Planter i pædagogisk praksis 1 - Mikrogrønt, bønne og lnagsommelighed

 

 Net-merit opgave uge 17 og 18

Planter i pædagogisk praksis 1 

Mikrogrønt, bønne og langsommelighedens pædagogik

Hvordan kan vi opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i, at arbejde med planter på institutionen? Og hvordan får man planter til at vokse og trives? 

Opgaven har 2 dele; en individuel del og en fællesdel. Den individuelle del handler om at opnå praktiske erfaringer med at så og spire mikrogrønt, samt undersøge hvordan vi kan synliggøre hvad der sker under jorden når planter spirer. Fællesdelen er en faglig drøftelse om koblingen mellem planter i pædagogisk praksis og langsommelig pædagogik. 

Den individuelle del 

Den individuelle del handler om din egen læreproces og om at få erfaringer med at spire og dyrke planter. Til dette skal du dyrke de mikrogrøntfrø, du har fået udleveret/tilsendt. Du kan se på underviserbloggen her hvordan du kommer i gang. Vær undervejs opmærksom på hvilke barrier, arbejdsgange og opgaver, der er forbundet med igangsættelse af dit mikrogrønt-plantehold. 

Bønne i plastikpose.
Bliver det her tydeligt
 hvad der sker under jorden?

Udover mikrogrønt har du også fået 4 bønner, to pralbønner (de hvide) og 2 borlotto buskbønner (de brogede). Med disse skal du igangsætte 2 spireforsøg, ud fra spørgsmålet; "hvordan kan vi synliggøre hvad sker der under jorden?" 

Vigtigt for begge dele er det, at du får taget notater og billeddokumenteret processen omkring planternes vækst og pasning. Rart kan det eks. være at holde styr på hvornår der bliver sået, hvornår frøene spirer, hvor hurtigt de vokser osv. Dette skal du bruge senere til at oprette en plantelogbog på studiegruppens blog (mere omkring bloggen på første seminardag).  

Fællesdelen 

I studiegruppen skal I diskutere om arbejdet med planter kan understøtte en langsommelig pædagogik (Clark, 2023), og hvorvidt langsommelighed muliggør nye naturfaglige erkendelser om hvad planter er. Notér jeres væsentligste overvejelser, erkendelser, pointer og 

argumenter i et Word-dokument. Jeres noter kan blive til et fremtidigt blog-indlæg til brug i modulprøven.

Frit efter Clark, A (2023)

Summa summarum:

Hvert gruppemedlem skal dyrke mirkogrønt og forsøge at så to bønner på en måde, der viser hvad der sker under jorden i en spireproces. Her er det vigtigt at I fotodokumenterer både hvad i gør rent praktisk i forhold til at så, men også jeres spirer udvikling. Det anbefales også at I løbende får skriftliggjort jeres arbejde (logbog). 

I studiegruppen skal I diskutere hvilke koblinger der kan være mellem langsommelighed og et planterhold. Jeres væsentligste pointer skrives i et word dokument til senenere brug på bloggen. 

God spirelyst! 

Ida & Christoffer

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Mikrogrønt - en guide

 

Mikrogrønt - en guide

Når I dyrker mikrogrønt, kan I høste lige efter at kimbladene er færdigudviklede - kimbladene er de første blade som kommer op af frøet – I kender det måske fra karse. Processen frem til noget I kan smage på, er hurtig (1-2 uger) og kræver ikke meget plads. Og der er meget at lægge mærke til undervejs imens I passer planterne.

Fremgangsmåden er enkelt og består af 4 trin:

1. Vælg noget at så i (mælkekartoner, spirebakker el. lign.) og kom dit så-medie i (et tyndt lag jord, vat(rondeller), hampemåtter el. lign.).
2. Vand vækstmediet inden der sås, det gør det nemmere at så jævnt.
3. Så dine frø i et tyndt jævnt lag, I må gerne så (meget) tæt.
4. Sørg for løbende at holde frøene fugtige og brug gerne en forstøver til vanding. 

Der er mulighed for at I kan eksperimentere med forskellige frø (plantearter og sorter), forskellige så-metoder samt så-medier (hvad sår I på eller i?) og måske ikke mindst smage og bruge i maden. Dog må I ikke anvende bønnefrø til mikrogrønt!

I kan også plante nogle af jeres mikrogrønt (kim)planter ud og se hvad der sker, hvis man lader dem udvikle sig. I vil kunne høste egne frø hvis I lader planter stå og sætte blomster (purløg, radise, rucola) – nogle først andet år – eks. kålplanterne, gulerod m.fl.

God fornøjelse 

Mit natursted (biotop) 2

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Denne opgave er todelt:
- en individuel del, hvor du arbejder med at opdage naturfænomener - dyr og planter mm. på dit natursted, disse opdagelser danner afsæt for
- en fælles del, hvor I arbejder med afsæt casen (se nedenfor) i studiegruppe

Hvordan få erfaringer med og viden om pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt?

Afsættet for at undersøge, hvad det vil sig at arbejde naturvidenskabeligt, er at opdage de dyr og planter du kan finde på dit natursted / din biotop. 

I studiegruppen skal I sideløbende arbejde med denne case: I er på den institutionen, hvor I arbejder, blevet bedt om at udarbejde forslag til, hvordan I kan tilrettelægge og igangsætte et forløb med fokus på oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I får til opgave at præsentere dette for jeres kolleger på næste afdelingsmøde, hvad jeres pædagogisk didaktiske overvejelser omkring forløbet? Inddrag følgende litteratur til at underbygge jeres didaktiske valg og pædagogiske argumenter: Læring i naturen (s. 26-52/kap. 2)I: Ejbye-Ernst, Niels (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (vores grundbog)
I bestemmer selv institutionstype, målgruppe og antal personer - der er ikke krav om at I skal afprøve forløbet i praksis med en målgruppe.

Hvordan få øje på forskel-ligheder? Se nærmere på dyr og planter på dit natursted

Børnene har fundet svampe og er her optagede af sortere dem efter størrelse og farve

I den første opgave med dit natursted arbejdede du med naturdannelsens fem elementer med fokus på det følelsesmæssige element med henblik på at skabe opmærksomhed på hvad og hvordan man kan udvikle tilknytning til et sted i naturen i den pædagogiske praksis. At opdage naturens mangfoldighed (biodiversitet) kan også fremme dette, men også stimulere lysten at kigge nærmere på det man finde. Dette er et vigtigt step på vejen til at arbejde naturvidenskabeligt - i denne opgave er det ikke fokus på hvad det er (altså at navnegive - artsbestemme kunne vi også kalde det), men er opleve forskelle og ligheder - hvordan ser tingene ud, hvis vi kigger nærmere efter?

Det ser forskelligt ud - nedenfor har vi beskrevet tre eksempler på, hvordan du med en brugergruppe kunne inspirere til at opdage og kigge nærmere på de naturfænomener du kan finde på dit natursted.

Hvem ser Dim? - tæt på naturen 

Thore, Maria Nilsson (2024) Hvem ser Dim? Turbine forlaget.

En billedbogs fortælling: Dim bor i skoven og er så lille at han tænker på, om han overhovedet eksisterer - historien 'Hvem ser Dim 'læses højt udenfor i skoven / et krat. En lille ring (30cm diameter til børnehavebørn, ellers større / flere hvis man er mange) lægges i skovbunden - sæt dig/jer på knæ eller læg dig/jer på maven og se nu nøje efter, hvad der findes indenfor din / jeres ring. Hvis fik du / I øje på? Beskriv hvad I så / sansede? Måske var der noget der var ens eller forskelligt? Noget der havde en særlig farve eller duft? 

Forskel-ligheds duge - hvad kan vi se?

Forskellighed dug - kilde: Naturvejlederforeningen
Du finder mere materiale HER (LINK)

Dugen bruges til at få øje på forskelle og ligheder mellem de dyr - hvad kan du se? Dugen kan klæde pædagogen på til samtaler om det fundne - jeg kan se en farve / et mønster? Hvordan mon den bevæger sig? Vi anvender åbne produktive spørgsmål - se mere om produktive spørgsmål i grundbogen 'Natur og udeliv' side 197 og  HER på underviserbloggen

Bark-vinduet

Bark-vindue

Hvordan ser træerne på din biotop ud - prøv at mærke på barken. Brug evt. et bark-vindue til at understøtte at du får øje på forskelle og ligheder, såsom farver og mønstre. Du finder bark-vinduet på Itslearning og et længere forløb om træer / bark-vinduet her på underviserbloggen. (LINK)

Hvis dit natur sted (biotop) er på en strand, kan du finde inspiration i dette indlæg på underviserbloggen 'vi undersøger forskellig og lighed på sten.' (LINK)

De lugter og smager forskelligt - sanke spiselige planter og dyr

Lige nu bugner natur af spiselige planter og dyr - for mange brugergrupper vil det være en spændende indgang til at opdage naturens mangfoldighed. Hvilke spiselige dyr og planter er der mon på dit natursted?

Skvalderkålsfrikadeller - opskrift på underviserbloggen (LINK)
i forløb omkring legitim-perifer deltagelse

En velegnet måde at blive klogere på, hvad du kan sanke (indsamle) og spise er via App'en Vild mad

På underviserbloggen finder flere forløb og ideer til 'spis naturen' og 'spiselige planter'

Friskkogte blåmuslinger

På studiegruppens blog 

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)

1. Fotos af dyr og/eller planter fra din biotop med en forklarende tekst - hvad har du opdaget?
2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 2 + dit navn
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn

På bloggen skal I lægge i et nyt indlæg (fælles arbejde i studiegruppen)

1. Jeres beskrivelse af jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring, hvordan I vil tilrettelægge og igangsætte oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I skal fagligt begrunde jeres valg ved at henvise til relevant viden (mindst 1 henvisning til en faglig tekst fra seminarundervisningen / net-perioderne).
2. Giv jeres indlæg en titel: Oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted 2 + studiegruppe

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mit natursted (biotop) 1

 Net-merit opgave uge 17 og 18

Hvordan opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i uderummet?

Denne opgave tager afsæt i et af naturdannelsens fem elementer: Det følelsesmæssige element.

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

 Det følelsesmæssige element omhandler, hvordan kan vi fremme at barnet/ den unge / borgeren får mulighed at opleve og udvikle tilknytning til et sted i naturen? Dette indebærer genbesøg, tiden til at blive afsporet og muligheden for at fordybe sig i det der er "derude" (Clark, 2023)

Find dit natursted - en biotop

En plet på den anden side af det lille skov vandhul - i en lysning
hvor der er læ og solen rammer midt på dagen.
Man sidder godt med ryggen op ad bøgetræet (øverst til højre i fotoet).
Hvilke dyr mon der lever i vandhullet?

Du skal finde et sted sted i naturen, hvor du synes det er rart at være og som indbyder til ro og fordybelse. Hvor du kan have lyst til at komme hele modulet også gerne på forskellige tider at døgnet - måske høre fuglesang mens det lysner eller prøve mørkevandring og kigge efter stjerner.

Da vi arbejder med 'tilknytning til sted' vil vi anbefale, at du finder en plet på cirka 10x10meter

Det er vigtigt at det er et sted, hvor du har lov til at færdes - se Miljøstyrelsens regler for færdsel i naturen (LINK)

En "biotop, levested, fx. en bøgeskov, en træstub eller en dam, som nærmere defineres ud far miljøfaktorer. Ordet biotop kommer af bio- og top, dvs. 'plads for liv'." Kilde Danmarks Nationalleksikon 

Tæt på dit sted

Medbring noget at sidde på (et stump liggeunderlag eller en plastpose med sammenfoldede aviser) og af prøv stille-sidning - også kaldet skov-badning eller shinrin-yoku (et japansk fænomen der opstod i 1980'erne)

Sæt dig eller læg i ned og luk øjnene. Prøv at lægge mærke til hvilke lyde der er omkring dig? Kan du lugte noget? 

Læs om skovbadning på Friluftsrådets hjemmeside (LINK)
Læs om 'sid stille ude' hos skoven i skolen (LINK)

Læg mærke til dit sted

Hvordan ser dit ud set ovenfra - tegn et skitse over dit sted (biotop) hvor du indtegner vigtige ting på området - eksempelvis store træer, kystlinjen, vandhuller/grøfter/vandløb mm. Måske er der en særlig plet som du er nysgerrig på og vil holde øje med, hvordan ændrer sig efter årstiderne - tag gerne fotos som skaber overblik og som zoomer ind på små fænomener.

På ItsLearning

I afleveringstråden skal alle individuelt aflevere et Word dokument med:

1.  en beskrivelse af dit sted - beskriv også gerne, hvad du håber at opleve dér. Brug begreber fra Alison Clarks langsommelighed pædagogik og/eller beskrivelsen af naturdannelsens følelsesmæssige element.
2. en kortskitse over 'dine' 10x10meter (evt. et fotos af skitsen, hvis du tegner i hånden)
3. fotos med forklarende tekst

Christoffer & Ida

God fornøjelse!

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021): Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Sten - vi undersøger forskelle og ligheder

Sten i lommerne

Mange af os har sikkert på et tidspunkt i livet gået rundt med en sten i lommen eller været fascineret af en særlig stens farve eller facon. 

Vi kan støde på sten mange steder i den pædagogiske praksis - udover det oplagte på stranden er der også grusbelagte parkeringspladser, grusveje, marker og kirkegårde.

Anes foto 

Dette indlæg er inspireret af Anes forløb om sten og etablering af et STEN BYGGE-RUM på legepladsen. Læs mere om Anes forløb HER

Et forløb om sten kunne også tage sit afsæt i billedbogen Stenen af Øivind Jorfald (1991) forlaget Carlsen

Bogen handler om hvad di bruger sten til i vores samfund - og ender med en meget bæredygtig løsning :-)

Et teoretisk perspektiv - meningsfulde handlemuligheder i omgivelserne

Naturmaterialer som sten, grene, mudder, blade, gamle juletræer og halmballer kan tilføre institutionens legeplads en større variation. Materialerne rumme også alle den egenskab at de ikke (som en gynge eller en bold) har en præ-defineret funktion i legen eller udforskningen - derfor har disse materialer en meget stor variation af lege- eller udforskningsmuligheder. 

"Om netop dette handler begrebet »affordances«, som blev skabt af James J. Gibson, en af pionererne i faget økopsykologi. Begrebet er dannet ud fra ordet »afford«, der betyder »stille til rådighed«. Et godt dansk ord er endnu ikke fundet. Gibson kom ikke med en præcis definition af »affordances«, men et bud kunne være de meningsfulde handlingsmuligheder i omgivelserne. Meningsfulde for nogen, i dette tilfælde børnehavebørn. Når man indretter en legeplads, gælder det om at tilføre elementer, der tilbyder børn mange »affordances«" (Leerstrup 2020)

Et andet forhold som har betydning når man leger ude enten på legepladsen, hvor man har tilført materialer som beskrevet ovenfor eller i naturen, er  den overflod af materialer og genstande der er til rådighed i legen eller udforskningen - dette kaldes også abundance.

Flere pædagogiske aktiviteter med sten

Jeg har tidligere lavet denne forskelligheds planche som kan fremme at man undersøger sten nærmere.

Planches kan bruges til at opdage forskelle og ligheder og disse opdagelser er en forudsætning for senere at kunne bestemme forskellige stenarter (granit, gnejs, sandsten osv.).

Find sten forskelligheds planchen på ItsLearning (ressourcer)

På skove-i-skolen hjemmeside finder du sten binko-banko plader og andre aktiviteter med sten HER

Litteratur

Leerstrup, Inge (2020) Skovelementer kan gøre børnehavens legeplads mere spændende. Vidensblade i Park og landskabsserien. København Universitet ( LINK til artiklen)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mikroforsker metoden

Find materialet

Den oprindelige hjemmeside med materialet om mikroforsker metoden eksisterer ikke længere - du kan finde materialet HER samt proceskortene med beskrivelse af metoden

Hele Krible-krable Hjemmesiden <- med alt det tilhørende materiale.

Om metoden

Vi sætter lidt flere ord på de 7 faser her nedenfor. Hvis man arbejder med alle faserne, er det en måde at lære at arbejde ud fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Man kan også vælge at arbejde med dele af metoden eller udvælge nogle af de naturvidenskabelige kompetencer (se grundbogen s. 183) - eksempelvis øve sig i at undersøge noget sammen. 

Vi har også her på underviserblogget et par forløb, hvor vi har arbejdet ud fra mikro forsker metoden - se indsamling af frø om vinteren og ekskursionsgrej lav det selv.

 1. Vi går ud i naturen 

Her afdækker du hvad din målgruppe er optaget af. Måske finde du ud af hvad de allerede ved. 

Et eksempel fra Jonas' biotop, (aktivitet 2) hvor han afprøvet naturbingo og finder ud af at børnene er meget optagede af de dyr de finder (bænkebidere og regnorm).
Denne optagethed kunne lede til at de kiggede nærmere på dyrene - måske med en forskellighedsdug (LINK til dugen), og herfra videre til de næste faser.

Her er du lydhør overfor hvad målgruppen under sig over / hvilke spørgsmål der evt. stilles... dette leder til den næste fase:

   2. "Jeg undrer mig over"
Snak i fællesskab om hvad I undrer jer over. 

Nogle spørgsmål vil være uproduktive dvs. at de ikke leder frem til noget I kan undersøge sammen - de er stadig vigtige at besvare. Disse spørgsmål er ofte omkring katalog viden: Hvor gammel kan en regnorm blive? Hvor mange forskellige bænkebidere findes der i DK?  Faktuelle ting I kan slå op i en håndbog eller finde på nettet. Andre spørgsmål er produktive (se grundbogen s. 197) fordi de kan undersøges sammen med målgruppen. Hvad spiser tusindben? Hvad sker der med et frø hvis man vender det på hovedet - vokser det ned ad? Hvad sker der med det døde pindsvin?

3. Hvad ved vi allerede? (hvorfor er det sådan)
Når I skal gang med at undersøge noget, tager det afsæt i målgruppens eksisterende viden - og ud fra denne vil de forsøge at gætte eller forudsige hvad de tror der vil ske.

 4. Læg en plan for hvordan I finder ud af ... svaret på det I undrer jer over. 

Dette vil være et konkret eksperiment, måske over tid - noget I observerer sammen. Hvordan kan vi finde ud af hvad tusindben spiser? Om frø som vender på hovedet vokser ned ad? OSV.

5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker.

Måske er det en god ide at tage billeder undervejs, hvis processen er lang. Det er altid en god ide at snakke om hvad I vil lægge mærke til.

6. Hvad fandt vi ud af -

Hvad spiste tusindbenet af de forskellige ting vi lagde ned til det i terrariet? Hvordan voksede frøet vi vendte på hovedet?

 7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af 

Vi nogen I kan fortælle hvad I har fundet ud af... måske giver dette anledning til nye undringer!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Kuksa - en hjemmesnittet mug (K4)

Et langsommeligt snitteprojekt 

Jeg har længe haft lyst til at prøve at snitte en kuksa - et krus eller en mug ud af friskt træ. Efter en storm først i januar fik jeg fat i noget asketræ som jeg tænkte var velegnet.

Årestrukturen er meget tæt og smuk.

Jeg har en snittekniv, 2 ske-knive og et huljern som jeg vil bruge til at udhule kuksaen.

Jeg starter med at tegne formen på kuksaen, så jeg har en form at følge. Jeg lader træklodsens dybde være og fokuserer på at udhule (jeg kan altid save et stykke af bunden af). Jeg starter med at grovsnitte kanterne.

Selvom jeg har opbevaret træklodsen køligt og indpakket i plastik, er det allerede blevet temmelig tør. Det havde nok været bedre at lægge den i fryseren.

Jeg spænder klodsen fast i min høvlebænk,
så jeg kan få noget vægt bag huljernet.

Det bliver vist en lang proces...

23/1 - hov så gik der lige et par timer... jeg opbevarer
klodsen i tæt pose sammen med en fugtig klud, for
at undgå at den udtørrer yderligere.

Flere små snitteprocesser, når det er godt at have noget i hænderne. Måske skulle jeg læse noget om Craft-psykologi (Kierketerp Anne (2023) Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter - en grundbog til praksis) - det falder måske udenfor natur og udelivs kompetenceområde, da vi ikke arbejder med sundhedsfremme?  Jeg må undersøge det...

11/2 - jeg opdager en del bløde områder eller råd - 
håber jeg kan snittet det væk...

19/2 - dybden på vej, men stadig mørke bløde pletter.

Nu er jeg klar til at slibe - starter med korn 100 på ydersiden, hvor den er grovest - jeg slutter med korn 210. Jeg lader nogle spor fra knivene være, så man stadig kan se at den er snittet i hånden ;-)

21/2 - kuksaen bliver dybere end jeg havde tænkt - 
og det lykkes ikke at slippe af med den sidste 
mørke plet. Nu håber jeg bare at kuksaen er tæt!

Jeg lægger kuksaen i hørfrøolien (øko spiseolie),
så den ikke tager farve efter det jeg spiser af den.

Afprøvningen af kuksaen

En god fornemmelse her efter en måneds snitteri on and off at være klar til endelig at prøve at spise af kuksaen. De første brændenældespirer titter frem og jeg beslutter at lave en suppe.

Brændenældeskud - hakkes fint.

Brændenældesuppe i egen kuksa!

Snittetprojektet har krævet en del vedholdenhed - og jeg har også haft mulighed for at videreudvikle  mine snittefærdigheder fordi træet var så hårdt. Det har også givet mig mulighed for at fordybe mig i processen - oplevelsen af at tiden smuttede og at genbesøg projektet mange gange gennem den sidste måned. 

Jeg vil helt sikkert prøve at snitte en kuksa igen, men i friskt træ - gerne birk (som krukken nedenfor).

En krukke jeg har snittet i frisk birk.

Litteratur

Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge (indscannet på Itslearning).

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa