Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Friday, January 8, 2021

Bålmad i gløder

 Lav bålmad uden gryder og pander direkte i gløderne


På mange institutioner har man måske ikke skure og skabe fyldt med bålgrej - her kommer nogle ideer til mad lavet uden grej på en shelterplads den første uge i januar.


Mad tilberedt i dej

En enkelt dej af mel og vand er et godt og bæredygtigt alternativ til sølvpapir og alu bakker. Dejen bliver helt sort inde i gløderne, men det betyder ingenting for den skal ikke spises.

Fisk i dej

Forbered evt. dejen på institutionen inden I tager afsted. Når der er gode gløder pakkes fisk, urter og krydderier ind i dejen, som lukkes godt sammen. Det er vigtigt ikke at pakke fisken ind før gløderne er klare, fordi dejen suger væde fra fisken og bliver svær at få tæt. Vi prøver med laksestykker, vi har tidligere med succes prøvet ørred (stykker af hel fisk) og sildefileter. Kyllinge- eller kalkun bryst er også velegnet.

Da vores fisk kun har skin på den ene side lægger vi
et godt lag dild og et par citronskiver henover
inden vi lukker dejen sammen om fisken.


Når dejen har fået skorpe på den ene side kan den vendes. Tilberedningstiden afhænger meget af glødernes intensitet, dejens tykkelse (1cm er passende) og fiskestykkernes størrelse. Vi gav vores 30min.

Det er vigtigt at vente til der er gode hvidlige gløder.
Hav et bål ved siden af så du har nye varme gløder.


Dej pakken efter 30min i gløderne



Grønt i dej

Grønsager der smager godt bagt kan fint pakkes i dej og bages i bålet - det oplagte er kartofler, men prøv også rødbeder, stykker af knoldselleri eller græskar. Vi prøver søde kartofler, som vi først flækker og krydrer inden vi lægger dem sammen og pakker dem i dej.

Krydret med frisk timian og salt

Fold dej helt omkring kartoflen

Dejpakkerne lagt i de hvide gløder


De søde kartofler smagte virkelig godt og
var blevet til mos, fordi dejen holdt på væden.

Andre tilberedningsteknikker

Kartoffelæg

Vend en stor kartoffel på højkant og skær toppen af. Gem toppen og udhul kartoflen (brug evt. kartoffelstykkerne i supper eller kartoffelpandekage) 


Vi fylder den hulede kartoffel med æg - vi prøver med hele æg, men man kan også bruge sammenpisket æg med krydderier og evt. ost i. 

Sæt toppen fast med tandstikker eller tynde pinde I har snittet og stil kartoflen i gløderne i kanten af bål og drej den undervejs. 

Tilberedes i 30-45min. afhængigt af kartoflernes størrelse. Prøve at mærke på kartoflen om ægget inden i er stivnet.


Appelsinkage

Denne kage både smager af appelsin og bages i tomme udhulede appelsinskaller. Vi har fundet opskriften hos skoven-i-skolen (link)


Vi havde vejet alle de tørre ingredienser (mel, sukker, klid, kardemomme, bagepulver, vaniliesukker, chokolade og fint revet appelsinskal) af hjemmefra og puttet det i en pose - ud i skoven tilsatte vi smør, æg og banan. Det er nemt at ælte det sammen i posen.


Dejen er klar til at blive fyldt i appelsinskallerne





 
Kagerne blev lidt 'sponge cake-agtige' - ikke så kønne, 
men smagte godt lune til en kop varm te.

Bagte bananer

Vi bager bananerne i de sidste gløder. Det er helt unødvendigt at pakke bananerne ind, da det ikke betyder noget at skrællen bliver sort. 


Vi skærer en rille i skrallen og lægger lidt chokolade i de varme bananer - den smelter hurtigt og desserten er spiseklar.


Stegt / bagt på sten

Find en flad sten - det er vigtigt at den ikke er for stor for så er det svært at varme den igennem, så den holder på varmen. Vælg en granit eller gnejs sten - flint vil sprænge når det bliver varmet op og sandsten smuldrer lettere.


Lag stenene i bål 30min. Vi bager nogle kernebrød uden hævemiddel på stenene 


De tørre ingredienser (hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø, sesamfrø, hampefrø (eller andre slags frø og kerner), havregryn, mel og lidt salt) er blandet hjemmefra - vi tilsætter lidt olie og vand til dejen bliver sammenhængende og kan samles til kugler, der kan trykkes flade.



Vi prøvede også lige om man kan spejle æg på en varm sten....





... det kan man godt. Vi hældte lidt olie på stenen først, Hvad med et helt æg - hvad mon der sker hvis man lægger det på den varme sten?

Ægget blevet vendt mange gange - og efter 8-10 minutter havde det en konsitens som et blødkogt æg, så det kunne også lade sig gøre uden gryder og pander :-)


Velbekomme!



