Dyr på mit natursted

Plante 'fælder' - hvilke dyr lever på planterne på mit natursted?

Inspireret af 'Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr' vil vi prøve at undersøge, hvilke dyr der lever på planterne på vores natursted. Hent materialet HER Vi ved, vi har masser af mælkebøtter og vi har også erfaringer med at have noget gult tøj på en sommerdag.

Kilde: Ukrudt – mad, levested og jagtmark for smådyr side 43

Det første dyr vi får øje på er en humlebi på en mælkebøtte - humlebien flyver hurtigt væk. Mon vi kan finde ud af hvor humlebi boet er? Sikkert i et hul i jorden. Vi har fundet en død humlebi og fotografer den med forstørrelses app'en i telefonen, så det pelsede udseende bliver tydeligere - de mange hår på benene er også fascinerende.

  

Havde vi en målgruppe med, kunne vi forestille os en mulighed for at blive afledt - at være åben for udforskning, som Alison Clark ville beskrive det (Munck, C 2025) : Måske er det de små deltaljer på dyrene der fascinerer (i stedet for at kigge efter dyr på planterne på 'mit natursted').  

 

I stedet for at tegne hele dyret kigger vi på benene og prøver at tegne et enkelt - sikke mange led det består af.

I brombær krattet på 'Mit natursted' får vi øje på et par sommerfugle - en admiral og en okkergul randøje.  

Admiralen yngler primært på brændenælde - der står nogle lige i nærheden, hvor vi må kigge efter æg eller larver. Vi har tidligere prøvet at indsamle sommerfuglelarver fra kålsommerfugl - se forløbet på underviserbloggen HER og HER. - det kunne være spændende at prøve med admiralsommerfuglelarver også.

Randøjen yngler på forskellige græsarter, så måske vi vil skulle kigge efter æg og laver dér. Det er spændende at komme tæt på den fuldstændige forvandling fra æg-larve-puppe til sommerfugl.

Nærbillede af en kålsommerfugl, hvis forvandling vi tidligere har fulgt.

Tæt på insekter

Måske skal der arbejdes videre med at kigge nærmere på insekterne opbygning (morfologi) - kigge i luppe, fotografere, tegne eller bygge?

 

Vi har et stempelsæt med enkeltdele fra insekter - følehorn, kroppe, ben og vinger - så det er muligt at kigge nøje efter på de insekter vi har fundet - eller at opfinde sit helt eget. Hvor mon det så lever og hvad mon det spiser?

Sankning af mælkebøtter til sirup

Ligesom insekterne bliver vi tiltrukket af mælkebøtternes gule farve og søde duft. Vi samler en kurvfuld mælkebøttehoveder på vejen tilbage. Vi kan starte med at kigge på mælkebøtten: Hvordan ser dens bladenes form, farve og størrelse ud? Har planten blomster og hvordan se de ud - mange/få, flere farver/ens farvet, i skærme (paraplyformet) / klaser / kurve? Har planten en lugt? Hvordan mærkes den?

 

Mælkebøtten består af en masse gule blomster samlet på en fælles blomsterbund - som kaldes en kurv - derfor hører mælkebøtten til kurvblomstfamilien. Vi skiller de gule kronblomster fra det grønne bæreragtige svøb. De grønne dele indeholder mere klorofyl (i grønkornene) og de fleste synes at det smager bitteret.

Du finder en opskrift på mælkebøttesirup HER

Tror vi skal spise siruppen til pandekager ;-)

 

Og så må vi tilbage til 'mit natursted' og lede efter flere dyr på planterne - tror, vi skal kigge på løgkarse, måske er vi heldige at få øje på aurorasommerfugle eller nogle af dens larver - og så kan vi jo også lige lave lidt pesto af løgkarsen ;-)

God fornøjelse på dit natursted!

Christoffer & Ida

Litteratur: 

Ukrudt Mad, levested og jagtmark for smådyr. Naturvejlederforeningen 2024
Munck, Chrisstina & Marschall, Anna (2025), Langsom pædagogik - om tids betydning for børns hverdag i daginstitutionen. DAFOLO

         Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen, UCSYD, Aabenraa

Mælkebøtte-mikrogrønt

Bag vores hus ligger en brakmark, der over sidste par uger er blevet farvet mere og mere gul af mælkebøtter. Nu skifter farven igen fra gul til en sart sølvgrå. 

I dette indlæg vil jeg (Christoffer) igennem et vokseninitieret forløb vise hvordan vidensformer og naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) kan understøttes gennem indsamling af mælkebøttefrø til mikrogrønt. Gennem hele processen er jeg opmærksom på langsommelighedens 3 forbundne temaer: At være sammen med, at blive afsporet  og at dykke dybere (Clark, A., 2023), som en almendidaktisk tilgang.

"Hjælp!" inviterer til didalogisk og
kollaborativ viden. 

Vidensformer

Den kropslige vidensform træder meget tydeligt frem herude under indsamlingsfasen. E. et næsten 2 årigt barn, er det de kropslige erfaringer med naturfænomenet vind, der er i centrum. At man med trutmund kan få de små frø til at suse afsted er i sandhed sensationelt. Erfaringer med hvor meget tryk der skal på pustet, for at få nok vind i fnokken til at mælkebøttefrøet slipper og letter. At eksperimentere med om der også sker noget med de gule mælkebøtter, når man puster til dem. Og så ellers bare gentage, gentage og gentage. Selvom sproget er i den sparsomme ende bringes ordene "Hjælp" "Mere" og "Min tur" ofte i spil. Hermed inviteres den voksne til at udvide barnets viden og erfaring gennem dialog, anvisninger og italesættelse af handlinger. 

Analog viden: "Hvis vi fylder spanden
kan vi bruge det som konfetti til nytår"   

Gæt og forudsigelser  

Inde ved køkkenbordet skal vi i gang med at så de indsamlede mælkebøttefrø. Her er de to ældste på banen (J på 5 år og A på 8 år). I denne del er det især vidensformerne phronesis og analog viden der bringes i spil, når vi skal komme med gæt og forudsigelser om, hvad der skal til for at få vores frø til at spire. 

Med de flyvske mælkebøtte i en gennemsigtig plastikbøtte spørger jer A og J om, hvad der mon skal til for at få vores frø til at spire (de er begge klar over at de fleste planter sætter frø og at disse frø kommer fra mælkebøtter). J er overbevist om at frøene skal ned i jorden og have vand for at de kan blive til nye mælkebøtter, mens A mener det er ligegyldigt om de er nede i jorden eller ovenpå, bare der er jord og vand. Jeg siger, at så vil jeg prøve at så dem på en tallerken kun med vand. Det mener J er dumt, for så skyller regnen dem væk. Nuvel, jeg prøver alligevel og tager chancen, og satser på det ikke regner inde i vindueskarmen hvor vi stiller spirerne. 

For at fastholde ungerens gæt og vores dialog, bliver jeg nødt til at skrive det ned. Især hvorfor de tror der sker det de tror der sker er vigtigt, da det understøtter den begyndende hypotesedannelse, og gør det muligt at konstruere forsøg, der kan efterprøve deres gæt. Vi laver skilte, der både med tekst og billede viser vores tre forskellige gæt.   

Så er det bare at vente og vande

Efter 5 dage med regelmæssig vanding begynder de første spirer at komme frem blandt frøene på og i jord. Mit eget forsøg med kun at tilføre vand går ikke så godt, men det skyldes sikkert at jeg ikke får fugtiggjort frøene regelmæssigt.

Gennem en lup kan vi tydeligt se spiren komme frem af frøet.

Et lille forløb med mælkebøtte-mikrogrønt (Ida)

  
Mælkebøtte-mikrogrønt.

Her er mælkebøttefrøene lagt i en skål uden jord eller vat. De er blevet vandet jævnligt siden det første billede blev taget 4.maj

 

Høstet mælkebøtte-mikrogrønt - jeg (Ida) spiser det på shakshuka, som et grønt drys - synes det smager okay, måske en smule bittert ;-)

Meget Mere Mælkebøtte

Mælkebøtter er generelt en fantastisk plante med enormt mange aktivitetsmuligheder forbundet til. Se bl.a. hvordan du laver mælkebøttekaffe her

Det er også nemt og spændende at "drive" mælkebøtter frem til en salat. Find opskriften her  

Der er også mulighed for at lave mælkebøtte sirup, mælkebøttemarmelade eller stege mælkebøtteblomster dyppet i vaffeldej.

Litteratur:

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Planter i Pædagogisk Praksis 3

Planter i Pædagogisk Praksis 3

Net-merit opgave uge 21, 22 og 23

Fastholde gæt og forudsigelser - og interessen

I planter i pædagogisk praksis 2 arbejdede du med at udbygge dine erfaring med at så og spire; fra mikrogrønt til en bredere vifte af planter. Derudover påbegyndte I også arbejdet med planlægningen af et didaktisk rammesat "jord-til-bord" forløb. Med Planter i Pædagogisk Praksis 3 skal I dykke dybere i både jeres individueller plantehold og den didaktiske rammesætning af jord-bord-forløbet. I denne opgave fylder fællesdelen mere, da vi tænker at jeres individuelle pasningen af jeres planter optager en del tid.  

Ejerskab er ofte en god vej
til at fastholde interessen

Fællesdelen: Hvilke materialiteter/genstande, konkrete tiltag og aktiviteter kan vi udarbejde og igangsætter for at understøtte de naturvidenskabelige kompetencer og naturfaglige erkendelser? Hvordan fastholdes gæt, forudsigelser og ikke mindst interessen for "jord-til-bord" projektet, mens vi venter på at noget begynder at spire? Hvordan samtaler (kommunikerer) vi omkring det vi observerer og erfarer kropsligt? Hvordan understøttes en eksperimenterende tilgang og kan de praktisk-færdighedsmæssige evner (konstruere og bruge redskaber) bidrage til dette? 

Frem mod fremlæggelsen på seminardagen d 7/5 skal I arbejde med at udvikle/inddrage materialer der understøtter udviklingen af de naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, kap 6). Dette for at I opøver kompetencer til "at lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt" (Studieordningen, 2021).

Det kan være en fordel at notere dialoger og
forudsigelser (hypoteser) for at fastholde og få svar på gæt. 

Visuelle redskaber til dialog om forskelle og ligheder - I er velkomne til at lave jeres egne materialer

På underviserbloggen HER kan I se hvordan man kan arbejde med et spireeksperiment.

Litteratur - især børnebøger - er en god måde at udvide, genbesøge og kommunikere omkring planter

D. 7/5  (12.20-14.55) fremlægges hele jeres forløb i markedsformat. Se tidsplan mv. på Its learning. Til fremlæggelsen skal I have forberedt: 

Eksempel på
markedsstand

1. Beskrivelse og præsentation af institutionel ramme
2. Præsentation af jeres "Jord-til-bord" forløb, herunder redegørelse af jeres pædagogiske didaktiske. 
3. Medbringe materialer og konkreter (jf. Planter i pædagogisk praksis 3)
4. Brug etiketten: Planter i pædagogisk praksis + studiegruppe

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge et nyt indlæg (individuelt - alle i studiegruppen  løbende ingen fast deadline)

1. Ajourført plantelogbog der viser status på dine planter. Hver gang du registrer noget nyt i dit plantehold, skriver du videre på dit oprindelige indlæg med en tydelig datoangivelse. 

God fornøjelse

Vh Ida og Christoffer

Litteratur: 

Farrell, H (2016): Så dine frø og kerner. Samvirke.

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Spiringsrulle, potmaker og mælkekartoner

 

Spiringsrulle, potmaker og mælkekartoner

Spiringsrulle i bobleplast 

I dette indlæg har jeg forsøgt mig med forskellige måder at lave spirepotter på. Målet at afsøge forskellige deltagelsesmuligheder, der understøtter forskellige vidensformer. 

Til en spiringsrulle skal du bruge: et stykke rektangulært boblepalst på ca. 25X15 cm, så- og priklejord og malertape.

           Trin 1: placér jorden jævnt up på bobleplsten.  Trin 2: Rul bobleplasten sammen, ikke for stramt.                                                 Luk rullen med malertape

             Trin 3: Placér frøene jævnt rundt i "fugerne" Trin 4: Kom en smule jord på toppen og vand                           skånsomt.

Mit eget forsøg med at lave en spirerulle gav ikke det ønskede udbytte, kun to små spinatplanter er spiret, om det skyldes dårlige frø (for gamle) eller dårlig pasning har jeg endnu ikke afkodet. Jeg prøver igen, denne gang med de ukuelige mælkebøttefrø (se mere på blogindlægget her) 

Potmaker 

En anden metode til at lave spirepotter er en potmaker. Med potmakeren kan man lave små spirepotter ud af aviser. Når frøet er spiret og klar til at blive plantet ud, sættes avispotten direkte på udplantningsstedet, og man undgår derfor at skade de mange små rødder planten har dannet. 

Potmakeren er et bæredygtigt alternativ til spirebakker i plast. Potmaker fås i handlen til omtrent 40kr. 
Til gengæld kan den bruges år efter år.

Potmakeren kræver lidt træning og teknik, men når det er på plads,
går der hurtigt masseproduktion i den.

De færdige avispotter stilles i et minidrivhus
 for at hold på fugten og undgå udtørring. 

Tomatplanterne vokser godt til og der er stadig et godt stykke tid til at de kan sættes ud i drivhuset. De skal derfor stikkes om. Til dette prøver jeg i år mælkekartoner, da jeg gætter på, at kartonens højde giver tomatplanterne mulighed for at udvikle lange rødder tidligere i processen, de måske nemmere undgår udtørring, når de skal plantes ud i drivhuset.  

Tomatplanterne vokser videre i vindueskarmen.

Selvom man plejer at sige at tomater først skal plantes ud ved mors dag, har jeg med de høje temperaturer i år dristet mig til at plante dem ud små 14 dage før. 

For at få planten ud, uden at beskadige de sarte rødder, skærer jeg kartonen op.

Planten har udviklet mange lange rødder. 

Så er det bare at vande og vente

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Planter i pædagogisk praksis 2

 Net-merit opgave uge 19 og 20

Hvordan kan en forståelse af vidensformer understøtte arbejdet med planter i pædagogisk praksis? Og hvordan kan vi opdage hvilke pædagogiske potentialer og muligheder der er i, at arbejde med planter på institutionen?

I Uge 14 fik du udleveret frø til mikrogrønt med en opfordring til at igangsatte spireprocesser med mikrogrønt og bønne. Du har således forhåbentligt gjort dig nogle erfaringer omkring, hvad det kræver at få noget til at spire og gro. Mirkogrønt er på mange måder taknemmeligt, og der ikke er langt fra såning til høst, men det kan også være svært at forestille sig, at de små kimblade vi spiser som mirkogrønt, kan blive til store planter med tykke stængler, kraftige rødder og blomster, ikke mindst for de mennesker vi arbejder med. Det er det I skal arbejde videre med at undersøge og udfolde her i Planter i pædagogisk praksis 2.

Opgaven er todelt.

Individuel del, der omhandler spireforsøg, etablering af et plantehold og de naturfaglige overvejelser der knytter sig her til (lys og vandingsforhold og plantens opbygning). Du er velkommen til at igangsætte dine spireprocesser i din pædagogiske praksis. 

Fællesdel i studiegruppen hvor I med afsæt i en case, laver et didaktisk forløb omkring plantehold i pædagogisk praksis. I skal arbejde med fællesdelen frem mod seminardagen i uge 23, hvor I præsenterer jeres forløb og dertilhørende konkreter og stilladseringsmateriale i markedsformat (mere herom på its learning når vi kommer nærmere) 

Individuel del - spireforsøg- på jagt efter frø  

For at få erfaringer med længere processer med planter skal I på jagt efter frø. I kan vælge den klassiske løsning og købe frøposer i eks. byggemarkedet, men I kan også gå på jagt i madkassen, køleskabet eller køkkenskuffen efter frø. Kan popcorn (majsfrø) eks. spire og blive til nye majsplanter? Hvert medlem af studiegruppen skal således forsøge at spire minimum:

• 5 forskellige frø fra køkkenet, dvs. grønsager, frugter, krydderurter mv. (kan komme fra køleskabet/madkassen/køkkenskuffen eller frøposer)
• 3 forskellige frø fra vilde planter (kunne være kastanje, agern eller hunderose, ellers er frø fra frøposer også okay) 

Fra køkkenet; fra køkkenskuffen, køleskabet og frøposer

Frø fra vilde planter: Kogle, agern, kastanje og skovæble (indsamlet i februar)  

En god start på dit plantehold: "tommelfingerregler" 

• Brug så- og priklejord - det indeholder ingen (eller meget lidt gødning), derved undgår du at dine spirer bliver "brændt af" 
• Så ikke for dybt, maksimalt 3 gange frøets tykkelse
• De små planter har brug for ilt til deres rødder, så sørg for at vandet kan løbe fra potten og pas at du ikke overvander. Jorden skal være fugtig men ikke våd. 

For at understøtte læreprocessen kan du tænker over følgende naturfaglige spørgsmål:

• Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Kræver alle planter det samme for at spire og vokse? 
• Planternes behov: Vanding, lysforhold, temperatur mv. 
• Hvilke barrierer i forhold etablering og pasning oplever du? Er der noget det gør dig i tvivl?

Du kan søge hjælp på nettet til hvad de specifikke planter kræver for at spire. Vi kan også anbefale Holly Farrells bog "Så dine frø og kerner" (Farrell, 2016) samt hjemmesiden dyrknu.dk. Her kan du både læse om forskellige planters sværhedsgrad, dyrkningstid mm.  

Som en del af den individuelle del skal du fastholde processen (dvs. planternes udvikling, dine praktiske gøremål og overvejelser) gennem billeder, tegninger og skrift: en plantelogbog. Du kan finde inspiration til spireforsøg og plantelogbogen på underviserbloggen her 

    

Pige på 6 år laver spirepotter med potmaker. 

Fællesdel:

Med afsæt i casen skal I i studiegruppen lave et didaktisk rammesat forløb 

Det er i institutionen blevet besluttet, at der i løbet af foråret skal arbejdes med et ”jord-til-bord” forløb, for at skabe en større bevidsthed om, hvor den mad vi spiser, kommen fra. Det bliver derfor besluttet, at der skal etableres en slags køkkenhave. I personalegruppen er I alle enige om, at det er vigtigt at målgruppen er aktivt deltagende i processen, er medbestemmende i hvad der skal dyrkes og at de får mulighed for at opnå viden om planter og dyrkning. 

Da du senere fortæller Otto og Mia, som du er primærpædagog for, om projektet opstår der en udfordring: Otto vil gerne dyrke æbler, mens Mia elsker frikadeller, som hun mener skal være en del af haven. Det står klart, at deres forestillinger om hvad det vil sige at dyrke noget, og hvor lang tid det tager, er meget langt fra virkeligheden.

I studiegruppe skal I arbejde med hvordan ”jord-til-bord” forløbet kan rammesættes didaktisk, således at der er mulighed for nye naturfaglige erkendelser omkring planter samtiddig med at målgruppen inddrages gennem forskellige deltagelsesmuligheder. I skal i jeres planlægning eksplicit inddrage til de forskellige vidensformer (se kap. 3.2 i Ejbye-Ernst et al. 2015), samt forholde jer til hvilke naturvidenskablige kompetencer i understøtter og hvordan (se kap. 6 i Ejbye-Ernst et al. 2015). I studiegruppen bestemmer I selv om målgruppen er børn, unge eller voksne. 

Senest d. 23/5 skal I lave et fælles indlæg på jeres blog, hvor i redegør for hvilke naturvidenskabelige kompetencer i ønsker at understøtte og hvordan, samt hvilke vidensformer i mener i understøtter og hvordan. I den efterfølgende periode vil I blive bedt om at udvikle samt/eller udvælge forskellige naturfagsdidaktiske værktøjer der understøtter de mål I udvælger i denne periode.  

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge et nyt indlæg (individuelt - alle i studiegruppen  løbende ingen fast deadline)

1. En plantelogbog der viser og beskriver opstarten af dine nye spirer. Hver gang du registrer noget nyt i dit plantehold, skriver du videre på dit oprindelige indlæg med en tydelig datoangivelse. 
2. Giv indlægget en titel (eks. dit navn's planlogbog)
3. Giv indlægget en etikette: Planter i pædagogisk praksis + dit navn

På bloggen skal I lave et nyt oplæg (fælles arbejde i studiegruppen Senest d. 23/5)

1. Et redegørende indlæg, der skitserer jeres teoretiske/naturfagsdidaktiske overvejelser. Indlægget er ikke bindende. 
2. Giv jeres indlæg en titel: Jord-til-bord forløb 
3. Brug etiketten: Planter i pædagogisk praksis + studiegruppe 

Mvh Ida & Christoffer 

Litteratur:

Clark, A (2023): Slow Knowledge and the Unhurried Child - Time for Slow Pedagogies in Early Childhood Education. Routledge.

Farrell, H (2016): Så dine frø og kerner. Samvirke.

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 3.2 'Vidensformer' (side 59-62). Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 'Et didaktisk blik på kompetenceområder natur og udeliv' (Side 182-213). Hans Reitzels Forlag

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa

Mit natursted (biotop) 3

 Net-merit opgave uge 21, 22 og 23

Her i maj / juni er der sikkert sket mange ændringer på dit natur sted siden de første besøg i uge 17 (april) - hvad mon du ville se og høre, hvis du igen satte dig og 'lagde mærke til dit sted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.

Opgave er todelt:

 - en individuel del, hvor du arbejder med indsamle og undersøge de dyr, der lever på dit natursted

- en fælles del hvor I som studiegruppegruppe besøger en af de andre studiegruppers blog, og lægger kommentarer, der perspektiverer 2-3 af deres indlæg omkring arbejdet med Mit natursted 2 eller 3.

Den individuelle del: I sidste opgave (Mit natursted / biotop 2) arbejdede du med at  få øje på naturens mangfoldighed (forskelle og ligheder mellem forskellige organismer) og i fællesskab i studiegruppen med didaktisk rammesætning af oplevelses- og læringsrum i naturen. 

I denne opgave skal du 'bevæge dig op ad forundrings-stigen':

Du finder også figuren på ItsLearning.

Naturfagsdidaktisk bevæger vi os nu fra

1. det umiddelbare og sansemæssige 
2. væk fra helhedsoplevelsen til fokus på naturens enkelte dele
3. via at sortere og finde ligheder / forskellige til
4. at undersøge processer fra / lægge mærke til ændringer i naturen 
5. samt at lave små eksperimenter - hvad sker der hvis? 

Hvilke undersøgelser og små eksperimenter kan du sætte i gang med afsæt i dit natursted?

Måske har du allerede lagt mærke til ændringer i naturen på dit sted - eks. frøet har udviklet sig til en spire, ægget til en haletudse og larven til en puppe (dette kaldes også metamorfose) eller bladet eller blevet spist (fødekæde) og den døde fugl er 'forsvundet' (nedbrydning).

Nedenfor kan du få inspiration til 3 måder at arbejde med undersøgelser og eksperimenter: Fælder, iagttagelse  og indretning af små dyrehold.

bænkebidere og tusindben

1. Fælder - hvor kan vi finde dyr og hvordan kan vi indfange dem?

Du har sikkert allerede set og måske og hørt dyr på dine tidligere besøg på dit natursted. Nu skal du i gang med at lede efter dyr der lever under bark / sten / visne blade, i jorden eller på de planter der vokser på din biotop. Nogle dyr er mest aktive om dagen og andre om natten. En ide kan være at opstille små faldfælder og se hvad der dumper i? Hvad sker der hvis du bruger lidt lokkemad? Og hvilken slags lokkemad vil mon trække dyr?

Se et forløb med faldfælder her på underviserbloggen HER og HER
 

En del dyr foretrækker mørke og fugtige steder - her har vi lavet en barkfælde på et træ. Vi lader fælden sidde et par dage, inden vi kommer igen for at undersøge hvilke dyr, vi mon kan finde under pappet? Måske ørentviste eller...?

2. Små dyrehold - hvordan bevæger dyrene sig (skal vanddyret op til overfladen efter luft)? Hvad spiser de?

tusindben

Har dyret ben? Hvordan ser de ud? Er alle benene ens? Hvor mange er der?

tegning af dyr fra vandhullet

Det kan være en god ide at prøve at tegne dyret eller dele af dyret - eller måske forme det i modellervoks / trylledej mm. - for derigennem at opdage og se nøje efter detaljer (mønstre, former, farver)

Hvis du har lavet fælder med lokkemad har du nok allerede en ide om hvad dyrene spiser. Det vil du også kunne undersøge, ved at afprøve forskellige typer mad med en enkelt dyreart.

Her er flere forskellige sneglearter - hvad mon de spiser?
Æble, græs eller bøgeblade?

3. Små dyrehold - hvordan skal vi indrette terrarier og akvarier?

Hvis vi tager nogle dyr med tilbage til institutions fællesrum / klasseværelse / stue vil borgerne, de unge eller børnene have mulighed for at opleve dyrene tættere på over længere tid, hvilket rummer mulighed for genbesøg og at nærme sig dyrene i eget tempo. 

Have- og lundsnegle

For at kunne holde dyrene, så de kan få så naturlig en adfærd som mulig, må man have viden om dyrenes behov: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte); rede / skjulemuligheder; klima (temperatur og fugtighed); formering og årscyklus.

Det er spændende at holde dyr som forvandler sig - eksempelvis fra haletudse til frø eller fra larve til mariehøne.

Kålsommerfugle æg

Kålsommerfuglen har lagt æg bagpå et blad - vi graver forsigtigt planten op og stiller den i en potte i et terrarie. Nedenfor kan du se larverne.

Laver af stor og lille kålsommerfugl spiser hvidkål

Se hele forløb med sommerfuglelarvernes udvikling på underviserbloggen HER

På studiegruppens blog

På bloggen skal du lægge i et nyt indlæg (individuelt, alle i studiegruppen)

1. Fotos / video / evt. tegninger
2. Giv dit indlæg en titel: Mit natursted 3 + dit navn
3. Lav også gerne en etiket: Mit natursted + dit navn

Se deadlines for aflevering på ItsLearning.

God fornøjelse!
Christoffer & Ida

Litteratur:
Elfström, Ingela et al. (2012) Børn og naturvidenskab  Kapitlet 'At kommunikere og gestalte tanker' (side 30-49)
Ejbye-Ernst, Niels et al. ( 2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 'Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis'(side109-131)

Natur og udeliv, Pædagoguddannelsen UCSYD, Aabenraa