Start med at tørsalte den rengjorte fisk i 1-2 timer før du
vil røge den, læg den evt. i køleskab. Dup den med køkkenrulle.
De materialer du skal bruge til en varm røgning er:
·Rygeovn (dette behøver at være en magen til dem på billedet nedenfor, der findes mange slags) ·Bøg smuld (der findes mange forskellige slags
smuld, bøg er en meget almindelig sort). Brug aldrig savsmuld fra værkstedet eller fra nåletræer ·Tørret, kløvet træ som passer i længden af
skuffen sættes ind i bunden af røgovnen (den højeovn) / sprit til kasper røghatten ·Birkebark er rigtig godt til at tænde op med (på
grund af det høje indhold af tjære) ·En lighter, strygestål, tændstikker eller andet
fyrtøj der kan bruges til at tænde op med Se et forløb med primitiv ildslagning HER på underviserbloggen
Opbinding af fisk til røgning
Fiskene er snørrede og klar til røgning
Sild filetter ryges ophængte i en fiske-grillrist
Filletterne er færdigrøgede, når de har en orange gylden farve efter ca. 30minutter.
Ørred røget i grillrist
Kasper røghat
Fisken røges i Kasper Røghatten i ca. 25 minutter (fra kold
ovn).
Der blev brugt et 5 mm tykt lag bøge smuld i Kasper
Røghatten, begge sprit brændere skal være på fuld blus under den, under røgningen.
Andre røgede ting...
røget fasan og vildand
Røget mørbrad
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Her i oktoberskal I arbejde med at omsætte jeres erfaringer fra jeres natursted, fra undervisningen samt den naturfagsdidaktik vi arbejdet med (i undervisningen / du har læst om) til en pædagogisk praksis. I skal med andre ord vise, at I "kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt med fokus" på en selvvalgt målgruppes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø." (kompetencemålet for natur og udeliv).
I studiegruppen skal I udvælge en pædagogisk arbejdsplads og aftale tidspunkter iugerne 41 og 43, hvor I som studiegruppe kan besøge stedet og gennemføre jeres natur og udelivsforløb,
Måske kan I have målgruppen med på et af jeres natursteder? Måske skal I finde et natursted i nærheden af den valgte institution. Tænk meget gerne tilbage på den proces I selv har været gennem i forhold at opleve og udvikle tilknytning til et sted (se alle de tidligere Vores natursted opgaver / blogindlægHER )
Bækvandring i november med CSR - vi mærker på vandet og flytter opmærksomheden 'fra hovedets tankemylder og ud i kroppen'.
Lav en kort beskrivelse af jeres målgruppe samt de naturfagspædagogiske intentioner for jeres forløb og læg det på jeres studiegruppeblog (se deadline på ItsLearning). Beskriv kort hvilke naturfagsdidaktiske teorier I forestiller jer at inddrage til at underbygge jeres pædagogiske didaktiske overvejelser (vælg 2-3). Vejledning: se tidspunkterne på ItsLearning
Forløbet fremlægges på Campus Tønder d. 24.oktober med afsæt i en udstilling. I kan se rammer og krav til fremlæggelsen på ItsLearning.
God fornøjelse! Christoffer & Ida
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
Er der mon sket ændringer på jeres natur sted siden de første besøg - hvad mon I ville se og høre, hvis I igen satte jer og 'lagde mærke til jeres natursted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.
I denne opgave skal I arbejde med indsamle og undersøge de dyr, der lever på jeres natursted
I sidste opgave arbejdede I med at få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer).
I denne opgave skal I 'bevæge jer op ad forundrings-stigen':
Du finder også figuren på ItsLearning.
Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra
det umiddelbare og sansemæssige
væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
via at sortere og finde ligheder / forskellige til
at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen
samt atlave små eksperimenter - hvad sker der hvis?
Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan I sætte i gang med afsæt i jeres natursted?
Måske har I allerede lagt mærke til ændringer i naturen på jeres sted - eks. blomsten eller træet har dannet frø og larven er blevet til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet er blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).
Nedenfor kan I få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse og indretning af små dyrehold.
bænkebidere og tusindben
1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?
I har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på jeres tidligere besøg på vores natursted. Nu skal I i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på jeres biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis I bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?
Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?
2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?
tusindben
Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?
tegning af dyr fra vandhullet
Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)
Hvis I har lavet fælder med lokkemad har I nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil I også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.
Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser? Æble, græs eller bøgeblade?
3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?
Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue (i jeres tilfælde campus) vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo.
Have- og lundsnegle
For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.
Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.
Kålsommerfugle æg
Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.
Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål
Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER
I jeres arbejdsportfolio
Fotos / tegninger / evt. video (via QR-kode)
Akvarier / terrarier / samlinger
Beskriv hvilke af de 13 naturvidenskabelige kompetencer I har haft i spil i jeres forløb (udvælg gerne 3-4 kompetencer - se side 183)
Se deadlines for aflevering på ItsLearning.
Litteratur
Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv (kap.6) side 182 - 212 i Ejbye-Ernst,
N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.
Systime
Hvirvelløsedyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) side 109 - 130 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
God fornøjelse! Christoffer & Ida
Litteratur: Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49) Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
I denne opgave skal I arbejde med at opdage naturfænomener - dyr og planter mm. på jeres natursted, disse opdagelser danner afsæt for
At få erfaringer med og viden om pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt
Afsættet for at undersøge, hvad det vil sig at arbejde naturvidenskabeligt, er at opdage de dyr og planter I kan finde på jeres natursted / biotop.
Hvordan få øje på forskel-ligheder? Se nærmere på dyr og planter på jeres natursted
Børnene har fundet svampe og er her optagede af sortere dem efter størrelse og farve
I den første opgave med jeres natursted arbejdede I med naturdannelsens fem elementer med fokus på det følelsesmæssige element med henblik på at skabe opmærksomhed på hvad og hvordan man kan udvikle tilknytning til et sted i naturen i den pædagogiske praksis. At opdage naturens mangfoldighed (biodiversitet) kan også fremme dette, men også stimulere lysten at kigge nærmere på det man finde. Dette er et vigtigt step på vejen til at arbejde naturvidenskabeligt - i denne opgave er det ikke fokus på hvad det er (altså at navnegive - artsbestemme kunne vi også kalde det), men er opleve forskelle og ligheder - hvordan ser tingene ud, hvis vi kigger nærmere efter?
Det ser forskelligt ud - nedenfor har vi beskrevet tre eksempler på, hvordan I med en brugergruppe kunne inspirere til at opdage og kigge nærmere på de naturfænomener I kan finde på dit natursted.
Hvem ser Dim? - tæt på naturen
Thore, Maria Nilsson (2024) Hvem ser Dim? Turbine forlaget.
En billedbogs fortælling: Dim bor i skoven og er så lille at han tænker på, om han overhovedet eksisterer - historien 'Hvem ser Dim 'læses højt udenfor i skoven / et krat. En lille ring (30cm diameter til børnehavebørn, ellers større / flere hvis man er mange) lægges i skovbunden - sæt dig/jer på knæ eller læg dig/jer på maven og se nu nøje efter, hvad der findes indenfor din / jeres ring. Hvis fik du / I øje på? Beskriv hvad I så / sansede? Måske var der noget der var ens eller forskelligt? Noget der havde en særlig farve eller duft?
Dugen bruges til at få øje på forskelle og ligheder mellem de dyr - hvad kan du se? Dugen kan klæde pædagogen på til samtaler om det fundne - jeg kan se en farve / et mønster? Hvordan mon den bevæger sig? Vi anvender åbne produktive spørgsmål - se mere om produktive spørgsmål i grundbogen 'Natur og udeliv' side 197 og HER på underviserbloggen
Bark-vinduet
Bark-vindue
Hvordan ser træerne på jeres biotop ud - prøv at mærke på barken. Brug evt. et bark-vindue til at understøtte at I får øje på forskelle og ligheder, såsom farver og mønstre. I finder bark-vinduet på Itslearning og et længere forløb om træer / bark-vinduet her på underviserbloggen. (LINK)
De lugter og smager forskelligt - sanke spiselige planter og dyr
Lige nu bugner natur af spiselige planter og dyr - for mange brugergrupper vil det være en spændende indgang til at opdage naturens mangfoldighed. Hvilke spiselige dyr og planter er der mon på dit natursted?
Hvordan opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i uderummet?
Denne opgave tager afsæt i et af naturdannelsens fem elementer: Det følelsesmæssige element.
Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)
Det følelsesmæssige element omhandler, hvordan kan vi fremme at barnet/ den unge / borgeren får mulighed at opleve og udvikle tilknytning til et sted i naturen? Dette indebærer genbesøg, tiden til at blive afsporet og muligheden for at fordybe sig i det der er "derude" (Clark, 2023)
Find jeres natursted - en biotop
En plet på den anden side af det lille skov vandhul - i en lysning hvor der er læ og solen rammer midt på dagen. Man sidder godt med ryggen op ad bøgetræet (øverst til højre i fotoet). Hvilke dyr mon der lever i vandhullet?
I skal finde et sted i naturen, hvor I synes det er rart at være og som indbyder til ro og fordybelse. Hvor I kan have lyst til at komme hele modulet også gerne på forskellige tider at døgnet - måske høre fuglesang mens det lysner eller prøve mørkevandring og kigge efter stjerner.
Da vi arbejder med 'tilknytning til sted' vil vi anbefale, at I finder en plet på cirka 10x10meter
En "biotop, levested, fx. en bøgeskov, en træstub eller en dam, som nærmere defineres ud far miljøfaktorer. Ordet biotop kommer af bio- og top, dvs. 'plads for liv'." Kilde Danmarks Nationalleksikon
Tæt på jeres natursted
Medbring noget at sidde på (et stump liggeunderlag eller en plastpose med sammenfoldede aviser) og afprøv stille-sidning - også kaldet skov-badning eller shinrin-yoku (et japansk fænomen der opstod i 1980'erne)
Fordel jer lidt rundt, så I ikke kan se og høre hinanden. Sæt jer eller læg jer ned og luk øjnene. Prøv at lægge mærke til hvilke lyde der er omkring jer? Kan I lugte noget?
Hvordan ser jeres ud set ovenfra (fra fugleperspektiv) - tegn en skitse over jeres sted (biotop) hvor I indtegner vigtige ting på området - eksempelvis store træer, kystlinjen, vandhuller/grøfter/vandløb mm. Måske er der en særlig plet som I er nysgerrig på og vil holde øje med, hvordan ændrer sig efter årstiderne - tag gerne fotos som skaber overblik og som zoomer ind på små fænomener.
I jeres arbejdsportfolio
På opslagstavlen præsenteres
en beskrivelse af jeres natursted - beskriv også gerne, hvad I håber at opleve dér. Brug begreber fra Alison Clarks langsommelighed pædagogik og/eller beskrivelsen af naturdannelsens følelsesmæssige element.
en kortskitse over 'jeres' 10x10meter
fotos med forklarende tekst
Se deadline for aflevering på ItsLearning
Christoffer & Ida
God fornøjelse!
Litteratur:
Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.
Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021): Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa
I denne opgave skal du bevæge dig fra at opdage og iagttage dyr og planter (og evt. andre naturfænomener) på dit natursted til at igangsætte små undersøgelser og/eller eksperimenter (så du får den naturvidenskabelige tilgang i spil)
Dette indlæg kan også ses som en kort opfølgning på DYR PÅ MIT NATURSTED hvor vi har nysgerrige på, hvilke dyr der blev tiltrukket af hvilke planter?
I øjeblikket ser farvepaletten på vores natursted på campus Aabenraa således ud fra hvid over gul til rosa og pink
Vi vil undersøg hvilke farvet, der tiltrækker insekter (og andre hvirvelløse dyr) - hvilken præference de har, hvis det kun er farven der lokker og ikke nektar eller duft. Mon det kan lade sig gøre. I dag skinner solen og der er en del flyvende insekter på vingerne...
Vi har lamineret fire stykker farvet karton - vi kunne også have malet farverne på pap efter at have iagttaget, hvilke farver blomsterne netop på vores sted har.
Vores eksperiment med hvilke farve insekterne foretrækker er et præference eksperiment, Denne tilgang til det pædagogiske arbejde kan være med til at få børn/borgere til at formulere egne ideer og aktivere egne forestillinger. Det kan understøtte nysgerrigheden og være katalysator for samtaler om dyrs levevis og adfærd med udgangspunkt i en konkret og eksperimenterende tilgang. Også de naturvidenskabelige kompetencer kan understøttes i arbejdet. I eksperimentet kan der arbejdes med hypoteser og forudsigelser. Hypoteser er begrundede kausale forestillinger - vi tror der sker sådan og sådan, fordi at..... Forudsigelser er mere intuitive formodninger som små børn typisk fremsætter dem, - eller som der står i de nye styrkede læreplaner, - begyndende hypotesedannelse (Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015) Natur og Udeliv s. 183-184.
Vores præference eksperiment tager udgangspunkt i vores forestillinger og vi kom frem til følgende hypotese. Hypotesen lød at insekterne primært tiltrækkes at de gule og røde farver og vil fravælge de grønne og blå, da der ikke er grønne og blå blomster på vores natursted. For at kunne afprøve hypotesen, ville vi skulle gentage eksperimentet mange gange, for at sikre at det vi så ikke var tilfældigt. Så i denne sammenhæng får vi ikke noget validt resultat ;-)
Svirreflue
Straks vi lægger papiret på jorden tiltrækker det et par svirrefluer, som svirrer et par cm over papiret - måske er de tiltrukket af farven? Vi kommer ikke i mål med et entydigt svar på, hvilken farve der tiltrækker flest insekter...
Imens vi venter på flere flyvende insekter, lægger vi mærke til lyden af græshopper omkring hos og får også snart øje på én. En græshoppe nymfe som spiser græs - du kan se på fotoet at det er en nymfe fordi den endnu ikke har udviklet vinger. Græshopper har ufuldstændig forvandlingen (der er ikke noget puppe stadie og nymferne ligner de voksne græshopper. Hvis vi havde en gruppe børn/unge/voksne med, var vi måske nu blevet afledte og mere interesserede i græshopper...
Græshoppenymfe
Måske kunne vi indfange nogle græshoppenymfer og følge udviklingen fra nymfe til voksen i et terrarie - de er meget nemme at passe, da de spiser græs (læg en græstørv med friskt græs i bunden af terrariet) og læg en gren i, som de kan kravle op på når de skal skifte hudskillet. Her er lidt fif til græshoppe pasning fra en studiegruppe på et tidligere hold LINK - de holder en sydeuropæisk art (som de har fået tilsendt), der for skal disse græshopper have varme, ellers er processen den samme.
Spændende forløb fra jeres medstuderendes blogge:
Se mariehøne larvens fuldstændige forvandling hos Elisa Se sommerfuglelarver helt tæt på hos Tina
Litteratur:
Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis (kap. 5.2) i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og
udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
God fornøjelse! Christoffer & Ida
Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa
Indsamling og tilberedning af strandarve - planter i pædagogisk praksis
På en tur på stranden ved Stenderup Skovene ud til Lillebælt finder vi strandarve. Planten er almindelig og let at kende på de tykke trekantede blade, Vi samler 'hvad der kan være i en hat'.
Vi smager på den friske plante - den er lidt 'agurke-agtig' i smagen.
Strandarve tzatziki
Ingredienser
200 g strandarve (alternativt: Skvalderkål, strandbede eller sankt hans-urt) 5 dl græsk yoghurt En lille håndfuld ramsløg (løgkarse eller hvidløg) Salt Peber Fremgangsmåde 1. Rens strandarve grundigt i en skål med vand. Rusk let i skålen, så sandet drysser af vandet. Skift evt. vand flere gange og bliv ved til der ikke længere er sand på bunden af skålen.
2. Tag strandarve op af vandet og læg det på et viskestykke for at lade dem dryppe af. 3. Hak strandarve groft. 4. Hak ramsløg fint. 5. Rør strandarve og ramsløg sammen med græsk yoghurt og smag til med salt og peber.
Ingredienserne
Den færdige tzatziki
Syltet strandarve
Vi prøver også at sylte noget strandarven - se opskriften fra Mit Vadehav HER - opskriften er meget enkel og også til at lave på stedet med en trangia til at koge lagen i.
Æbleeddike, sukker, hele peberkorn, salt og strandarve
Den skyllede strandarve fyldes i patentglas
Syltet strandarve
Ærte-deller med syltet strandarve og strandarve tzatziki
Natur- og udelivsdidaktiske refleksioner
Den syltede strandarve kan spise med det samme, men konserveringen giver også mulighed for at spise den til et senere måltid og her genbesøge erfaringerne med plukningen af strandarven, huske at vi smagen af den friske på stranden og andre oplevelser fra vores tur. Du finder 'trædesten' om genbesøg på ItsLearning. Måske skal vi afsted igen for at samle mere strandarve og lave STRANDARVE SMØR eller STRANDARVE CHIPS
Trædestenen om genbesøg er inspireret af Alison Clarks Langsommeligheds pædagogik - dive deep (at dykke dybere).
Hvis vi betragter forløbet ud fra et bæredygtighedsperspektiv kan indsamling af spiselig planter på stranden måske bidrage til forståelse af at planter vokser mange forskellige steder, at planter på stranden ofte ser anderledes ud (tykke sukkulente blade for at kunne vokse i et saltholdigt miljø og klare ind imellem at blive dækket af slatvand). Med et længere perspektiv bidrage til udvikling af en forståelse for biodiversitet og betydningen af forskellige naturtyper.
Litteratur
Clark, A., (2022) Slow knowledge and the unhurried child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.