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Tuesday, January 5, 2021

Muslinger og tang - pædagogiske aktiviter ved kysten

Blåmuslinger og tang

Mange børn og borgere forbinder stranden med et sted de bader om sommeren. En måde sammen at opdage dyre- og plantelivet ved kysten, kan være at indsamle det spiselige og på denne måde kommer flere forskellige vidensformer i spil og understøtter dermed langtidshukommelsen (side 59) Kapitel 3 i Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.  Vi undersøger muslinger og tang, identificerer forskelle og ligheder (mellem tangarter) samt enkelt dele som vi benævner (fod, byssustråde, gæller på muslingen), hermed anvendes de kataloge videnformer. Måske anvendes analogier til ting/fænomener som børn/borgere allerede kender - vi spiser chips, men lavet af tang. Vi indsamler, håndterer, lufter og smager og et helt register af mulig kropslig læring stimuleres. Undervejs i hele processen snakkes om fund, smage, oplevelser - pædagogens rolle er at skabe et rigt sprogligt miljø og byde ind med fagsprog, når det er relevant for barnet / borgeren.

Savtaktang hæftet på blåmusling 


Indsamling af tang og blåmuslinger - i vinter halvåret kan det være nødvendigt med waders ;-)


Dissektion af muslinger

Inden I koger muslingerne er det spændende at undersøge dyret. Blåmuslinger åbnes meget let ved at stikke spidsen af en kniv ind i muslingen og vride forsigtigt rundt.


Hvis du klikker på fotoet bliver det større og lettere at se enkeltdelene på muslingen

På fotoet ses blandt andet muslingens fod - nederst på foden sidder den kirtel hvor muslingens byssustråde dannes. Trådene er lavet er hornstof (som dine negle) og muslingen bruger trådene til at hæfte sig på bunden.


WWF undervisningsplatform (link)finder du nedenstående lille film om dissektion af blåmuslinger og en vejledning der beskriver dette.


Vi har indsamlet muslinger til suppe. Du kan indsamle muslinger i alle måneder der indeholder et R i navnet, men indsaml kun i områder med god vandgennemstrømning. Vinterhalvåret er et oplagt tidspunkt at indsamle muslinger og en varm suppe er dejlig at nyde ved stranden.


Fjern alger og byssustråde - bruge evt. en børste. Kasser de muslinger der ikke lukker sig i, når de tages op af vandet eller hvis de er gået i stykker, så du sikrer at alle muslingerne er levende. Når muslingerne er rengjorte læg dem tilbage i koldt vand til alle er rengjorte


Vi koger vandet i en trangia (stormkøkken)- når vandet spilkoger kommes muslingerne i og koger i 3minutter (ikke længere, ellers bliver de seje som viskelæder). Hvis der er muslinger der ikke lukker sig op skal du kassere dem. Gem både muslinger og kogevandet.

Vi laver supper med rød thaicarry og kokosmælk - svits først løg tern og evt. lidt rødpeber samt tahicarry i olie. Du kan også tilsætte gulerødder og bladsselleri i mundrette stykker. Tilsæt kokosmælk, lidt kogevand fra muslingerne og evt. en bouillonterning - smag til med citron saft, salt og peber. Til sidst kommes muslingerne i igen.



Tang


Savtaktang skyllet op


Tang kan spises året rundt - og det er nemt for al frisk dansk tang kan spises blot du samler det hvor vandet er rent. Oversigt til bestemmelse af tang (LINK)

Klip de friske topskud af tangen - evt. ude i vandet, så planten vokser videre.

Blancher tangen i kogene vand / kom den i kogende vand til den skifter farve hvis det er en brunalge på billedet (til venstre før kogning, til højre efter).


Svits tangen i olie

Vælg et krydderi som du godt kan lide - her lakridspulver!

Hvis børn / borgere synes det er lidt udfordrende at smage på tangen, er kobination af en kendt smag med en ukendt smag også kaldet flavour-flavour læring en måde at nærme sig det på...


Udover at bestemme de forskelige tang arter er det også oplagt at undersøge de dyr der gemme sig i tangplanterne som tanglopper eller som danner kolonier på planterne - her er det et krebsdyr nemlig rurer (overfor var det mosdyr).



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Vinter biotop i løvskoven

Valg af biotop 

Vi har valgt en biotop som ligger højt ved en shelter plads med bålsted i en åben lysning i et skovområde med blandet løvskov: Pamhuleskov. Da området ligger i Haderslev Tunneldal (link), er det meget bakket (kuperet), hvilket vi tænker er spændende - området grænser mod nord ned mod Haderslev Dam og et område der kaldes Bergs Plads(link).


Overvejelser omkring biotopen

Området vi har udvalgt er et skovbryn der vender mod syd / syd-øst således at vi både kan undersøge dyr og planter på engen, i skovbrynet og inde i skoven. Vi tænker at dette giver en større variation (flere økologiske nicher) og dermed flere mulige arter / en større biodiversitet. Idet skovbrynet vender mod syd /syd-øst håber vi, at foråret starter lidt tidligere her end i et område der er nordvendt / ligger mere i skygge. I biotopens vestlige del går en lille sti, som måske benyttes at større dyr i området.
Biotopen (i den gule cirkel) vil være det område vi følger tættest, men vi tænker også at undersøge områderne omkring boptopen eksempelvis når vi leder efter dyrespor.


Shelter pladsen en frostklar morgen i starten af januar

Et kig mod vest fra shelterpladsen ned mod biotopen.


Biotopen

Skitse over vores biotop


Vi har tegnet de største og mest markante træer ind på skitsen: Bøg, eg, ask og lærk. Ved siden af bålpladsen ligger en gammel stamme hvor vi tænker at vi kan finde hvirvelløse dyr. Om en måned eller to vil vi kunne samle friske brændenældeskud langs stien mod vest - og til efteråret brombær.
Med rygge mod et egetræ har vi taget en lille film (*videospot) - herfra kan vi følge årstidernes skiften




Vi beslutter at lave bålmad på biotopen istedet for på shelterpladsen da der er mere læ - se bålmads indlægget her (link)



Langs med stien mod vest fandt vi nogle gamle stubbe med overraskende mange svampe. Vi vil følge stubbene fremadrettet...

Fløjlsfod - spiselig
Spis kun svampe du er 100% sikker på at kende

Pære støvbold

God fornøjelse på biotoperne!
Ib og Ida

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa



Sunday, January 3, 2021

Optænding af bål i et læringsperspektiv

Optænding af bål i et læringsperspektiv:



Hvordan lære at mestre at tænde et bål? Hvilke færdigheder besidder barnet/borgeren allerede og hvilke er nødvendig at udvikle for at lykkes med at tænde et bål? Hvilke naturfaglige undersøgelser og eksperimenter kan et forløb med optænding af bål lægge op til?


Vi vil fremstille optændings kits, med materialer den enkelte har været med til at udvælge, afprøve og mestrer at bruge. Her bliver materialerne samlet i en læder pose, voksdug vil også være et velegnet materiale af lave posen af.


Forberedelse af træ til bålet - overvej hvilke træsorter er mest velegnede, hvis bål skal bruges til at lave mad i gløderne? Se tabel over træsorternes brandværdi i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime side 149
Eller prøv forskellige træsorter af sammen med børn/borgere. Og hvilke materialer er bedst når man skal tænde et bål? Er de mon visne blade, bark, avis eller noget helt fjerde...? Hvilke træsorter giver de bedste gløder?

 


Børn/borgere forudsiger, hvad de tror er det bedste optændingsmateriale og bagefter undersøger de dette ved at prøve det af et materiale af gangen. Her er det vigtigt at støtte børns/borgere observationer af hvordan de forskellige materialer brænder, så det muligt at samle op på og systematisere erfaringerne (data) efterfølgende, således at forskelle og ligheder bliver tydelige for børn/borgere og nye erkendelser kan kobles til det de første troede (deres forudsigelser). Om at forudsige, undersøge og observere - læs om de naturvidenskabelige kompetencer i grundbogen: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Side 183

Piktogrammer kan være en måde at stilladsere barnets/borgerens læreproces frem mod evt. selv at kunne tænde et bål. Detaljeringgraden / antallet af fotos afhænger af den enkeltes forudsætninger og behov.




 "Optændings-blokke" af stearin og kogler

Lav egne 'optændings-blokke' / kogle-stearin-bomber til optændingskittet. Du skal bruge stearinlys, kogler, bomuldssnor og en gammel gryde.



Bind en bomuldssnor i koglen til at holde i, når den dyppes i den smeltede stearin. Snoren fungerer som en væge, når man skal tænde op.



Smelt stearinlysene over sagte ild - pas på stearindampene over gryden ikke antænder!


Tag gryden med den smeltede stearin ud af bålet og lad den køle lidt af inden koglerne dyppes. 



Hvilke kogler har vi fundet?



Måske opdager I forskellige slags kogler - du kan se nogle af de forskellige kogler fra gran, fyr og lærk på skoven i skolens kogleark Hvilke har I fundet?


Optænding med ildstål


Ildstål eller tændstål fås både i en moderne og en historisk version - her fra jernealderen. Se hvordan du bruger ildstålet her på undervisningsbloggen - du kan købe jernalder ildstål her eller låne på campus, hvor vi også har nogle fra vikingetiden.


Prøv måske også at tænde bål med en lup på en solskinsdag..




Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa