. Tænk meget gerne tilbage på den proces I selv har været gennem i forhold at opleve og udvikle tilknytning til et sted (se alle de tidligere Mit natursted blog indlæg HER )

Bækvandring i november med CSR - vi mærker på vandet og flytter
opmærksomheden 'fra hovedets tankemylder og ud i kroppen'.

Lav en kort beskrivelse af jeres målgruppe samt de naturfagspædagogiske intentioner for jeres forløb og læg det på jeres studiegruppeblog (se deadline på ItsLearning). Beskriv kort hvilke naturfagsdidaktiske teorier I forestiller jer at inddrage til at underbygge jeres pædagogiske didaktiske overvejelser (vælg 2-3).
Book en fælles tid til feedforward online vejledning d. 13.jun på Itslearning.

I uge 33 arbejdes med udvikling af den pædagogiske praksis herunder med refleksioner over hvilke natur- og udelivspædagogiske perspektiver har jeres forløb givet anledning til at overveje? Samt hvilke natur- og udelivspædagogiske tiltag kunne I forestille jer at implementere i den pædagogiske praksis?

Forløbet fremlæggelse på august seminaret med afsæt i en udstilling.

På studiegruppens blog skal I lægge i et nyt indlæg (fælles alle i studiegruppen)

1. En kort beskrivelse til feedforward vejledning (se ovenfor, hvad den skal indeholde)
2. Efter feedforward vejledningen brug bloggen til at fastholde jeres natur og udelivsforløb
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + natur og udelivsforløb

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.


God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Dyr på mit natursted

Plante 'fælder' - hvilke dyr lever på planterne på mit natursted?

Inspireret af 'Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr' vil vi prøve at undersøge, hvilke dyr der lever på planterne på vores natursted. Hent materialet HER Vi ved, vi har masser af mælkebøtter og vi har også erfaringer med at have noget gult tøj på en sommerdag.

Kilde: Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr side 43

Det første dyr vi får øje på er en humlebi på en mælkebøtte - humlebien flyver hurtigt væk. Mon vi kan finde ud af hvor humlebi boet er? Sikkert i et hul i jorden. Vi har fundet en død humlebi og fotografer den med forstørrelses app'en i telefonen, så det pelsede udseende bliver tydeligere - de mange hår på benene er også fascinerende.

  

Havde vi en målgruppe med, kunne vi forestille os en mulighed for at blive afledt - at være åben for udforskning, som Alison Clark ville beskrive det (Munck, C 2025) : Måske er det de små deltaljer på dyrene der fascinerer (i stedet for at kigge efter dyr på planterne på 'mit natursted').  

 

I stedet for at tegne hele dyret kigger vi på benene og prøver at tegne et enkelt - sikke mange led det består af.

I brombær krattet på 'Mit natursted' får vi øje på et par sommerfugle - en admiral og en okkergul randøje.  

Admiralen yngler primært på brændenælde - der står nogle lige i nærheden, hvor vi må kigge efter æg eller larver. Vi har tidligere prøvet at indsamle sommerfuglelarver fra kålsommerfugl - se forløbet på underviserbloggen HER og HER. - det kunne være spændende at prøve med admiralsommerfuglelarver også.

Randøjen yngler på forskellige græsarter, så måske vi vil skulle kigge efter æg og laver dér. Det er spændende at komme tæt på den fuldstændige forvandling fra æg-larve-puppe til sommerfugl.

Nærbillede af en kålsommerfugl, hvis forvandling vi tidligere har fulgt.

Tæt på insekter

Måske skal der arbejdes videre med at kigge nærmere på insekterne opbygning (morfologi) - kigge i luppe, fotografere, tegne eller bygge?

 

Vi har et stempelsæt med enkeltdele fra insekter - følehorn, kroppe, ben og vinger - så det er muligt at kigge nøje efter på de insekter vi har fundet - eller at opfinde sit helt eget. Hvor mon det så lever og hvad mon det spiser?

Sankning af mælkebøtter til sirup

Ligesom insekterne bliver vi tiltrukket af mælkebøtternes gule farve og søde duft. Vi samler en kurvfuld mælkebøttehoveder på vejen tilbage. Vi kan starte med at kigge på mælkebøtten: Hvordan ser dens bladenes form, farve og størrelse ud? Har planten blomster og hvordan se de ud - mange/få, flere farver/ens farvet, i skærme (paraplyformet) / klaser / kurve? Har planten en lugt? Hvordan mærkes den?

 

Mælkebøtten består af en masse gule blomster samlet på en fælles blomsterbund - som kaldes en kurv - derfor hører mælkebøtten til kurvblomstfamilien. Vi skiller de gule kronblomster fra det grønne bæreragtige svøb. De grønne dele indeholder mere klorofyl (i grønkornene) og de fleste synes at det smager bitteret.

Du finder en opskrift på mælkebøttesirup HER

Tror vi skal spise siruppen til pandekager ;-)

 

Og så må vi tilbage til 'mit natursted' og lede efter flere dyr på planterne - tror, vi skal kigge på løgkarse, måske er vi heldige at få øje på aurorasommerfugle eller nogle af dens larver - og så kan vi jo også lige lave lidt pesto af løgkarsen ;-)

God fornøjelse på dit natursted!

Christoffer & Ida

Litteratur: 

Ukrudt Mad, levested og jagtmark for smådyr. Naturvejlederforeningen 2024
Munck, Chrisstina & Marschall, Anna (2025), Langsom pædagogik - om tids betydning for børns hverdag i daginstitutionen. DAFOLO

         Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Mælkebøtte-mikrogrønt

Bag vores hus ligger en brakmark, der over sidste par uger er blevet farvet mere og mere gul af mælkebøtter. Nu skifter farven igen fra gul til en sart sølvgrå. 

I dette indlæg vil jeg (Christoffer) igennem et vokseninitieret forløb vise hvordan vidensformer og naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) kan understøttes gennem indsamling af mælkebøttefrø til mikrogrønt. Gennem hele processen er jeg opmærksom på langsommelighedens 3 forbundne temaer: At være sammen med, at blive afsporet  og at dykke dybere (Clark, A., 2023), som en almendidaktisk tilgang.

"Hjælp!" inviterer til didalogisk og
kollaborativ viden. 

Vidensformer

Den kropslige vidensform træder meget tydeligt frem herude under indsamlingsfasen. E. et næsten 2 årigt barn, er det de kropslige erfaringer med naturfænomenet vind, der er i centrum. At man med trutmund kan få de små frø til at suse afsted er i sandhed sensationelt. Erfaringer med hvor meget tryk der skal på pustet, for at få nok vind i fnokken til at mælkebøttefrøet slipper og letter. At eksperimentere med om der også sker noget med de gule mælkebøtter, når man puster til dem. Og så ellers bare gentage, gentage og gentage. Selvom sproget er i den sparsomme ende bringes ordene "Hjælp" "Mere" og "Min tur" ofte i spil. Hermed inviteres den voksne til at udvide barnets viden og erfaring gennem dialog, anvisninger og italesættelse af handlinger. 

Analog viden: "Hvis vi fylder spanden
kan vi bruge det som konfetti til nytår"   

Gæt og forudsigelser  

Inde ved køkkenbordet skal vi i gang med at så de indsamlede mælkebøttefrø. Her er de to ældste på banen (J på 5 år og A på 8 år). I denne del er det især vidensformerne phronesis og analog viden der bringes i spil, når vi skal komme med gæt og forudsigelser om, hvad der skal til for at få vores frø til at spire. 

Med de flyvske mælkebøtte i en gennemsigtig plastikbøtte spørger jer A og J om, hvad der mon skal til for at få vores frø til at spire (de er begge klar over at de fleste planter sætter frø og at disse frø kommer fra mælkebøtter). J er overbevist om at frøene skal ned i jorden og have vand for at de kan blive til nye mælkebøtter, mens A mener det er ligegyldigt om de er nede i jorden eller ovenpå, bare der er jord og vand. Jeg siger, at så vil jeg prøve at så dem på en tallerken kun med vand. Det mener J er dumt, for så skyller regnen dem væk. Nuvel, jeg prøver alligevel og tager chancen, og satser på det ikke regner inde i vindueskarmen hvor vi stiller spirerne. 

For at fastholde ungerens gæt og vores dialog, bliver jeg nødt til at skrive det ned. Især hvorfor de tror der sker det de tror der sker er vigtigt, da det understøtter den begyndende hypotesedannelse, og gør det muligt at konstruere forsøg, der kan efterprøve deres gæt. Vi laver skilte, der både med tekst og billede viser vores tre forskellige gæt.   

Så er det bare at vente og vande

Efter 5 dage med regelmæssig vanding begynder de første spirer at komme frem blandt frøene på og i jord. Mit eget forsøg med kun at tilføre vand går ikke så godt, men det skyldes sikkert at jeg ikke får fugtiggjort frøene regelmæssigt.

Gennem en lup kan vi tydeligt se spiren komme frem af frøet.

Et lille forløb med mælkebøtte-mikrogrønt (Ida)

  
Mælkebøtte-mikrogrønt.

Her er mælkebøttefrøene lagt i en skål uden jord eller vat. De er blevet vandet jævnligt siden det første billede blev taget 4.maj

 

Høstet mælkebøtte-mikrogrønt - jeg (Ida) spiser det på shakshuka, som et grønt drys - synes det smager okay, måske en smule bittert ;-)

Meget Mere Mælkebøtte

Mælkebøtter er generelt en fantastisk plante med enormt mange aktivitetsmuligheder forbundet til. Se bl.a. hvordan du laver mælkebøttekaffe her

Det er også nemt og spændende at "drive" mælkebøtter frem til en salat. Find opskriften her  

Der er også mulighed for at lave mælkebøtte sirup, mælkebøttemarmelade eller stege mælkebøtteblomster dyppet i vaffeldej.

Litteratur:

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Planter i Pædagogisk Praksis 3

Planter i Pædagogisk Praksis 3

Net-merit opgave uge 21, 22 og 23

Fastholde gæt og forudsigelser - og interessen

I planter i pædagogisk praksis 2 arbejdede du med at udbygge dine erfaring med at så og spire; fra mikrogrønt til en bredere vifte af planter. Derudover påbegyndte I også arbejdet med planlægningen af et didaktisk rammesat "jord-til-bord" forløb. Med Planter i Pædagogisk Praksis 3 skal I dykke dybere i både jeres individueller plantehold og den didaktiske rammesætning af jord-bord-forløbet. I denne opgave fylder fællesdelen mere, da vi tænker at jeres individuelle pasningen af jeres planter optager en del tid.  

Ejerskab er ofte en god vej
til at fastholde interessen

Fællesdelen: Hvilke materialiteter/genstande, konkrete tiltag og aktiviteter kan vi udarbejde og igangsætter for at understøtte de naturvidenskabelige kompetencer og naturfaglige erkendelser? Hvordan fastholdes gæt, forudsigelser og ikke mindst interessen for "jord-til-bord" projektet, mens vi venter på at noget begynder at spire? Hvordan samtaler (kommunikerer) vi omkring det vi observerer og erfarer kropsligt? Hvordan understøttes en eksperimenterende tilgang og kan de praktisk-færdighedsmæssige evner (konstruere og bruge redskaber) bidrage til dette? 

Frem mod fremlæggelsen på seminardagen d 7/5 skal I arbejde med at udvikle/inddrage materialer der understøtter udviklingen af de naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, kap 6). Dette for at I opøver kompetencer til "at lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt" (Studieordningen, 2021).

Det kan være en fordel at notere dialoger og
forudsigelser (hypoteser) for at fastholde og få svar på gæt. 

Visuelle redskaber til dialog om forskelle og ligheder - I er velkomne til at lave jeres egne materialer

På underviserbloggen HER kan I se hvordan man kan arbejde med et spireeksperiment.

Litteratur - især børnebøger - er en god måde at udvide, genbesøge og kommunikere omkring planter

D. 7/5  (12.20-14.55) fremlægges hele jeres forløb i markedsformat. Se tidsplan mv. på Its learning. Til fremlæggelsen skal I have forberedt: 

Eksempel på
markedsstand

1. Beskrivelse og præsentation af institutionel ramme
2. Præsentation af jeres "Jord-til-bord" forløb, herunder redegørelse af jeres pædagogiske didaktiske. 
3. Medbringe materialer og konkreter (jf. Planter i pædagogisk praksis 3)
4. Brug etiketten: Planter i pædagogisk praksis + studiegruppe

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge et nyt indlæg (individuelt - alle i studiegruppen  løbende ingen fast deadline)

1. Ajourført plantelogbog der viser status på dine planter. Hver gang du registrer noget nyt i dit plantehold, skriver du videre på dit oprindelige indlæg med en tydelig datoangivelse. 

God fornøjelse

Vh Ida og Christoffer

Litteratur: 

Farrell, H (2016): Så dine frø og kerner. Samvirke.

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Spiringsrulle, potmaker og mælkekartoner

 

Spiringsrulle, potmaker og mælkekartoner

Spiringsrulle i bobleplast 

I dette indlæg har jeg forsøgt mig med forskellige måder at lave spirepotter på. Målet at afsøge forskellige deltagelsesmuligheder, der understøtter forskellige vidensformer. 

Til en spiringsrulle skal du bruge: et stykke rektangulært boblepalst på ca. 25X15 cm, så- og priklejord og malertape.

           Trin 1: placér jorden jævnt up på bobleplsten.  Trin 2: Rul bobleplasten sammen, ikke for stramt.                                                 Luk rullen med malertape

             Trin 3: Placér frøene jævnt rundt i "fugerne" Trin 4: Kom en smule jord på toppen og vand                           skånsomt.

Mit eget forsøg med at lave en spirerulle gav ikke det ønskede udbytte, kun to små spinatplanter er spiret, om det skyldes dårlige frø (for gamle) eller dårlig pasning har jeg endnu ikke afkodet. Jeg prøver igen, denne gang med de ukuelige mælkebøttefrø (se mere på blogindlægget her) 

Potmaker 

En anden metode til at lave spirepotter er en potmaker. Med potmakeren kan man lave små spirepotter ud af aviser. Når frøet er spiret og klar til at blive plantet ud, sættes avispotten direkte på udplantningsstedet, og man undgår derfor at skade de mange små rødder planten har dannet. 

Potmakeren er et bæredygtigt alternativ til spirebakker i plast. Potmaker fås i handlen til omtrent 40kr. 
Til gengæld kan den bruges år efter år.

Potmakeren kræver lidt træning og teknik, men når det er på plads,
går der hurtigt masseproduktion i den.

De færdige avispotter stilles i et minidrivhus
 for at hold på fugten og undgå udtørring. 

Tomatplanterne vokser godt til og der er stadig et godt stykke tid til at de kan sættes ud i drivhuset. De skal derfor stikkes om. Til dette prøver jeg i år mælkekartoner, da jeg gætter på, at kartonens højde giver tomatplanterne mulighed for at udvikle lange rødder tidligere i processen, de måske nemmere undgår udtørring, når de skal plantes ud i drivhuset.  

Tomatplanterne vokser videre i vindueskarmen.

Selvom man plejer at sige at tomater først skal plantes ud ved mors dag, har jeg med de høje temperaturer i år dristet mig til at plante dem ud små 14 dage før. 

For at få planten ud, uden at beskadige de sarte rødder, skærer jeg kartonen op.

Planten har udviklet mange lange rødder. 

Så er det bare at vande og vente

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa