Planteholdsopgave

I modulet skal I arbejde med at få viden om og erfaringerne med spiring af forskellige frø samt hvordan I kan arbejde med planter i en pædagogisk praksis - vi kalder denne opgave 'plantehold'.

I skal i studiegrupper indsamle og dyrke (5-6 fra hver af de 3 kategorier - dvs. minimum 15 forskellige frø)  

1. kategori: Frø fra vilde planter  
2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder 
3. kategori: Frø fra frøposer 

1. blogindlæg

Beskriver hvilke frø gruppen vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv

Det forventes at alle i studiegruppen bidrager til arbejdet planteholdet og fastholder proces og refleksioner til brug for modulprøven. Blog om processen løbende.

I uge 35, d. 28. august er der en fremlæggelser af planteholdsopgaven(og ude i højbede - kun sommer hold)
På bloggen beskrives de naturfaglige og pædagogiske overvejelser, herunder overvejelser over hvorledes planteholdet kan understøtte de naturvidenskabelige kompetencer - disse danner baggrund fremlæggelsen.

Følgende punkter skal indgå i formidlingen af jeres planteforløb (rækkefølgen er underordnet):

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

Planternes behov: 

• Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.
• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål,  og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.

Ahorn frø

God spirelyst!

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Prøve

Modulet natur og udeliv afsluttes med en mundtlig gruppeprøve. Til prøven er det en god ide at lave en udstilling, som præsenterer de praksisprojekter og andre naturfaglige aktiviteter man har arbejdet med i modul.


Fra studieordningen:
"Mundtlig præsentation En uddybende mundtlig præsentation med afsæt i den praktiske del. 
Tidsramme 
Antal studerende    Praktisk del og mundtlig præsentation   Drøftelse
2 studerende           25 minutter                                             15 minutter
3 studerende          30 minutter                                              20 minutter
4 studerende          35 minutter                                              20 minutter
Bedømmelsesgrundlag Der gives en samlet bedømmelse af den praktiske del, den mundtlige præsentation og den efterfølgende faglige drøftelse. 
Bedømmelse  Ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen." Karakterne er individuelle.




I udstillingen med de forløb og aktiviteter I har arbejdet med på modulet, tænk på at vise en bredde og dybde i hvordan I har arbejdet med kompetencemålene. Medtag gerne relevante pædagogisk-didaktiske modeller og/eller anvend centrale begreber som overskrifter (eksempelvis): 
de naturfaglige kompetencer ,
de 5 naturdannelses elementer,
mikroforsker faserne,
vidensformer, 

mv.

Lav gerne tydelige overskrifter på udstillingen hvor eksempelvis målgruppen / -grupperne for aktiviteterne fremgår.
Lav gerne en dagsorden - og hvis I anvender PowerPoint (det er ikke et krav!) hav gerne en udskrift med af denne.
Overvej navneskilte på tøjet, især hvis I bevæger jer meget rundet i udstillingen og har mange skift i jeres fremlæggelse

Nedenfor kan I hente inspiration i en udstillingen fra sommer prøven 2019 - studerende Kathrine, Christina og Maria

Fotos fra biotopen og af dyreholdet, levende materiale fra biotopen

Plantehold

Forløb med bestemmelse af blade og arbejde med træer

Dyrehold - forløb med fuldstændig forvandling / sommerfugle

Forløb med biodiversitet (bier) og spiselige planter (havtorn)

Forløb om strandsten

De tre studerende, der har lavet ovenstående udstilling, er netstuderende - der er derfor materiale fra tre biotoper / dyrehold / plantehold osv. + individuelle K4 aktiviteter på udstillingen.

Prøver 2021:

udstilling bygget op omkring de forskellige faser i mikroforsker metoden

Dyrehold: Regnorme

Nedenfor kan I hente inspiration i udstillinger fra de første prøver i modulet i efteråret 2015 - lavet af Trine & Mathilde og Eva & Pernille.

Fotos, modeller, anvendt grej, konkrete naturmaterialer, terrarier...

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Kanosejlads

Her lige et billede af kanosejlads fra vores tur på Houens Odde - vejret var perfekt til det; lunt vand, næsten ingen vind, solskin og klart udsyn til landskaberne såvel over som under vandet.

Vær opmærksom på at du skal orientere dig i de regler og retningslinjer der er forbundet med kano- og kajaksejlads når du arbejder i en institutionel sammenhæng. Du finder disse informationer fra søfartsstyrelsen her.

Samtidig er det en god ide også at sætte sig ind i de generelle forhold som er af betydning for en god og sikker oplevelse med kano- og kajaksejlads.  Se materialet fra søsportens sikkerhedsråd i dette link.

Friluftslivstur

Her kommer fotos fra turen - i første omgang uden ret megen tekst :-)

Krabbesuppe

Indsamling af krabber

Krabberne koges

De kogte krabber skifter farve

Uhm - krabbesuppe

Du kan finde opskriften her

Sydegrube eller jordovn

- måde at tilberede mad ved indirekte varme, som anvendes i mange kulturer verdenen over og som også har været anvendt i Danmark siden vikingetiden  til tilberedning af køb og fisk.
Her er gruben gravet på stranden. Hullet fores med knytnævestore granit eller sandsten (ikke flint) og et bål tændes op i gruben - hold det ved lige og lad det brænde i ca. 2 timer. Fjern alle gløder fra gruben. Læg evt. et lag af blade eller som her våd tang nederst i gruben inden det indpakkede kød placeres i gruben. Vi tilberedte kaniner og oksesteg indpakket i bagepapir og rabarberblade og en flæskesteg indpakket i saltdej og rabarberblade. Det er væsentligt at indpakningen er tæt for at undgå sand eller jordbakterier i maden.

Gruben med kødet dækkes med tang og sand - hvis du graver gruben i jord, dæk til med græstøv vendt med græssiden nedad.

Det dufter dejligt at stegt kød allerede når de først skovlfulde sand og tang fjernes - på fotoet herover ses dem tilberedte kanin. Kødet på alle stegene blev meget mørt og saftigt :-)

VNT- undervisningsbloggen har flere deltaljer om sydegruber.

Dyrehold - efteråret 2015

Der er gang i dyreholdene - med en spændende og stor variation i valg af dyr. Besøg dine medstuderendes blogge og læg gerne en kommentar :-)

Børsteorme
Regnorm – Hanna og Cathrin  og Kims blog

Kompostorm Malthilde og Trines blog

BLØDDYR

SnegleVinbjergssnegle: Codula her og her  - og Vitas blog - samt Mette O.s blog

KREBSDYR

Bænkebidere - Bentes blog og Tinas blog og Toves blog
Rejer - Manuelas blog

INSEKTER
Biller
Melbille larver: Pernilles blog
Sommerfugle
Bøgenonne larve: Evas blog

HVIRVELDYR

Fisk

Pansermaller og honning gurami: Lines blog
Slørhaler: Pernille Bs blog
Guldfisk: Jannies blog

Fugle

Høns / kyllinger Louises blog,  Mettes B.s blog ,   Bentes blog samt Lones blog

Undulat - Mads' blog

Krybdyr

Leguaner - Carmens blog

Firben - Michellas blog

Pattedyr

Hest - Susans blog

Hund - Bettinas blog og Sannes blog
Kat - Christina H
Kat / killinger - Lises blog

Her er lige et eksempel på fuldstændig forvandling fra larve via puppe til monarch sommerfugl

Skov ekskursion 4.september 2015

  

Forberedelse af ekskursionen

Hvilke mål for børnenes / borgernes udbytte af ekskursionen?

Hvilke tegn på læring?

Hvordan fastholde / dokumentere disse?

Hvilket grej er relevant at medbringe?

Indsamlingsbakker, spande, små terrarier, kurve, plastposer

Luppe, lupglas, tovejsluppe

Graveskeer, skovle, insektsugeflasker, slagnet (ketcher), dolke

Håndbøger, bestemmelsesduge

Dyrespor – materialer som pap, vand, ske og gips

Trangia / kogegrej – kogning supper mm.

Sidde-presenning, snor, øjenbind, tegnepapir/blyanter, pose til affald,
(se også tjekliste til turen - Børn og naturvidenskab (3.udgaven) side 109)

Insektsugeflasken er genial til at indfange små dyr - lav din egne ud af en honningbøtte, akvarieslange og lidt gaze - se evt. opskriften på skoven i skolen

Hvordan forberede målgruppen på skovekskursionen?

Feed forward (en fortælling, en skovrygsæk mv.) – se Natur og miljø i pædagogisk arbejde side 40/43

Setting the stage – eks. en fortælling ’Er du en myre?’ (Serien hen ad havegangen - forfatter Judy Allen, Forlaget Klematis 2002 - i samme serie: Er du en guldsmed ( bi / snegl / græshoppe / mariehøne?)

Piktogrammer

På dyrejagt under stammer og i stubbe

På ekskursionen – forskellige aktiviteter

Indsamling af dyr

Lære at anvende det forskellige grej

Opstilling af fælder (faldfælder, kartoffelfælder, farvelokning)

Iagttagelse af dyrenes levesteder og levevis

Bestemmelse af dyrene - lære at iagttage og kategorisere samt at anvende

bestemmelsesduge og håndbøger

Økologi- opdeling af dyrene i trofiske niveauer: planteæder, rovdyr, nedbryder

Indretning af terrarier

Dyrelege: Kravl gennem edderkoppespindet, ræven og musene

                            

Løbebiller kan være svære at bestemme - denne her er meget karakteristisk: Violetrandet Løber

Indsamling af dyrespor

Opdage forskellige former for dyrespor (gnav, reder, huller, huler osv.)

Tage afstøbninger af dyrespor og indsamle ædespor

Galler - her fra en bøgegalmyg - læs om galler på skoven i skolen

 Indsamling af planter

Opdage planter på forskellige voksesteder (løvskov, nåleskov, skovbryn osv.)

Opdage lys forhold i forskellige skovtyper (kigge på bladmosaik – ad det læste)

Indsamle blade og urter – iagttagelse af planternes former, farver og opbygning

Bestemmelse af planterne (urter og træer) - lære at iagttage og kategorisere samt at anvende bestemmelsesduge og håndbøger

Natur domino

Skovsyre - se mere om spiselige planter på VNT undervisningsbloggen

 Evaluering

Anvend evalueringsværktøjet side 101 i Børn og naturvidenskab (3.udgaven) - siden findes indscannet på Bb :-)

Se flere fotos fra turen på Lises blog og på Rasmus' blog

UC Syd, Aabenraa - Natur - miljø og udeliv (modul11)

3 tilgange til arbejdet med naturfænomer i dagtilbud

Evalueringsinstituttet EVA har lavet en undersøgelse af, hvordan dagtilbud arbejder med læreplanstemaet natur og naturfænomener. Rapporten Natur og naturfænomener i dagtilbud. Stærke rødder og nye skud udkom i juni 2015

Rapporten beskriver bl.a. 3 forskellige tilgange til arbejdet med læreplanstemaet.

Kilde: Natur og naturfænomener i dagtilbud. Stærke rødder og nye skud side 11

Download rapporten Natur og naturfænomener i dagtilbud. Stærke rødder og nye skud

UC Syd, Aabenraa - modul 11: Natur - miljø og udeliv