Natur - miljø og udeliv banner-foto

Natur - miljø og udeliv banner-foto

Tuesday, April 8, 2025

Planter i pædagogisk praksis 2

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Hvordan kan en forståelse af vidensformer understøtte arbejdet med planter i pædagogisk praksis? Og hvordan kan vi opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i, at arbejde med planter på institutionen?

I Uge 14 fik du udleveret frø til mikrogrønt med en opfordring til at igangsatte spireprocesser med mikrogrønt og bønne. Du har således forhåbentligt gjort dig nogle erfaringer omkring, hvad det kræver at få noget til at spire og gro. Mirkogrønt er på mange måder taknemmeligt, og der ikke er langt fra såning til høst, men det kan også være svært at forestille sig, at de små kimblade vi spiser som mirkogrønt, kan blive til store planter med tykke stængler, kraftige rødder og blomster, ikke mindst for de mennesker vi arbejder med. Det er det I skal arbejde videre med at undersøge og udfolde her i Planter i pædagogisk praksis 2.

Opgaven er todelt.
Individuel del, der omhandler spireforsøg, etablering af et plantehold og de naturfaglige overvejelser der knytter sig her til (lys og vandingsforhold og plantens opbygning). Du er velkommen til at igangsætte dine spireprocesser i din pædagogiske praksis. 


Fællesdel i studiegruppen hvor I med afsæt i en case, laver et didaktisk forløb omkring plantehold i pædagogisk praksis. I skal arbejde med fællesdelen frem mod seminardagen i uge 23, hvor I præsenterer jeres forløb og dertilhørende konkreter og stilladseringsmateriale i markedsformat (mere herom på its learning når vi kommer nærmere) 

Individuel del - spireforsøg- på jagt efter frø  

For at få erfaringer med længere processer med planter skal I på jagt efter frø. I kan vælge den klassiske løsning og købe frøposer i eks. byggemarkedet, men I kan også gå på jagt i madkassen, køleskabet eller køkkenskuffen efter frø. Kan popcorn (majsfrø) eks. spire og blive til nye majsplanter? Hvert medlem af studiegruppen skal således forsøge at spire minimum:
  • 5 forskellige frø fra køkkenet, dvs. grønsager, frugter, krydderurter mv. (kan komme fra køleskabet/madkassen/køkkenskuffen eller frøposer)
  • 3 forskellige frø fra vilde planter (kunne være kastanje, agern eller hunderose, ellers er frø fra frøposer også okay) 

Fra køkkenet; fra køkkenskuffen, køleskabet og frøposer



Frø fra vilde planter: Kogle, agern, kastanje og skovæble (indsamlet i februar)  


En god start på dit plantehold: "tommelfingerregler" 

  • Brug så- og priklejord - det indeholder ingen (eller meget lidt gødning), derved undgår du at dine spirer bliver "brændt af" 
  • Så ikke for dybt, maksimalt 3 gange frøets tykkelse
  • De små planter har brug for ilt til deres rødder, så sørg for at vandet kan løbe fra potten og pas at du ikke overvander. Jorden skal være fugtig men ikke våd. 

For at understøtte læreprocessen kan du tænker over følgende naturfaglige spørgsmål:

  • Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Kræver alle planter det samme for at spire og vokse? 
  • Planternes behov: Vanding, lysforhold, temperatur mv. 
  • Hvilke barrierer i forhold etablering og pasning oplever du? Er der noget det gør dig i tvivl?

Du kan søge hjælp på nettet til hvad de specifikke planter kræver for at spire. Vi kan også anbefale Holly Farrells bog "Så dine frø og kerner" (Farrell, 2016) samt hjemmesiden dyrknu.dk. Her kan du både læse om forskellige planters sværhedsgrad, dyrkningstid mm.  

Som en del af den individuelle del skal du fastholde processen (dvs. planternes udvikling, dine praktiske gøremål og overvejelser) gennem billeder, tegninger og skrift: en plantelogbog. Du kan finde inspiration til spireforsøg og plantelogbogen på underviserbloggen her 

    
Pige på 6 år laver spirepotter med potmaker. 



Fællesdel:

Med afsæt i casen skal I i studiegruppen lave et didaktisk rammesat forløb 

Det er i institutionen blevet besluttet, at der i løbet af foråret skal arbejdes med et ”jord-til-bord” forløb, for at skabe en større bevidsthed om, hvor den mad vi spiser, kommen fra. Det bliver derfor besluttet, at der skal etableres en slags køkkenhave. I personalegruppen er I alle enige om, at det er vigtigt at målgruppen er aktivt deltagende i processen, er medbestemmende i hvad der skal dyrkes og at de får mulighed for at opnå viden om planter og dyrkning. 

Da du senere fortæller Otto og Mia, som du er primærpædagog for, om projektet opstår der en udfordring: Otto vil gerne dyrke æbler, mens Mia elsker frikadeller, som hun mener skal være en del af haven. Det står klart, at deres forestillinger om hvad det vil sige at dyrke noget, og hvor lang tid det tager, er meget langt fra virkeligheden.

I studiegruppe skal I arbejde med hvordan ”jord-til-bord” forløbet kan rammesættes didaktisk, således at der er mulighed for nye naturfaglige erkendelser omkring planter samtiddig med at målgruppen inddrages gennem forskellige deltagelsesmuligheder. I skal i jeres planlægning eksplicit inddrage til de forskellige vidensformer (se kap. 3.2 i Ejbye-Ernst et al. 2015), samt forholde jer til hvilke naturvidenskablige kompetencer i understøtter og hvordan (se kap. 6 i Ejbye-Ernst et al. 2015). I studiegruppen bestemmer I selv om målgruppen er børn, unge eller voksne. 

Senest d. 23/5 skal I lave et fælles indlæg på jeres blog, hvor i redegør for hvilke naturvidenskabelige kompetencer i ønsker at understøtte og hvordan, samt hvilke vidensformer i mener i understøtter og hvordan. I den efterfølgende periode vil I blive bedt om at udvikle samt/eller udvælge forskellige naturfagsdidaktiske værktøjer der understøtter de mål I udvælger i denne periode.  



På studiegruppens blog
På bloggen skal du lægge et nyt indlæg (individuelt - alle i studiegruppen  løbende ingen fast deadline)
  1. En plantelogbog der viser og beskriver opstarten af dine nye spirer. Hver gang du registrer noget nyt i dit plantehold, skriver du videre på dit oprindelige indlæg med en tydelig datoangivelse. 
  2. Giv indlægget en titel (eks. dit navn's planlogbog)
  3. Giv indlægget en etikette: Planter i pædagogisk praksis + dit navn
På bloggen skal I lave et nyt oplæg (fælles arbejde i studiegruppen Senest d. 23/5)
  1. Et redegørende indlæg, der skitserer jeres teoretiske/naturfagsdidaktiske overvejelser. Indlægget er ikke bindende. 
  2. Giv jeres indlæg en titel: Jord-til-bord forløb 
  3. Brug etiketten: Planter i pædagogisk praksis + studiegruppe 

Mvh Ida & Christoffer 

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Farrell, H (2016): Så dine frø og kerner. Samvirke.

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag



Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa




Monday, April 7, 2025

Mit natursted (biotop) 3

 Net-merit opgave uge 21, 22 og 23

Her i maj / juni er der sikkert sket mange ændringer på dit natur sted siden de første besøg i uge 17 (april) - hvad mon du ville se og høre, hvis du igen satte dig og 'lagde mærke til dit sted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.

Opgave er todelt:

 - en individuel del, hvor du arbejder med indsamle og undersøge de dyr, der lever på dit natursted

- en fælles del hvor I som
 studiegruppegruppe besøger en af de andre studiegruppers blog, og lægger kommentarer, der perspektiverer 2-3 af deres indlæg omkring arbejdet med Mit natursted 2 eller 3.


Den individuelle del: I sidste opgave (Mit natursted / biotop 2) arbejdede du med at  få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer) og i fællesskab i studiegruppen med didaktisk rammesætning af oplevelses- og læringsrum i naturen. 
I denne opgave skal du 'bevæge dig op ad forundrings-stigen':


Du finder også figuren på ItsLearning.

Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra
  1. det umiddelbare og sansemæssige 
  2. væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
  3. via at sortere og finde ligheder / forskellige til
  4. at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen 
  5. samt at lave små eksperimenter - hvad sker der hvis? 

Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan du sætte i gang med afsæt i dit natursted?

Måske har du allerede lagt mærke til ændringer i naturen på dit sted - eks. frøet har udviklet sig til en spire, ægget til en haletudse og larven til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet eller blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).
Nedenfor kan du få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse  og indretning af små dyrehold.


bænkebidere og tusindben


1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?

Du har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på dine tidligere besøg på dit natursted. Nu skal du i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på din biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis du bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?
Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
 
En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?


2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?


tusindben

Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?


tegning af dyr fra vandhullet

Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)

Hvis du har lavet fælder med lokkemad har du nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil du også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.


Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser?
Æble, græs eller bøgeblade?

3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?

Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo. 


Have- og lundsnegle

For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.
Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.



Kålsommerfugle æg

Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.


Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål

Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)
  1. Fotos / video / evt. tegninger
  2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 3 + dit navn
  3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa



Monday, March 24, 2025

Planter i pædagogisk praksis 1 - Mikrogrønt, bønne og langsommelighed

 

 Net-merit opgave uge 17 og 18

Planter i pædagogisk praksis 1 

Mikrogrønt, bønne og langsommelighedens pædagogik

Hvordan kan vi opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i, at arbejde med planter på institutionen? Og hvordan får man planter til at vokse og trives? 

Opgaven har 2 dele; en individuel del og en fællesdel. Den individuelle del handler om at opnå praktiske erfaringer med at så og spire mikrogrønt, samt undersøge hvordan vi kan synliggøre hvad der sker under jorden når planter spirer. Fællesdelen er en faglig drøftelse om koblingen mellem planter i pædagogisk praksis og langsommelig pædagogik. 


Den individuelle del 

Den individuelle del handler om din egen læreproces og om at få erfaringer med at spire og dyrke planter. Til dette skal du dyrke de mikrogrøntfrø, du har fået udleveret/tilsendt. Du kan se på underviserbloggen her hvordan du kommer i gang. Vær undervejs opmærksom på hvilke barrier, arbejdsgange og opgaver, der er forbundet med igangsættelse af dit mikrogrønt-plantehold. 

Bønne i plastikpose.
Bliver det her tydeligt
 hvad der sker under jorden?
Udover mikrogrønt har du også fået 4 bønner, to pralbønner (de hvide) og 2 borlotto buskbønner (de brogede). Med disse skal du igangsætte 2 spireforsøg, ud fra spørgsmålet; "hvordan kan vi synliggøre hvad sker der under jorden?" 

Vigtigt for begge dele er det, at du får taget notater og billeddokumenteret processen omkring planternes vækst og pasning. Rart kan det eks. være at holde styr på hvornår der bliver sået, hvornår frøene spirer, hvor hurtigt de vokser osv. Dette skal du bruge senere til at oprette en plantelogbog på studiegruppens blog (mere omkring bloggen på første seminardag).  


Fællesdelen 

I studiegruppen skal I diskutere om arbejdet med planter kan understøtte en langsommelig pædagogik (Clark, 2023), og hvorvidt langsommelighed muliggør nye naturfaglige erkendelser om hvad planter er. Notér jeres væsentligste overvejelser, erkendelser, pointer og argumenter i et Word-dokument. Jeres noter kan blive til et fremtidigt blog-indlæg til brug i modulprøven.

Frit efter Clark, A (2023)


Summa summarum:
Hvert gruppemedlem skal dyrke mirkogrønt og forsøge at så to bønner på en måde, der viser hvad der sker under jorden i en spireproces. Her er det vigtigt at du fotodokumenterer både hvad du gør rent praktisk i forhold til at så, men også dine spirers udvikling. Det anbefales også at du løbende får skriftliggjort dit arbejde (logbog). 

I studiegruppen skal I diskutere hvilke koblinger der kan være mellem langsommelighed og et planterhold. Jeres væsentligste pointer skrives i et word dokument til senenere brug på bloggen og på det kommende net-seminar (husk at medbringe). 


God spirelyst! 

Ida & Christoffer


Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa


Mikrogrønt - en guide

 

Mikrogrønt - en guide

Når I dyrker mikrogrønt, kan I høste lige efter at kimbladene er færdigudviklede - kimbladene er de første blade som kommer op af frøet – I kender det måske fra karse. Processen frem til noget I kan smage på, er hurtig (1-2 uger) og kræver ikke meget plads. Og der er meget at lægge mærke til undervejs imens I passer planterne.



Fremgangsmåden er enkelt og består af 4 trin:

  1. Vælg noget at så i (mælkekartoner, spirebakker el. lign.) og kom dit så-medie i (et tyndt lag jord, vat(rondeller), hampemåtter el. lign.).
  2. Vand vækstmediet inden der sås, det gør det nemmere at så jævnt.
  3. Så dine frø i et tyndt jævnt lag, I må gerne så (meget) tæt.
  4. Sørg for løbende at holde frøene fugtige og brug gerne en forstøver til vanding. 


Der er mulighed for at I kan eksperimentere med forskellige frø (plantearter og sorter), forskellige så-metoder samt så-medier (hvad sår I på eller i?) og måske ikke mindst smage og bruge i maden. Dog må I ikke anvende bønnefrø til mikrogrønt!


I kan også plante nogle af jeres mikrogrønt (kim)planter ud og se hvad der sker, hvis man lader dem udvikle sig. I vil kunne høste egne frø hvis I lader planter stå og sætte blomster (purløg, radise, rucola) – nogle først andet år – eks. kålplanterne, gulerod m.fl.


God fornøjelse 











Friday, March 7, 2025

Mit natursted (biotop) 2

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Denne opgave er todelt:
- en individuel del, hvor du arbejder med at opdage naturfænomener - dyr og planter mm. på dit natursted, disse opdagelser danner afsæt for
- en fælles del, hvor I arbejder med afsæt casen (se nedenfor) i studiegruppe

Hvordan få erfaringer med og viden om pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt?

Afsættet for at undersøge, hvad det vil sig at arbejde naturvidenskabeligt, er at opdage de dyr og planter du kan finde på dit natursted / din biotop. 

Fælles del

I studiegruppen skal I sideløbende arbejde med denne case: I er på den institutionen, hvor I arbejder, blevet bedt om at udarbejde forslag til, hvordan I kan tilrettelægge og igangsætte et forløb med fokus på oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I får til opgave at præsentere dette for jeres kolleger på næste afdelingsmøde, hvad jeres pædagogisk didaktiske overvejelser omkring forløbet? Inddrag følgende litteratur til at underbygge jeres didaktiske valg og pædagogiske argumenter: Læring i naturen (s. 26-52/kap. 2)I: Ejbye-Ernst, Niels (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (vores grundbog)
I bestemmer selv institutionstype, målgruppe og antal personer - der er ikke krav om at I skal afprøve forløbet i praksis med en målgruppe.

Individuel del: Hvordan få øje på forskel-ligheder? Se nærmere på dyr og planter på dit natursted


Børnene har fundet svampe og er her optagede af sortere dem efter størrelse og farve

I den første opgave med dit natursted arbejdede du med naturdannelsens fem elementer med fokus på det følelsesmæssige element med henblik på at skabe opmærksomhed på hvad og hvordan man kan udvikle tilknytning til et sted i naturen i den pædagogiske praksis. At opdage naturens mangfoldighed (biodiversitet) kan også fremme dette, men også stimulere lysten at kigge nærmere på det man finde. Dette er et vigtigt step på vejen til at arbejde naturvidenskabeligt - i denne opgave er det ikke fokus på hvad det er (altså at navnegive - artsbestemme kunne vi også kalde det), men er opleve forskelle og ligheder - hvordan ser tingene ud, hvis vi kigger nærmere efter?

Det ser forskelligt ud - nedenfor har vi beskrevet tre eksempler på, hvordan du med en brugergruppe kunne inspirere til at opdage og kigge nærmere på de naturfænomener du kan finde på dit natursted.

Hvem ser Dim? - tæt på naturen 



Thore, Maria Nilsson (2024) Hvem ser Dim? Turbine forlaget.

En billedbogs fortælling: Dim bor i skoven og er så lille at han tænker på, om han overhovedet eksisterer - historien 'Hvem ser Dim 'læses højt udenfor i skoven / et krat. En lille ring (30cm diameter til børnehavebørn, ellers større / flere hvis man er mange) lægges i skovbunden - sæt dig/jer på knæ eller læg dig/jer på maven og se nu nøje efter, hvad der findes indenfor din / jeres ring. Hvis fik du / I øje på? Beskriv hvad I så / sansede? Måske var der noget der var ens eller forskelligt? Noget der havde en særlig farve eller duft? 

Forskel-ligheds duge - hvad kan vi se?



Forskellighed dug - kilde: Naturvejlederforeningen
Du finder mere materiale HER
(LINK)


Dugen bruges til at få øje på forskelle og ligheder mellem de dyr - hvad kan du se? Dugen kan klæde pædagogen på til samtaler om det fundne - jeg kan se en farve / et mønster? Hvordan mon den bevæger sig? Vi anvender åbne produktive spørgsmål - se mere om produktive spørgsmål i grundbogen 'Natur og udeliv' side 197 og  HER på underviserbloggen

Bark-vinduet


Bark-vindue

Hvordan ser træerne på din biotop ud - prøv at mærke på barken. Brug evt. et bark-vindue til at understøtte at du får øje på forskelle og ligheder, såsom farver og mønstre. Du finder bark-vinduet på Itslearning og et længere forløb om træer / bark-vinduet her på underviserbloggen. (LINK)
Hvis dit natur sted (biotop) er på en strand, kan du finde inspiration i dette indlæg på underviserbloggen 'vi undersøger forskellig og lighed på sten.' (LINK)


De lugter og smager forskelligt - sanke spiselige planter og dyr

Lige nu bugner natur af spiselige planter og dyr - for mange brugergrupper vil det være en spændende indgang til at opdage naturens mangfoldighed. Hvilke spiselige dyr og planter er der mon på dit natursted?


Skvalderkålsfrikadeller - opskrift på underviserbloggen (LINK)
i forløb omkring legitim-perifer deltagelse


En velegnet måde at blive klogere på, hvad du kan sanke (indsamle) og spise er via App'en Vild mad


På underviserbloggen finder flere forløb og ideer til 'spis naturen' og 'spiselige planter'

Friskkogte blåmuslinger



På studiegruppens blog 

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)
  1. Fotos af dyr og/eller planter fra din biotop med en forklarende tekst - hvad har du opdaget?
  2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 2 + dit navn
  3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn
På bloggen skal I lægge i et nyt indlæg (fælles arbejde i studiegruppen)
  1. Jeres beskrivelse af jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring, hvordan I vil tilrettelægge og igangsætte oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen. I skal fagligt begrunde jeres valg ved at henvise til relevant viden (mindst 1 henvisning til en faglig tekst fra seminarundervisningen / net-perioderne).
  2. Giv jeres indlæg en titel: Oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen
  3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted 2 + studiegruppe
Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Friday, February 21, 2025

Mit natursted (biotop) 1

 Net-merit opgave uge 17 og 18

Hvordan opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i uderummet?

Denne opgave tager afsæt i et af naturdannelsens fem elementer: Det følelsesmæssige element.

Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse.
Naturen i barnet – barnet i naturen (side 24)

 Det følelsesmæssige element omhandler, hvordan kan vi fremme at barnet/ den unge / borgeren får mulighed at opleve og udvikle tilknytning til et sted i naturen? Dette indebærer genbesøg, tiden til at blive afsporet og muligheden for at fordybe sig i det der er "derude" (Clark, 2023)

Find dit natursted - en biotop


En plet på den anden side af det lille skov vandhul - i en lysning
hvor der er læ og solen rammer midt på dagen.
Man sidder godt med ryggen op ad bøgetræet (øverst til højre i fotoet).
Hvilke dyr mon der lever i vandhullet?


Du skal finde et sted i naturen, hvor du synes det er rart at være og som indbyder til ro og fordybelse. Hvor du kan have lyst til at komme hele modulet også gerne på forskellige tider at døgnet - måske høre fuglesang mens det lysner eller prøve mørkevandring og kigge efter stjerner.
Da vi arbejder med 'tilknytning til sted' vil vi anbefale, at du finder en plet på cirka 10x10meter
Det er vigtigt at det er et sted, hvor du har lov til at færdes - se Miljøstyrelsens regler for færdsel i naturen (LINK)

En "biotop, levested, fx. en bøgeskov, en træstub eller en dam, som nærmere defineres ud far miljøfaktorer. Ordet biotop kommer af bio- og top, dvs. 'plads for liv'." Kilde Danmarks Nationalleksikon 

Tæt på dit sted


Medbring noget at sidde på (et stump liggeunderlag eller en plastpose med sammenfoldede aviser) og afprøv stille-sidning - også kaldet skov-badning eller shinrin-yoku (et japansk fænomen der opstod i 1980'erne)

Sæt dig eller læg i ned og luk øjnene. Prøv at lægge mærke til hvilke lyde der er omkring dig? Kan du lugte noget? 


Læg mærke til dit sted

Hvordan ser dit ud set ovenfra - tegn et skitse over dit sted (biotop) hvor du indtegner vigtige ting på området - eksempelvis store træer, kystlinjen, vandhuller/grøfter/vandløb mm. Måske er der en særlig plet som du er nysgerrig på og vil holde øje med, hvordan ændrer sig efter årstiderne - tag gerne fotos som skaber overblik og som zoomer ind på små fænomener.

På ItsLearning

I afleveringstråden skal alle individuelt aflevere et Word dokument med:
  1.  en beskrivelse af dit sted - beskriv også gerne, hvad du håber at opleve dér. Brug begreber fra Alison Clarks langsommelighed pædagogik og/eller beskrivelsen af naturdannelsens følelsesmæssige element.
  2. en kortskitse over 'dine' 10x10meter (evt. et fotos af skitsen, hvis du tegner i hånden)
  3. fotos med forklarende tekst
Christoffer & Ida

God fornøjelse!

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021): Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Tuesday, March 12, 2024

Sten - vi undersøger forskelle og ligheder

Sten i lommerne

Mange af os har sikkert på et tidspunkt i livet gået rundt med en sten i lommen eller været fascineret af en særlig stens farve eller facon. 

Vi kan støde på sten mange steder i den pædagogiske praksis - udover det oplagte på stranden er der også grusbelagte parkeringspladser, grusveje, marker og kirkegårde.


Anes foto 

Dette indlæg er inspireret af Anes forløb om sten og etablering af et STEN BYGGE-RUM på legepladsen. Læs mere om Anes forløb HER

Et forløb om sten kunne også tage sit afsæt i billedbogen Stenen af Øivind Jorfald (1991) forlaget Carlsen


Bogen handler om hvad di bruger sten til i vores samfund - og ender med en meget bæredygtig løsning :-)







Et teoretisk perspektiv - meningsfulde handlemuligheder i omgivelserne

Naturmaterialer som sten, grene, mudder, blade, gamle juletræer og halmballer kan tilføre institutionens legeplads en større variation. Materialerne rumme også alle den egenskab at de ikke (som en gynge eller en bold) har en præ-defineret funktion i legen eller udforskningen - derfor har disse materialer en meget stor variation af lege- eller udforskningsmuligheder. 

"Om netop dette handler begrebet »affordances«, som blev skabt af James J. Gibson, en af pionererne i faget økopsykologi. Begrebet er dannet ud fra ordet »afford«, der betyder »stille til rådighed«. Et godt dansk ord er endnu ikke fundet. Gibson kom ikke med en præcis definition af »affordances«, men et bud kunne være de meningsfulde handlingsmuligheder i omgivelserne. Meningsfulde for nogen, i dette tilfælde børnehavebørn. Når man indretter en legeplads, gælder det om at tilføre elementer, der tilbyder børn mange »affordances«" (Leerstrup 2020)

Et andet forhold som har betydning når man leger ude enten på legepladsen, hvor man har tilført materialer som beskrevet ovenfor eller i naturen, er  den overflod af materialer og genstande der er til rådighed i legen eller udforskningen - dette kaldes også abundance.

Flere pædagogiske aktiviteter med sten

Jeg har tidligere lavet denne forskelligheds planche som kan fremme at man undersøger sten nærmere.
Planches kan bruges til at opdage forskelle og ligheder og disse opdagelser er en forudsætning for senere at kunne bestemme forskellige stenarter (granit, gnejs, sandsten osv.).


Find sten forskelligheds planchen på ItsLearning (ressourcer)



På skove-i-skolen hjemmeside finder du sten binko-banko plader og andre aktiviteter med sten HER

Litteratur

Leerstrup, Inge (2020) Skovelementer kan gøre børnehavens legeplads mere spændende. Vidensblade i Park og landskabsserien. København Universitet ( LINK til artiklen)


Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa