Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Wednesday, January 17, 2024

Biotopen - de næste trin

Når du har fundet dín biotop og lavet indlæg med fotos, beskrivelse og kortskitse, er det tid til næste trin i biotop opgaven (net)

Hvilket grej kan jeg tage med på min biotop...

Du skal nu i gang med at finde 10 dyr og 10 planter - her er lidt fif til grej:


Film med præsentation af indsamlingsgrej


Lav dit eget grej


Du kan også selv lave forskellige grej til at indsamle dyr på din biotop, så som ketchere til at fange dyr i vand eller en bankeskrærm til at indsamle dyr fra træer og buske. Se underviserbloggen her!


En hjemmelavet ketcher

Hvilke vidensformer kan inddrages i aktiviteterne med indsamling af dyr og planter på din biotop?

Læs om vidensformer i grundbogens kapitel 3 - side 53-61 - og evt. også i denne nyere tekst på scienceklog.dk/  i publikationen Ejbye-Ernst, N., Hansen, H. H. M. & Stokholm, D. (2022): Science i daginstitutioner - Filmbaseret inspirationsmateriale til pædagogers arbejde med science. VIA: Aarhus
Link til hæftet 'science i daginstitutioner'


"Konceptuel viden (deklarativ viden, epistemisk viden) er viden, som er sproglig, eksplicit og videnskabelig. Det er fagbegreber og faktuel viden om dyr og planter..." (Scienceklog s. 72)

Vi begynder at kunne navngive nogle af de forskellige dyre- og plantearter der er på biotopen - lægger mærke til hvordan knopperne på hasselbusken bliver større og hvordan det får rakler.


hasseltræ med rakler

"Kontekstuel viden (sanselig, metaforisk, narrativ) er kendskab til eksempelvis melorme, myrer, undersøgelser og konstruktioner, som børnene har fået gennem oplevelsesbaserede erfaringer." (Scienceklog s. 72)

Vi tager nogle bænkebidere med tilbage til institutionen og gætter på hvad de spiser - her inddrages den allerede eksisterende viden (måske hverdags viden) om hvad forskellige dyr spiser. Vi gætter (forudsiger) og prøver det af, imens vi iagttager hvad der sker. Vi kigger nærmere på de dyr eller planter, vi har fundet og tegner dem eller former dem i modellervoks (eller trylledej).


En snegl på et blad.


"Dialogisk viden er viden omsat til sprog, typisk gennem de samtaler, der foregår mellem børn og pædagoger, børn og forældre eller børn og børn imellem."(Scienceklog s. 72)

Vi snakker om hvordan vi kan bygge en vandkikkert, så vi kan se på dyrene nede i vandet.

"Situationsbestemt og erfaringsbaseret viden – phronesis – [...] er den situationsbestemte dømmekraft, der er baseret på erfaringer tidligere situationer." (Scienceklog s. 73)

Når biotopen besøges mange gange tilegnes viden om eksempelvis: Hvordan stangketchen kan bruges til at fange dyr i søen helt inde under brinken eller hvordan den store træstub kan vendes rundt med gren så vi kan finde bænkebidere, tusind og skolopendere på den fugtige bagside.

Kropslig viden - at have mulighed for at gøre sig konkrete kropslige erfaringer. 

Fyrrekoglen er svær at brække af grenen og fingrene bliver klistrede af harpiks., når vi prøver Vi kan lugte harpiksen på fingrene længe efter vi er kommet hjem fra skoven.


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Tuesday, January 16, 2024

Rundt på biotoper - net merit 2024

Besøg dine medstuderendes biotoper!


Her får du et overblik over hvilke naturtyper dine medstuderende har valgt og hente inspiration til din egen...


Skarver på en badebro, Aarhus Bugt vinter 2024


Stand / fjord

Lina - Rebæk, Kolding Fjord

Skov

Carina

Magda

Henrik

Emma - skov og Haderslev Yderdam

Anton - skov / vandhul

Jannik - skov (tilgroet mose) Staushede Plantage (LINK kommer)

Randi - skov og bæk (LINK kommer)

Eng / mark

Ane - eng og skov, Stenniggård

Heidi - eng og skov

Christina & Pia - mark og skov

Dennis

Sabrina - eng / skov

Frank - Å, skov, shelterplads / Kultur Botanisk Have

Fersk vand / mose

Dorte - bæk og krat

Nico - mose

Christian - sø / grusgrav Nysø (LINK føler)

Jonas - Rode mose

Sisse - Ferup Sø

Vild have / bynatur

Joy


Kig forbi dine medstuderendes blogge, lad dig inspirere og læg en hilsen!

Vi håber resten snart kommer ;-)
Vh Christoffer og Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Monday, June 19, 2023

Dyreliv i naturfagslokalet

En måde at skabe mulighed for langsomt at blive nysgerrig på - og fordybe sig i hvirvelløse dyr, er at placere et dyrehold der hvor børn/unge borgere opholder sig i hverdagen. På denne måde er det muligt at iagttage på afstand, følge den daglige pasning og kammeraters håndtering af dyrene - måske hjælpe med at tilberede eller indsamle foderet. Der er således mange forskelligartede deltagelsesmuligheder.

Når dyret udvikler sig giver det mulighed at følge og fascineres af processen. Gode eksempler på dette er haletudserne metamorfose til frø - ellers insekters fuldstændige forvandling (æg -> larve -> puppe -> voksen) eller ufuldstændige forvandling (æg -> nymfe-stadier -> voksen) som man kan iagttage det hos græshopper, cikader eller tæger (rygsvømmere eller bugsvømmere) 


Ufuldstændig og fuldstændig forvandling hos insekter

Se tidligere indlæg om græshopper HER , HER & HER

Se også 'Det særlige ved hvirvelløse dyr' side 112 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime.

Sommerfuglelarver

Marcin, Jon og Chris har fundet en  seksplettet køllesværmer larve - se den voksne sommerfugl HER


Vi vil prøve om vi kan få den til at forpuppe sig - den lever af kløver (flere forskellige arter) og kællingetand - planter som vokser på campus. Modsat sneglene nedenfor som spiser mange forskellige slags planter, er mange arter af sommerfugle larver knyttet til en eller få værtsplanter. Det er således ikke muligt at eksperimentere med forskellige foder planter. Til gengæld er det en hjælp hvis du gerne gerne vil finde æg eller larver:

Brændenælder: Nældesommerfugl, nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, det hvide C, 
Tidsel: Tidselsommerfugl
Korsblomstrede (kål): Lille kålsommerfugl, stor kålsommerfugl
  

Her er det æg fra kålsommerfugle lagt på grønkål


Kilde: Stolze, M. m.fl. (2020) Sommerfuglehave. Hvordan haver kan blive gode levesteder for farverige sommerfugle. Gyldendal (side 206-225).

 
Rødkløver og kællingetand




Terrarie med tørv med planter og grene som
larven kan forpuppe sig fra

Vi har tidligere holdt kålsommerfugle larver - læs om forløbet HER

Snegle - afrikanske congo

Vi har haft kæmpe snegle i 2½ år - for et par uger siden opdagede vi en masse æg, da vi gjorde rent i terrariet


Nu har flere af æggene udviklede sig til små snegle


De nyklækkede snegle er små i forhold til de voksne

Her ses størrelsen


To små snegle og et æg



Her parrer sneglene -
de er hermafroditter (både han og hun)



Sneglene spiser mange forskellige ting - så det er muligt
at eksperimentere med (usprøjtede) grøntsager. Her spise de
peberfrugt og tørfoder (hundemad)

 Læs mere om at holde snegle og de pædagogiske overvejelser på Kathrine, Nikolaj, Lotte & Idas blog


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Tuesday, December 20, 2022

Grøn sløjd

 Forløb med snitning i brænde

Snitning af en paletkniv - sværhedsgrad: LET

Aktiviteter med grøn sløjd eller brændesløjd kunne være en del af en friluftslivstur - vi vil undersøge hvilke pædagogiske potentialer et snitte forløb kunne rumme. Her tages afsæt i en situation, hvor der er behov for køkkengrej til brug i madlavningen på trangia. 

At snitte en paletkniv kræver enkeltfærdigheder såsom udvælge et egnet træstykke, formgive emnet og håndtere forskelligt værktøj (kløvejern, båndkniv, snittekniv mv.) (Tordsson 2006. s. 12-13), men som Tordsson fremhæver må vi i den pædagogiske praksis også kunne vurdere hvor dette bidrager til rigere oplevelser og gode erfaringer. 
"Friluftslivet giver os anledning til at vælge mellem mange små og større udfordringer, hvor vi får brug for at udvikle en mangfoldighed af menneskelige evner" (Tordsson 206 s. 15). Som pædagoger må vi arbejde med at få øje på de mange deltaljer i friluftslivet som rummer muligheder for deltagelse og læring.
Kropslige udfordringer og muligheder bliver synlige i friluftsliv (Sølvig 2011 s.82-83) - hvordan håndteres det forskellige værktøj? Der skal bruges kræfter når der kløves med kløvejernet eller høvles med båndkniven - hvordan vinkles båndkniven på emnet, så man kan styre hvor meget man høvler af? Arbejdet med snittekniven kan også opleves som hårdt - især når der snittes i tørt træ - og det kræver vedholdenhed  (og måske opmuntring / stilladsering i form af nye snittegreb mm. ) - man bruger andre muskler end i hverdagen og måske får man endda en vabel ;-)

Vi kunne også have udfoldet de social aspekter ved friluftslivet, for mens der snittes paletkniv tænder andre bål, forbereder maden eller snitter andet værktøj til brug i madlavningen.

Praktisk beskrivelse af hvordan man snitter en paletkniv

Find et stykke brænde uden knaster og hvor årerne løber lige.

Vi bruger et kløvejern til at flække et tyndt stykke træ af

Det kan være en god ide at tegne omridset af paletkniven på træstykket - hvilke form skal den have? Hvordan skal håndtaget se ud? Efter at have snittet lidt facon på paletkniven, sætter vi den fast i en snittehest.


En hjemmelavet snitte hest gør det muligt at bruge en båndkniv til at høvle palet kniven jævn og flad. Snittehesten er her et bræt spændt fast med to skruetvinger - cirka 2/3 oppe placeres en træklods under  brættet, således at det hælder skråt opad og dermed giver en god arbejdsvinkel.


Det er meget sikkert at benytte en båndkniv, forbi begge hænder er på håndtagene (ingen fingre i nærheden af bladet) og emnet (paletkniven) er spændt fast.
Når der grove er taget med båndkniven, færdiggøres resten med en snittekniv.

Den færdige paletkniv lægges i en pose med hørfrø olie et par dage, så den ikke bliver misfarvet i brug

Frokost: gnocchi, grøntsager og deller på trangiaen :-)

Find andre ideer til grøn sløjd på underviser bloggen (LINK)

Litteratur:
Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland. 
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter. ISBN

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Sunday, December 4, 2022

Biotop - forskellige naturtyper

 I dette indlæg vil vi inspirere til at vælge jeres biotop - og præsentere forskelligt materiale (links)
Det kan være en god ide at vælge en biotop, hvor der er flere naturtyper idet dette giver større variation og dermed flere muligheder for forskellige pædagogiske aktiviteter. Med forskellige naturtyper mener vi eksempelvis en blandet løvskov med et vandhul eller en bæk, eller som grænser op til en eng (eller en større lysning) mv.

Ferskvand - vandhuller, åer & søer

Hvilke dyr finder vi i vandhuller og små søer?




Vi finder langt færre vådområder i det åbne land - heldigvis er der også vandløb og søer der genetableres (som Slivsø, Hoptrup, Hindemade, Haderslev samt Oldemors Nor, Als) . Se en film der beskriver vandløbenes historie




Naturstyrelsens hæfte: Kanon natur: KRYBDYR & PADDER

Skoven

De store træer som økosystem - fokus på biodiversitet

Naturstyrelsen: Skovens træer og arter - større variation / mere plads / flere arter


Tag i skoven med Matin og Ketil (Naturpatruljen TV2) - led efter dyrespor og kig på skovbundsplanter



Naturstyrelsen  Kanon natur: SVAMPE


Kysten


Dynamiske kyster - fra: Når landet skaber sig

Naturstyrelsens hæfte: Kanon natur FISK

Alle biotoper





Naturstyrelsen hæfte: Kanon natur INSEKTER

En samlet oversigt over alle Kanon natur hæfterne findes hos Danmarks Naturfredningsforening HER
I finder også undervisningsvejledninger til hæfterne dér.

God fornøjelse på biotoperne!
Christoffer og Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa





Dyr på biotopen - vildt kamera

Hvad mon der sker på biotopen når vi ikke er der? Tidligt om morgenen eller om natten... hvem laver stierne (vekslerne) i skovbunden eller i græsset? Og hvem mon bor i hullet i jorden eller det hule træ?


Foto: Anne

Læs om Annes biotop aktivitet 2 'På jagt efter det vi ikke ser' 



Den fotogene råbuk på Rikke, Louise, Malene og Lauras biotop
Foto: Rikke

Læs om de fire dyr som de fanger med vildt kameraet på Rikke, Louise, Malene og Lauras biotop: 1-2-3-4 dyr forbi vildt kameraet

Litteratur:
Schilhab, T. , Esbensen, G., og Nielsen, J.V. (2020) Børn og unges brug af teknologi til naturoplevelser Center for børn og natur, KU.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa


Thursday, April 7, 2022

Et uformelt læringsmiljø - Gram Lergrav

Vi er på besøg i Gram Lergrav og bliver introdukseret til forløbsmuligheder med forskellige brugergrupper samt de didaktiske overvejelser - måske får specialklassen tilsendt en lille film inden besøget, hvor børnene ser hvem de skal møde og hvad der skal sket på besøget, således at dette bliver mere håndterbart.

Vi kigger på fund i montrerne - og fortidens hvaler sammenlignes med nutidens. 

En hajtand  sidder fast i en skulder fra en bardehval.

Hvad er der sket? Vi prøver at forestille os forskellige muligheder og forudsige et hændelsesforløb...

Hajen har angrebet hvalen og ...
                          hvalen har overlevet angrebet, eller
                          hvalen er død og er blevet ædt, eller

Hvalen var allerede død og er blevet ædt af en haj (ådselsæder), eller
Tanden er havnet der tilfældigt...


En hajkæbe med tænder undersøges, hvad sker der med armen?


Tæt på en hajkæbe, kan vi se flere rækker af tænder.
Nye tænder vokser frem hele hajens i levetid.


Natursyn og systematik
Forskellige dyr placeres  systematisk på evolutionsdugen. Vi snakker om hvordan forskellige dyregrupper (edderkopper og mus) kan håndteres i den pædagogiske praksis.

I lergraven

Profilen i Lergraven - vi skal grave i det 10.000år gamle ler


Asbjørn fortæller at man i Lergraven i Gram har fundet 40-50 hvaler og at området med Gramleret strækker sig fra syd for Grænsen til Ringkøbing Fjord. Dette giver anledning til at snakke om alle de dyr der har levet her før os (som vi ikke har fundet endnu), om hvordan landskabet ændrer sig (istiden og moderne påvirkninger som vejanlæg, grusgrave mv.) og om hvordan mennesket kun er en lille brik i jorden evolution. Snakke som kunne pege ind i naturdannelsens filosofiske element


Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

Der findes både små og store ting i leret - gravegange, mosdyr kolonier og stumper af muslinger eller sneglehuse - men også større, næsten hele konkylier og muslingeskaller. Og så noget der ligner en knogle...

Er det mon en knogle? Måske fra en fugl?


Fundet registres som danekræ og beholdes af museet.
Herefter bliver både fund og finder foreviget :-)

"Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande fra Danmark af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi." Læs mere på National Museets hjemmeside



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa