Vores natursted (biotop) 3

 Dagstudiet opgave uge 38 + 39

Er der mon sket ændringer på jeres natursted siden de første besøg - hvad mon I ville se og høre, hvis I igen satte jer og 'lagde mærke til jeres natursted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.

I skal arbejde med indsamle og undersøge de dyr, der lever på jeres natursted

I sidste opgave arbejdede I med at  få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer).

I denne opgave skal I 'bevæge jer op ad forundrings-stigen':

Du finder også figuren på ItsLearning.

Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra

1. det umiddelbare og sansemæssige 
2. væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
3. via at sortere og finde ligheder / forskellige til
4. at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen 
5. samt at lave små eksperimenter - hvad sker der hvis? 

Se evt. film: Forundringsstigen - Børn i naturfaglige forundringsmiljøer LINK til filmen

Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan I sætte i gang med afsæt i jeres natursted?

Måske har I allerede lagt mærke til ændringer i naturen på jeres sted - eks. blomsten eller træet har dannet frø og larven er blevet til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet er blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).

Nedenfor kan I få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse  og indretning af små dyrehold.

bænkebidere og tusindben

1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?

I har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på jeres tidligere besøg på vores natursted. Nu skal I i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på jeres biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis I bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?

Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
 

En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?

2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?

tusindben

Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?

tegning af dyr fra vandhullet

Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)

Hvis I har lavet fælder med lokkemad har I nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil I også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.

Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser?
Æble, græs eller bøgeblade?

3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?

Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue (i jeres tilfælde campus) vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo. 

Have- og lundsnegle

For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.

Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.

Kålsommerfugle æg

Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.

Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål

Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER

I jeres arbejdsportfolio

1. Fotos / tegninger / evt. video (via QR-kode)
2. Akvarier / terrarier / samlinger
3. Beskriv hvilke af de 13 naturvidenskabelige kompetencer I har haft i spil i jeres forløb (udvælg gerne 3-4 kompetencer - se side 183)

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Litteratur

Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv (kap.6) side 182 - 212 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Hvirvelløsedyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) side 109 - 130 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Vores natursted (biotop) 4

Dagstudiet opgave ugerne 40, 41, 43 & 44:
40 forberedelse
41+43 afprøvninger
44 bearbejdning og refleksioner

Her i (september)oktober skal I arbejde med at omsætte jeres erfaringer fra jeres natursted, fra undervisningen samt den naturfagsdidaktik vi arbejdet med (i undervisningen / du har læst om) til en pædagogisk praksis.
I skal med andre ord vise, at I "kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt med fokus" på en selvvalgt målgruppes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø." (kompetencemålet for natur og udeliv).


I studiegruppen skal I udvælge en pædagogisk arbejdsplads og aftale tidspunkter i ugerne 41 og 43, hvor I som studiegruppe kan besøge stedet og gennemføre jeres natur og udelivsforløb,

Måske kan I have målgruppen med på et af jeres natursteder? Måske skal I finde et natursted i nærheden af den valgte institution. Tænk meget gerne tilbage på den proces I selv har været gennem i forhold at opleve og udvikle tilknytning til et sted (se alle de tidligere Vores natursted opgaver / blogindlæg HER )

Bækvandring i november med CSR - vi mærker på vandet og flytter
opmærksomheden 'fra hovedets tankemylder og ud i kroppen'.

Lav en kort beskrivelse af jeres målgruppe samt de naturfagspædagogiske intentioner for jeres forløb og hæng det op på jeres studiegruppe papopslagstavle (se deadline på ItsLearning). Beskriv kort hvilke naturfagsdidaktiske teorier I forestiller jer at inddrage til at underbygge jeres pædagogiske didaktiske overvejelser (vælg 2-3).
Vejledning: se tidspunkterne på ItsLearning - medbring ovenstående beskrivelse til vejledningen i uge 40

Forløbet fremlægges med afsæt i en udstilling - se tidspunkt på ItsLearning. I kan også se rammer og krav til fremlæggelsen på ItsLearning. 

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Røgning af fisk

Klargøring af fisk og røgovn

Start med at tørsalte den rengjorte fisk i 1-2 timer før du vil røge den, læg den evt. i køleskab. Dup den med køkkenrulle.

De materialer du skal bruge til en varm røgning er:

·       Rygeovn (dette behøver at være en magen til dem på billedet nedenfor, der findes mange slags)
·       Bøg smuld (der findes mange forskellige slags smuld, bøg er en meget almindelig sort). Brug  aldrig  savsmuld fra værkstedet eller fra nåletræer
·       Tørret, kløvet træ som passer i længden af skuffen sættes ind i bunden af røgovnen (den højeovn)
      / sprit til kasper røghatten
·       Birkebark er rigtig godt til at tænde op med (på grund af det høje indhold af tjære)
·       En lighter, strygestål, tændstikker eller andet fyrtøj der kan bruges til at tænde op med
      Se et forløb med primitiv ildslagning HER på underviserbloggen

Opbinding af fisk til røgning

 
Fiskene er snørrede og klar til røgning 

Sild filetter ryges ophængte i en fiske-grillrist

Filletterne er færdigrøgede, når de har en orange gylden farve efter ca. 30minutter. 

Ørred røget i grillrist

Kasper røghat

Fisken røges i Kasper Røghatten i ca. 25 minutter (fra kold ovn).

Der blev brugt et 5 mm tykt lag bøge smuld i Kasper Røghatten, begge sprit brændere skal være på fuld blus under den, under røgningen.

Andre røgede ting...

røget fasan og vildand

  
Røget mørbrad 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Hvirvelløse dyr på mit natursted

Fra mit natursted 2 til mit natursted 3

I denne opgave skal du bevæge dig fra at opdage og iagttage dyr og planter (og evt. andre naturfænomener) på dit natursted til at igangsætte små undersøgelser og/eller eksperimenter (så du får den naturvidenskabelige tilgang i spil)

Dette indlæg kan også ses som en kort opfølgning på DYR PÅ MIT NATURSTED hvor vi har nysgerrige på, hvilke dyr der blev tiltrukket af hvilke planter?

I øjeblikket ser farvepaletten på vores natursted på campus Aabenraa således ud fra hvid over gul til rosa og pink

Lancetbladet vejbred, skvalderkål, bellis, høgeurt, kællingetand, storkenæb
hvid kløver, rød kløver, dunet dueurt.

Vi vil undersøg hvilke farvet, der tiltrækker insekter (og andre hvirvelløse dyr) - hvilken præference de har, hvis det kun er farven der lokker og ikke nektar eller duft. Mon det kan lade sig gøre. I dag skinner solen og der er en del flyvende insekter på vingerne...

Vi har lamineret fire stykker farvet karton - vi kunne også have malet farverne på pap efter at have iagttaget, hvilke farver blomsterne netop på vores sted har. 

Vores eksperiment med hvilke farve insekterne foretrækker er et præference eksperiment, Denne tilgang til det pædagogiske arbejde kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I eksperimentet kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, - eller som der står i de nye styrkede læreplaner, - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.

Vores præference eksperiment tager udgangspunkt i vores forestillinger og vi kom frem til følgende hypotese. Hypotesen lød at insekterne primært tiltrækkes at de gule og røde farver og vil fravælge de grønne og blå, da der ikke er grønne og blå blomster på vores natursted. For at kunne afprøve hypotesen, ville vi skulle gentage eksperimentet mange gange, for at sikre at det vi så ikke var tilfældigt. Så i denne sammenhæng får vi ikke noget validt resultat ;-)

Svirreflue

Straks vi lægger papiret på jorden tiltrækker det et par svirrefluer, som svirrer et par cm over papiret - måske er de tiltrukket af farven? Vi kommer ikke i mål med et entydigt svar på, hvilken farve der tiltrækker flest insekter...

Imens vi venter på flere flyvende insekter, lægger vi mærke til lyden af græshopper omkring hos og får også snart øje på én. En græshoppe nymfe som spiser græs - du kan se på fotoet at det er en nymfe fordi den endnu ikke har udviklet vinger. Græshopper har ufuldstændig forvandlingen (der er ikke noget puppe stadie og nymferne ligner de voksne græshopper. Hvis vi havde en gruppe børn/unge/voksne med, var vi måske nu blevet afledte og mere interesserede i græshopper...

Græshoppenymfe

Måske kunne vi indfange nogle græshoppenymfer og følge udviklingen fra nymfe til voksen i et terrarie - de er meget nemme at passe, da de spiser græs (læg en græstørv med friskt græs i bunden af  terrariet) og læg en gren i, som de kan kravle op på når de skal skifte hudskillet. Her er lidt fif til græshoppe pasning fra en studiegruppe på et tidligere hold LINK - de holder en sydeuropæisk art (som de har fået tilsendt), der for skal disse græshopper have varme, ellers er processen den samme.

Spændende forløb fra jeres medstuderendes blogge: 

Se mariehøne larvens fuldstændige forvandling hos Elisa
Se sommerfuglelarver helt tæt på hos Tina

Litteratur: 

Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Indsamling og tilberedning af spiselige planter

 Indsamling og tilberedning af strandarve - planter i pædagogisk praksis

På en tur på stranden ved Stenderup Skovene ud til Lillebælt finder vi strandarve. Planten er almindelig og let at kende på de tykke trekantede blade, Vi samler 'hvad der kan være i en hat'.

Vi smager på den friske plante - den er lidt 'agurke-agtig' i smagen.

Strandarve tzatziki

Ingredienser

200 g strandarve (alternativt: Skvalderkål, strandbede eller sankt hans-urt)
5 dl græsk yoghurt
En lille håndfuld ramsløg (løgkarse eller hvidløg)
Salt
Peber

Fremgangsmåde
1. Rens strandarve grundigt i en skål med vand. Rusk let i skålen, så sandet drysser af vandet.
    Skift evt. vand flere gange og bliv ved til der ikke længere er sand på bunden af skålen.

2. Tag strandarve op af vandet og læg det på et viskestykke for at lade dem dryppe af.
3. Hak strandarve groft.
4. Hak ramsløg fint.
5. Rør strandarve og ramsløg sammen med græsk yoghurt og smag til med salt og peber.

Ingredienserne

Den færdige tzatziki

Syltet strandarve

Vi prøver også at sylte noget strandarven - se opskriften fra Mit Vadehav HER - opskriften er meget enkel og også til at lave på stedet med en trangia til at koge lagen i.

Æbleeddike, sukker, hele peberkorn, salt og strandarve

Den skyllede strandarve fyldes i patentglas

Syltet strandarve

Ærte-deller med syltet strandarve og strandarve tzatziki

Natur- og udelivsdidaktiske refleksioner

Den syltede strandarve kan spise med det samme, men konserveringen giver også mulighed for at spise den til et senere måltid og her genbesøge erfaringerne med plukningen af strandarven, huske at vi smagen af den friske på stranden og andre oplevelser fra vores tur. Du finder 'trædesten' om genbesøg på ItsLearning. Måske skal vi afsted igen for at samle mere strandarve og lave  STRANDARVE SMØR eller STRANDARVE CHIPS 

Trædestenen om genbesøg er inspireret af Alison Clarks Langsommeligheds pædagogik - dive deep (at dykke dybere).

Hvis vi betragter forløbet ud fra et bæredygtighedsperspektiv kan indsamling af spiselig planter på stranden måske bidrage til forståelse af at planter vokser mange forskellige steder, at planter på stranden ofte ser anderledes ud (tykke sukkulente blade for at kunne vokse i et saltholdigt miljø og klare ind imellem at blive dækket af slatvand). Med et længere perspektiv bidrage til udvikling af en forståelse for biodiversitet og betydningen af forskellige naturtyper.

Litteratur

Clark, A., (2022) Slow knowledge and the unhurried child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Appen: Vild mad

Spiselige planter her på underviserbloggen

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Planter i pædagogisk praksis (4)

 Planter i Pædagogisk Praksis 4

Net-merit opgave uge 24, 25 og 26 + 33 (Individuel opgave)

I skal fortsætte med at afdække og opbygge jeres egen viden om forskellige planter i pædagogisk praksis samt erfaringer med - hvad kan vi mere med planter? Her kommer fire bud som alle også har perspektiver ift. udvikling af en forståelse for bæredygtighed:

1. Indsamle og tilberede en ret med vilde, spiselige planter
2. Igangsætte et Re-grow (gendyrknings) projekt 
3. Kompost
4. Vild med vilje 

Kort om bæredygtighed i pædagogisk praksis

"En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder nuværende genrationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." (Vores Fælles Fremtid. Brundtland rapporten 1987). Tager vi afsæt i denne definition af begrebet, må vi overveje hvordan vi kan arbejde med udvikling af bæredygtige handlinger og tankegange i den pædagogiske uden at medvirke til at skabe eks. klimaangst og/eller handlingslammelse. Spørgsmålet kunne være: Hvordan kan vi gennem overskuelige tiltag tæt på vores hverdagspraksis bidrage til udvikling af bæredygtige handliner / handlekompetence?

Kilde: Grønne spirer Bæredygtighed i børnehøjde
LINK til hæftet

På ovenstående figur kan du se en mulig progression fra det konkrete til det mere abstrakte  (oplevelser-færdigheder-kundskaber-holdninger) i det pædagogiske arbejde med udvikling af forståelse for bæredygtighed. Læs evt. mere: Madsen, K.D. & Jordt, Jørgensen, N. (2020). Pædagogik for bæredygtighed for institutioner – åbninger og dilemmaer . I: Lysgaard, J.A. & Jordt Jørgensen, N. (red.) Bæredygtighedens pædagogik. (Du finder teksten under ressourcer på ItsLearning).

1. Indsamle og tilberede en ret med vilde, spiselige planter

Mulighed for at få øget indblik planters biodiversitet i dit nærmiljø. Hvordan kan vi indsamle (sanke) planter (med henblik på at spise dem) på en bæredygtig måde? Overvej hvor og hvor meget du høster.
Du kan med fordel downloade App'en VILD MAD for at få et overblik over hvilke vilde planter, du kan indsamle (sanke) lige nu på denne årstid og i hvilken naturtype du skal lede. Måske finder du nogle på 'Mit natursted'? I App'en finder du også opskrifter.

Skvalderkåls deller

Se forløb med skvalderkål på underviserbloggen HER & HER

Se forløb om hyld på underviserbloggen HER

Se forløb om hyben (kandiserede rosenblomster) på underviserbloggen HER

Se forløb om skovsyre på underviserbloggen HER

Se forløb om katost på underviserbloggen HER

2. Igangsætte et Re-grow (gendyrknings) projekt 

Hvordan kan vi minimere madspil og ovenikøbet høste ny mad af 'affald'?
Mange kasserer den nederste stump af kålen (spidskål eller broccoli), salaten eller porren, når de laver mad. Her har planter stået i vand en uges tid og udviklet nye / flere rødder.

Spidskål, hjertesalat og porrer

Når rødderne er udviklede kan planterne plantes i jord ( i urtepotter inde eller drivhus / højbed). Her er planterne gravet fri af jorden, så du kan se væksten. Her er det porrer, gulerod og broccoli. Guleroden udvikler ikke en nye rod (gulerod), men du kan spisetoppen eller vente på at den sætter blomster og høste dine egne gulerodsfrø.

Porrer, gulerod og broccoli

Dette forårsløg har jeg (Ida) spist mange gange - det skyder igen - nu er det begyndt at blomstre og jeg vil prøve at høste frø.

 
forårsløg                       bladselleri

Bladsellerien er fra foråret 2024 - jeg (Ida) har høste af den hele sommeren - den har overvintret i drivhus og jeg flytter den på friland igen om lidt. Den har netop sat blomster, så jeg tænker jeg kan høste frø. Det er fascinerende at være selvforsynende med bladselleri fra en stump af planten, så jeg før ville have smidt i kompostspanden.

Persille Ingerslev har en fin hjemmeside, hvor du finder en oversigt over hvilke planter der er velegnede til at gendyrke og fif til hvordan: Persilles hjemmedyrk

3. Kompost

Oplev nedbrydningsprocessen fra planteaffald / ukrudt til muldjord (til kommende spireprojekter)
På campus har et hold studerende lavet denne kompostkasse, hvor det er muligt at følge med i nedbrydningsprocessen gennem plexiglas ruden.

Denne kompost er åben og derfor bedst velegnet til haveaffald. Hvis du ønsker at kompostere grønt fra køkkenet, skal du vælge en lukket kompostbeholder.

 

   

Mini kompost i et syltetøjsglas                 + stofpose

I glasset er det jord med kompostorm (røde brandorm). Stofposen bruges til sætte glasset i, så ormene lever i mørke og laver gange tæt på glasset. På posen er der syet nogle af de ting som afprøves nedbrydningstider på - en gulerod, nogle blade samt en plastnisse (derfor nissehuen). Glasset tømmes ud en gang om ugen for at se hvordan nedbrydningen går. 

4. Vild med vilje

Hvordan kan du være med til at øge biodiversiteten i dit lokalmiljø - planter -> hvirvelløsedyr (insekter) -> rovdyr (fugle m.fl.)

Når et område omlægges til 'vild med vilje' er der fokus på hvilke plantearter der er naturligt hjemmehørende i området. Se et hæfte med beskrivelse af hjemmehørende arter HER De hjemmehørende plantearter tiltrækker flere insekter både som værtsplante for larver og som fødekilde for voksne insekter.

Frøbomber

Lav frøbomber med hjemmehørende blomsterfrø:

Bland jord (du kan indsamle jord fra muldvarpeskud), ler og vand, så det kan formes til en sammenhængende klump lerjord. Del lerjorden i klumper og rul dem til kugler. Lav et hul i midten af kuglen med en finger, og hæld frø ned i hullet. Luk hullet, og læg frøbomberne til tørre i en æggebakke. Efter et par dage er frøbomberne klar til at blive smidt. Hvis det ikke regner, er det en god idé at du vander bomberne nogle gange, når du har smidt dem.

Til dine planter i vindueskarmen (denne del kan du opdatere din plantelog med - husk ny dato)

Her kommer her lidt praktiske fif omkring den videre pasning at de planter du allerede har sået:

1.  om prikling - læs mere HER
2. opbinding - især planter som ærter og bønner har gavn af noget at vokse op ad.
3. afhærdning til friland - hvis du har planer om at plante dine planter ud på friland, er det en god ide at starte med at flytte dem ud nogle timer ad gangen (gerne i let skygge) over en periode på 7-10 dagen, inden du planter dine panter ud på deres blivende voksested.

Ærteplanterne skal plantes ud i mere jord
samt have noget at vokse op ad

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)

1. Fotos af dit videre arbejde med planter i pædagogisk praksis samt en forklarende tekst - hvad har du afprøvet?
2. Giv dit indlæg en titel: Planter i pædagogisk praksis 4 + dit navn
3. Lav også gerne en etiket: Planter i pædagogisk praksis 4 + dit navn

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mit natursted (biotop) 4

Net-merit opgave uge 24, 25 og 26 + 33

Her i juni skal du arbejde med at omsætte dine erfaringer fra dit natursted, fra undervisningen på seminarene samt den naturfagsdidaktik vi arbejdet med (på seminarerne / du har læst om) til en pædagogisk praksis.
Du skal med andre ord vise, at du "kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt med fokus" på en selvvalgt målgruppes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø." (kompetencemålet for natur og udeliv).


I studiegruppen kan I enten:
a. udvælge en pædagogisk arbejdsplads og aftale tidspunkter i ugerne 24-26, hvor I som studiegruppe kan besøge stedet og gennemføre jeres natur og udelivsforløb, eller
b. udvælge flere pædagogiske arbejdspladser og i perioden et tidspunkt ugerne 24-26, hvor I gennemfører jeres natur og udelivsforløb parallelt,

Måske kan I have målgruppen med på et af jeres natursteder? Måske skal I finde et natursted i nærheden af den valgte institution. Tænk meget gerne tilbage på den proces I selv har været gennem i forhold at opleve og udvikle tilknytning til et sted (se alle de tidligere Mit natursted blog indlæg HER )

Bækvandring i november med CSR - vi mærker på vandet og flytter
opmærksomheden 'fra hovedets tankemylder og ud i kroppen'.

Lav en kort beskrivelse af jeres målgruppe samt de naturfagspædagogiske intentioner for jeres forløb og læg det på jeres studiegruppeblog (se deadline på ItsLearning). Beskriv kort hvilke naturfagsdidaktiske teorier I forestiller jer at inddrage til at underbygge jeres pædagogiske didaktiske overvejelser (vælg 2-3).
Book en fælles tid til feedforward online vejledning d. 13.jun på Itslearning.

I uge 33 arbejdes med udvikling af den pædagogiske praksis herunder med refleksioner over hvilke natur- og udelivspædagogiske perspektiver har jeres forløb givet anledning til at overveje? Samt hvilke natur- og udelivspædagogiske tiltag kunne I forestille jer at implementere i den pædagogiske praksis?

Forløbet fremlæggelse på august seminaret med afsæt i en udstilling.

På studiegruppens blog skal I lægge i et nyt indlæg (fælles alle i studiegruppen)

1. En kort beskrivelse til feedforward vejledning (se ovenfor, hvad den skal indeholde)
2. Efter feedforward vejledningen brug bloggen til at fastholde jeres natur og udelivsforløb
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + natur og udelivsforløb

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.


God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa